hvordan skal jeg gøre? meget langt.

frkanonym skriver:

han ved nok godt, der er mulighed for, at han mister sin læreplads. men om han har tænkt over det, det ved jeg ikke. men han er taget på arbejde idag, og han skrev, det var utrolig hårdt og han mest af alt, bare ville hjem.

det om min morfar var ikke ment på den måde, at jeg kender til den sorg, at miste en forælder. det var ment sådan, at min morfar led af kræft, samme slags kræft som min svigerfar, og jeg derfor kender til forløbet. min morfar lå på hospice til sidst, og der lærte vi MEGET om selve sygdommen og den måde, et kræftramt menneske reagerer på. jeg har selv været ved at miste min far for 2 uger siden (lige før, vi fik at vide, min svigerfar ikke har langt igen), og jeg ved, dét tager hårdere på en, end hvis det var en bedsteforælder. min kæreste siger også, at det er som om, hans far allerede er død - for ham. han kan slet ikke forstå det. og selvfølgelig sørger han - og det har jeg fuld forståelse for! 

 

Det er svært at læse sig til at det var samme slags kræft din morfar led af, som din svigerfar når det ikke står skrevet. I den her sammenhængen var det måske også meget nærliggende at nævne det om din far, fordi så ved du jo at det er noget andet når det handler om forældre. Men uanset om ens historier er meget lig, så reagere man forskelligt på sorg og sygdom - ligesom alt andet. Jeg tror desværre ikke at man kan sige, at fordi det er samme form for cancer, så bliver forløbet også det samme - det er heller ikke sikkert at din svigerfar dør indenfor den tid lægerne har sagt.

Min mor overlevede 18 år af to omgange. Den længstlevende i DK med hendes form for cancer, de fleste dør inden for kort tid. Men man kan bare ikke sige, hvordan sådan et forløb er for det enkelte menneske. Det er individuelt.

Det er rigtig fint, at du har stor forståelse for din kærestes situation, når du selv har oplevet noget lignende. Jeg tror det eneste man kan gøre er, at være der i fysisk form og være lyttende. Hvilket det også lyder til at du er.

Jeg håber for din kærestes skyld, at han opdager at han skal leve livet så godt som overhovedet muligt - også selvom hans far er syg. Men hvis han ikke orker at arbejde, så var det måske muligt at få en sygemelding indtil han er klar igen. Hvis faren bor alene, så er det også en mulighed for ham at tage plejeorlov - lige så snart faren står i terminal, hvilket jeg går ud fra at han allerede gør nu.

/Fenja

Fenja09 skriver:

Det er svært at læse sig til at det var samme slags kræft din morfar led af, som din svigerfar når det ikke står skrevet. I den her sammenhængen var det måske også meget nærliggende at nævne det om din far, fordi så ved du jo at det er noget andet når det handler om forældre. Men uanset om ens historier er meget lig, så reagere man forskelligt på sorg og sygdom - ligesom alt andet. Jeg tror desværre ikke at man kan sige, at fordi det er samme form for cancer, så bliver forløbet også det samme - det er heller ikke sikkert at din svigerfar dør indenfor den tid lægerne har sagt.

Min mor overlevede 18 år af to omgange. Den længstlevende i DK med hendes form for cancer, de fleste dør inden for kort tid. Men man kan bare ikke sige, hvordan sådan et forløb er for det enkelte menneske. Det er individuelt.

Det er rigtig fint, at du har stor forståelse for din kærestes situation, når du selv har oplevet noget lignende. Jeg tror det eneste man kan gøre er, at være der i fysisk form og være lyttende. Hvilket det også lyder til at du er.

Jeg håber for din kærestes skyld, at han opdager at han skal leve livet så godt som overhovedet muligt - også selvom hans far er syg. Men hvis han ikke orker at arbejde, så var det måske muligt at få en sygemelding indtil han er klar igen. Hvis faren bor alene, så er det også en mulighed for ham at tage plejeorlov - lige så snart faren står i terminal, hvilket jeg går ud fra at han allerede gør nu.

