Anonym skriver:
Jeg har den mest fantastiske søn på 1,5 år. Jeg gik fra faderen da sønnen var 4 mdr og flyttede på krisecenter pga vold psykisk og fysisk og en masse andre ting.
Min søns far er psykopat. Min søns farfar er også psykopat. De har selvfølgelig ikke været til psykolog osv., men det har jeg, og efter at jeg er kommet ud af forholdet kan jeg jo sagtens se at den er helt galt med dem begge.
Siden jeg gik fra ham har det været en lang sej kamp omkring samvær osv. Jeg har været åben og imødekommende, dog med mange krav. De har set hinanden nogle timer om ugen siden september 12'. Nu er samværet så stoppet fordi jeg har nægtet udlevering til samvær, pga krav der ikke var blevet overholdt. Jeg troede at alting skulle fungere nu, men selvom jeg ingen kontakt har med ham, kan han stadig rive mig rundt i manegen. Jeg fortryder ikke min søn men jeg fortryder i den grad den mand jeg fik ham med. Jeg er så bange for at det går udover vores søn
jeg prøver altid at tale pænt om far, men inderst inde så hader jeg ham. Jeg hader ham så meget. Hader ham for at have ødelagt mig indvendigt, og gøre hverdagen til en kamp. Hader ham for at være ligeglad med vores søn, men stadig kræve samvær, også ikke kunne overholde aftaler så samværet bliver stoppet. Nu går der sikkert nogle måneder hvor de ikke ses også skal de ses igen. Så fucker han op i det og der kommer pause igen. Og hvem er offeret? VORES SØN! Jeg kan bare stå og se til og prøve at gøre hvad der er bedst for vores søn. Og hvor længe kan de blive ved? Min søn begynder snart at forstå at far pludselig ikke kan ses.... Og hvad skal jeg så sige? Kan jo ikke sige at far ikke kan ses fordi han er blevet anholdt. Eller... far kan ikke ses fordi hans urinprøve ikke var ren?
Og hvad med hans sindssyge hoved - psykopati er jo arveligt til en vis grad? kan jeg undgå at min søn overhoved tager skade af alle de her ting
vi er allerede flyttet et par gange i min søns levetid pga hans far...
Fuck jeg synes det er hårdt. Jeg ønsker min søn det bedste i verden, men synes det er så svært med den far han har 
Er der andre der kan dele ud af erfaringer? Hvordan har jeres barn tacklet afbrudt samvær, en far man ikke kan stole på osv?
jeg har ingen erfaringer, min søns far som vi bor sammen med i bedste velgående er skøn - men forhelvede hvor gør det ondt at læse sådan noget her..