Jeg frygter hvad far vil lære søn af div ulovligheder når jeg er rejst. Jeg ber til at søn ikke bliver ødelagt, men han har allerede det der med at der hurtigt kan ryge grove bemærkninger ud af munden på ham. Jeg ved jo ikke på forhånd hvordan vi skal dele ham, og jeg vil da ikke ønske han slet ikke skal se sin far. Jeg synes det ville være bedst hvis han var mest hos mig.
Først kommende arbejdsdag melder du dig syg fra job (hvis du altså går på arbejde).
Så ringer du til statsamtet, og spørger hvordan du står rent lovmæssigt imod din mand, når du vælger at tage dit barn og de ting du har brug for, og gå din vej, uden at advare ham først.
Når du har fået svar på alt det - og skriv det nu ned så du ikke glemmer noget.
Så gemmer du svarene et ualmindeligt godt sted, eller endnu bedre, kører direkte ud og afleverer dem hos de nærmeste i din familie som du VED du kan stole på.
Fordi, du sagde det nemlig selv, alle i din familie vil støtte dig 100% den dag du vælger at gå fra ham - du sagde ikke hvis, du sagde faktisk 'den dag', forstås som at du har allerede besluttet dig, du har bare ikke lige fået det gjort.
Når du har afleveret brevet hos dem du nu kan aflevere det hos (hvis de bor for langt væk, så send det omgående med posten - dette for at undgå at han på nogen måde lugter lunten).
Så ringer du til ALLE dem der kan og vil hjælpe dig, og så aftaler du en dag hvor du ved du har hele dagen til at pakke ting ned, og nå at køre væk, før din mand er hjemme igen.
Ring til alle dem du kan få fat på, og stoler på, og aftal med dem at de skal komme så tidligt som det er muligt (efter din mand er kørt), læg på forhånd en plan for hvad du skal have med helt præcist, og bed alle der har mulighed for det, om at komme i kassevogn, eller med trailer (alt efter hvor meget du skal have med, ud over tøj og legetøj), og så giver du dem hver en opgave når de møder op. I løbet af ingen tid kan I i fællesskab have samlet alt det sammen, og læsset, som du skal/vil have med dig, så du aldrig mere behøver køre tilbage til det hus som din mand bor i.
Når i er kørt der fra, så ringer du til din mand, inden han kan nå hjemm og forbereder ham på at i ikke er hjemme, og ikke kommer hjem mere.
De mennesker du skal bo hos, skal være informeret om at han ikke er til at stole på, og at han ikke må træde over dørtærsklen til der hvor du nu opholder dig.
Og få fat i alle de professionelle mennesker som kan hjælpe dig igennem det her, og få især også fat på en psykolog til din søn.
Oplys institutionen om at du er flyttet fra far, og at søn ikke må udleveres med mindre det er en aftale du på forhånd har lavet med institutionen.
De kan ikke nødvendigvis forhindre ham i at tage din søn med, men hvis de ved at han ikke må tage din søn, uden først at have fået det at vide fra dig, så kan de ringe til dig med det samme de ser ham komme, og så kan du beslutte hvad der videre skal ske i situationen.