/Fenja

 

 

da jeg skrev indlægget, tænkte jeg slet ikke på, at nævne det om min egen far. ej heller at skrive, det var kræft. skrev først i en kommentar, at det var kræft. 

det er korrekt, at det er individuelt. men nu min morfar, han var også frisk - indtil LIGE pludselig, så gik det stærkt. og han "gik tilbage i tiden" forstået på den måde, at han troede, han var yngre. han troede, min mor var min mormor, da de var unge, han troede, han stadig arbejdede på scanglass, og han snakkede om en mand, der ville tage hans stok. han var ikke psykisk til stede - der var han 50 år tilbage. jeg mener bare, at dét forløb kender jeg. og dengang blev jeg bange, fordi jeg ikke forstod noget af det. men hvis min svigerfar reagerer sådan også, ville jeg ikke blive bange på samme måde. derudover fik vi også at vide af diverse læger på sygehuset, samt dem på hospice, at en kræftpatient ikke har smerter som sådan, som de går og klager over. men de ved, de har kræft og derfor tror de, de har smerter - men egentlig er det psykisk. noget med, at de holder om det ene stå, de har tilbage i livet, og de knytter sig dermed til livet. og de smerter, som min morfar beskrev - dem nævner min svigerfar også. jeg ved ikke, om jeg vil fortælle min kæreste det om det ene strå, som vi fik at vide, samt det med at gå tilbage i tiden.

et eller andet sted, vil jeg gerne "forberede" min kæreste på, at det kan ske, men det slet ikke er sikkert, det sker. 

min svigerfar bor alene - dog har min kæreste adresse hos ham. så på papirerne bor han ikke alene. jeg tror, jeg vil nævne det plejeorlov overfor min kæreste. men hvad vil det sige, at han står i terminal?

frkanonym skriver:

da jeg skrev indlægget, tænkte jeg slet ikke på, at nævne det om min egen far. ej heller at skrive, det var kræft. skrev først i en kommentar, at det var kræft. 

det er korrekt, at det er individuelt. men nu min morfar, han var også frisk - indtil LIGE pludselig, så gik det stærkt. og han "gik tilbage i tiden" forstået på den måde, at han troede, han var yngre. han troede, min mor var min mormor, da de var unge, han troede, han stadig arbejdede på scanglass, og han snakkede om en mand, der ville tage hans stok. han var ikke psykisk til stede - der var han 50 år tilbage. jeg mener bare, at dét forløb kender jeg. og dengang blev jeg bange, fordi jeg ikke forstod noget af det. men hvis min svigerfar reagerer sådan også, ville jeg ikke blive bange på samme måde. derudover fik vi også at vide af diverse læger på sygehuset, samt dem på hospice, at en kræftpatient ikke har smerter som sådan, som de går og klager over. men de ved, de har kræft og derfor tror de, de har smerter - men egentlig er det psykisk. noget med, at de holder om det ene stå, de har tilbage i livet, og de knytter sig dermed til livet. og de smerter, som min morfar beskrev - dem nævner min svigerfar også. jeg ved ikke, om jeg vil fortælle min kæreste det om det ene strå, som vi fik at vide, samt det med at gå tilbage i tiden.

et eller andet sted, vil jeg gerne "forberede" min kæreste på, at det kan ske, men det slet ikke er sikkert, det sker. 

min svigerfar bor alene - dog har min kæreste adresse hos ham. så på papirerne bor han ikke alene. jeg tror, jeg vil nævne det plejeorlov overfor min kæreste. men hvad vil det sige, at han står i terminal?

Min første tanke var at din svigerfar har kræft, men det kunne jo også have været alt mulig andet. Det er en lorte tarvelig sygdom og den tager alt værdighed fra et menneske, uanset hvem eller hvor den rammer.

Jeg genkender slet ikke det forløb du nævner med din morfar. Faktisk intet af det - og det er jo igen fordi det er så individuelt. Og så handler det selvfølgelig også om, hvor canceren sidder. Min mor havde ondt, MEGET ondt, så ondt at hun fik medicin der var 100 gange stærkere end morfin ved siden af alt muligt andet smertestillende. Hun var frisk i hovedet til det sidste og genkendte alle.

Dermed siger jeg ikke, at det du beskriver med din morfar ikke passer, men bare at din svigerfar slet ikke behøver at gå igennem det samme - og faktisk har ondt når han siger det. Nu ved jeg ikke hvilken form for cancer der er tale om, men man skal nok også bare huske ikke at have forudindtagende holdning til tingene. Og så finder man også ud af efter et meget langt forløb med læger, hospitaler, hospice (er), Second Opinion og andet sundhedspersonale, at de siger mange ting - og halvdelen er ikke enige med den anden halvdel.

