Til jer der har fået barn med en psykopat.

Mette mor:-) skriver:

Tak for støtten :-)

Han sagde også i går at hvis dette var i de gamle dage ville jeg få et lag tæsk! Jeg er ikke bange for ham men mærket af den konstante urimlig behandling jeg står model til og frygter hvordan det bliver at dele søn og alt ved skillsmisse, hvis jeg kritisere en bagatel som voksne roligt skulle kunne tale om - dette med tæsk blev sagt til mig fordi jeg helt alvorligt ment bad ham lære at kontrollere sit temperament, så det kunne være rart at være i vores lille familie. For at min og min søns hverdag fungere bedst muligt tager jeg mig af langt det meste omkring søn i hverdagen lektier, legeaftaler, sport osv så er der en vis struktur i hverdagen.

Ja forfærdeligt at søn nok kopiere nogen af fars kedelige tendenser! Igen ville jeg ønske jeg bare kunne hanke op i mig selv og rejse, sommeren 2011 arbejdede far på sjælland i ca. 3 mdr hvor han kun var hjemme i weekenderne, jeg havde faktisk meget mere energi og den ro jeg faktisk har brug for, end når jeg er sammen med ham i hverdagene også, men jeg frygter hvordan en skillsmisse vil være og hvordan jeg kommer ud på den anden side. 

 

Jamen hvornår er det så nok? Er det når han bliver reelt fysisk? Eller mon dine grænser er flyttet endnu længere, når han når dertil?

Hvis din søn er 10 år, så ville jeg se at komme væk. Han ser og hører det hele - og om lidt bliver han teenager, hvor han for alvor skal lære at være voksen (og oh skræk og rædsel, hvis han kopierer sin far, der behandler sin mor som skidt - eller sin mor, der lader sig behandle som skidt?)

Se at komme væk

Ja, du har ret jeg burde flygte, jeg har ikke rigtig noget kærligt med ham, da han forlængst er gået over min grænse for hvad nogen skal finde sig i, og han er så stejl psykisk og mener at jeg skal i hvert fald ikke tale fornuft til ham og fortælle hvordan han burde tage hensyn til mig og søn. I det mindste har jeg lært at jeg skal fokusere på hvad jeg vil i mit liv(eller jeg øver mig på det) og fatte at ham kan jeg ikke ændre på det er bare hårdt alligevel da jeg dybest inde har brug for at være sammen med en person som værner om og passer på sin familie, og behandler os med respekt.  

Tak for alle kommentarerne og trådstarter jeg håber du er ok!?

Mette mor:-) skriver:

Ja, du har ret jeg burde flygte, jeg har ikke rigtig noget kærligt med ham, da han forlængst er gået over min grænse for hvad nogen skal finde sig i, og han er så stejl psykisk og mener at jeg skal i hvert fald ikke tale fornuft til ham og fortælle hvordan han burde tage hensyn til mig og søn. I det mindste har jeg lært at jeg skal fokusere på hvad jeg vil i mit liv(eller jeg øver mig på det) og fatte at ham kan jeg ikke ændre på det er bare hårdt alligevel da jeg dybest inde har brug for at være sammen med en person som værner om og passer på sin familie, og behandler os med respekt.  

Tak for alle kommentarerne og trådstarter jeg håber du er ok!?

Ja det har du nok ret i

Mange tak for svar

Jeg frygter hvad far vil lære søn af div ulovligheder når jeg er rejst. Jeg ber til at søn ikke bliver ødelagt, men han har allerede det der med at der hurtigt kan ryge grove bemærkninger ud af munden på ham. Jeg ved jo ikke på forhånd hvordan vi skal dele ham, og jeg vil da ikke ønske han slet ikke skal se sin far. Jeg synes det ville være bedst hvis han var mest hos mig.

Jeg frygter hvad far vil lære søn af div ulovligheder når jeg er rejst. Jeg ber til at søn ikke bliver ødelagt, men han har allerede det der med at der hurtigt kan ryge grove bemærkninger ud af munden på ham. Jeg ved jo ikke på forhånd hvordan vi skal dele ham, og jeg vil da ikke ønske han slet ikke skal se sin far. Jeg synes det ville være bedst hvis han var mest hos mig.

Først kommende arbejdsdag melder du dig syg fra job (hvis du altså går på arbejde).

Så ringer du til statsamtet, og spørger hvordan du står rent lovmæssigt imod din mand, når du vælger at tage dit barn og de ting du har brug for, og gå din vej, uden at advare ham først.

Når du har fået svar på alt det - og skriv det nu ned så du ikke glemmer noget. 

Så gemmer du svarene et ualmindeligt godt sted, eller endnu bedre, kører direkte ud og afleverer dem hos de nærmeste i din familie som du VED du kan stole på. 

Fordi, du sagde det nemlig selv, alle i din familie vil støtte dig 100% den dag du vælger at gå fra ham - du sagde ikke hvis, du sagde faktisk 'den dag', forstås som at du har allerede besluttet dig, du har bare ikke lige fået det gjort. 

Når du har afleveret brevet hos dem du nu kan aflevere det hos (hvis de bor for langt væk, så send det omgående med posten - dette for at undgå at han på nogen måde lugter lunten).
Så ringer du til ALLE dem der kan og vil hjælpe dig, og så aftaler du en dag hvor du ved du har hele dagen til at pakke ting ned, og nå at køre væk, før din mand er hjemme igen. 

Ring til alle dem du kan få fat på, og stoler på, og aftal med dem at de skal komme så tidligt som det er muligt (efter din mand er kørt), læg på forhånd en plan for hvad du skal have med helt præcist, og bed alle der har mulighed for det, om at komme i kassevogn, eller med trailer (alt efter hvor meget du skal have med, ud over tøj og legetøj), og så giver du dem hver en opgave når de møder op. I løbet af ingen tid kan I i fællesskab have samlet alt det sammen, og læsset, som du skal/vil have med dig, så du aldrig mere behøver køre tilbage til det hus som din mand bor i.

Når i er kørt der fra, så ringer du til din mand, inden han kan nå hjemm og forbereder ham på at i ikke er hjemme, og ikke kommer hjem mere. 

De mennesker du skal bo hos, skal være informeret om at han ikke er til at stole på, og at han ikke må træde over dørtærsklen til der hvor du nu opholder dig.

Og få fat i alle de professionelle mennesker som kan hjælpe dig igennem det her, og få især også fat på en psykolog til din søn. 

Oplys institutionen om at du er flyttet fra far, og at søn ikke må udleveres med mindre det er en aftale du på forhånd har lavet med institutionen.

De kan ikke nødvendigvis forhindre ham i at tage din søn med, men hvis de ved at han ikke må tage din søn, uden først at have fået det at vide fra dig, så kan de ringe til dig med det samme de ser ham komme, og så kan du beslutte hvad der videre skal ske i situationen.

Jeg er på arbejde i dag men taler i første omgang med en advokat i morgen så jeg ved hvordan min situation i værste fald ser ud, kan jo også godt være han når at begære separation før mig. Jeg skal i hvert fald have styr på min situation.

Tak for støtten

Har talt med advokaten nu, nu er det bare at tage en dag af gangen stille og roligt, nu er der styr på hvordan min situation i værste fald vil se ud ved skillsmisse, så er jeg ikke længere så bange for at tage søn under armen og køre sammen med ham næste gang far flipper ud og er grov over for mig. Far tror ikke jeg kan klare mig uden ham, men det kan jeg. Men jeg tænker endnu, vil ikke spurte væk her fra. Bedst hvis det kan ske stille og roligt.

Venlig hilsen

hende der har styr på situationen efter i dag. 

Jeg tror på dig.

Mette mor:-) skriver:

Har talt med advokaten nu, nu er det bare at tage en dag af gangen stille og roligt, nu er der styr på hvordan min situation i værste fald vil se ud ved skillsmisse, så er jeg ikke længere så bange for at tage søn under armen og køre sammen med ham næste gang far flipper ud og er grov over for mig. Far tror ikke jeg kan klare mig uden ham, men det kan jeg. Men jeg tænker endnu, vil ikke spurte væk her fra. Bedst hvis det kan ske stille og roligt.

Venlig hilsen

hende der har styr på situationen efter i dag.