Synes sagtens at du kan fortælle din kæreste omkring det forløb du oplevede med din morfar, men synes ikke du skal sige det som om, at du tror at hans far også vil "gå tilbage i tiden" osv. For det ved ingen. Som du selv skriver " det er slet ikke sikkert at det sker".

Din svigerfar står i terminal, hvis han har fået af vide af lægerne at de ikke kan gøre mere for ham. Min mor stod i terminal i 7 år. De regnede selvfølgelig med at hun ville dø inden for kort tid efter de havde sat hende i terminal, men sådan skulle det heldigvis ikke gå

Fenja09 skriver:

Min første tanke var at din svigerfar har kræft, men det kunne jo også have været alt mulig andet. Det er en lorte tarvelig sygdom og den tager alt værdighed fra et menneske, uanset hvem eller hvor den rammer.

Jeg genkender slet ikke det forløb du nævner med din morfar. Faktisk intet af det - og det er jo igen fordi det er så individuelt. Og så handler det selvfølgelig også om, hvor canceren sidder. Min mor havde ondt, MEGET ondt, så ondt at hun fik medicin der var 100 gange stærkere end morfin ved siden af alt muligt andet smertestillende. Hun var frisk i hovedet til det sidste og genkendte alle.

Dermed siger jeg ikke, at det du beskriver med din morfar ikke passer, men bare at din svigerfar slet ikke behøver at gå igennem det samme - og faktisk har ondt når han siger det. Nu ved jeg ikke hvilken form for cancer der er tale om, men man skal nok også bare huske ikke at have forudindtagende holdning til tingene. Og så finder man også ud af efter et meget langt forløb med læger, hospitaler, hospice (er), Second Opinion og andet sundhedspersonale, at de siger mange ting - og halvdelen er ikke enige med den anden halvdel.

Synes sagtens at du kan fortælle din kæreste omkring det forløb du oplevede med din morfar, men synes ikke du skal sige det som om, at du tror at hans far også vil "gå tilbage i tiden" osv. For det ved ingen. Som du selv skriver " det er slet ikke sikkert at det sker".

Din svigerfar står i terminal, hvis han har fået af vide af lægerne at de ikke kan gøre mere for ham. Min mor stod i terminal i 7 år. De regnede selvfølgelig med at hun ville dø inden for kort tid efter de havde sat hende i terminal, men sådan skulle det heldigvis ikke gå

 

 

 

 

ja, det er meget individuelt. men ja, du har nok ret i, at forskellige læger, folk på hospice m.v. ikke altid er enige i det - vi fik bara at vide, det var typiske tegn for en kræftpatient. min morfar fik nemlig også medicin, der var meget stærkere end morfin, til trods for, de sagde, smerterne var psykiske.

så står han i terminal. de har forsøgt med kemo, men eftersom det er en sjælden form for kræft, (kan ikke lige huske, hvad det hedder, der hvor det startede. men nu har det bredt sig til flere steder i kroppen) så har lægerne ikke styr på det overhovedet. så de prøvede sig frem - min svigerfar har været forsøgskanin, kan man godt kalde det. og nu har de "opgivet", de kan ikke gøre mere for ham, eftersom det har bredt sig, som det har.

frkanonym skriver:

ja, det er meget individuelt. men ja, du har nok ret i, at forskellige læger, folk på hospice m.v. ikke altid er enige i det - vi fik bara at vide, det var typiske tegn for en kræftpatient. min morfar fik nemlig også medicin, der var meget stærkere end morfin, til trods for, de sagde, smerterne var psykiske.

så står han i terminal. de har forsøgt med kemo, men eftersom det er en sjælden form for kræft, (kan ikke lige huske, hvad det hedder, der hvor det startede. men nu har det bredt sig til flere steder i kroppen) så har lægerne ikke styr på det overhovedet. så de prøvede sig frem - min svigerfar har været forsøgskanin, kan man godt kalde det. og nu har de "opgivet", de kan ikke gøre mere for ham, eftersom det har bredt sig, som det har.

Nu havde min mor kræft i halsen, som spredte sig til tungerod, svælg og kæbe. Hun havde meget ondt. Hun kunne ikke spise eller drikke til sidst. Det er selvfølgelig kommet med tiden og ikke noget der skete fra dag 1 af. Udover det er der det psykiske og jo yngre man er jo sværere er det nok at slippe livet. Men hendes smerter sad i hvert fald ikke kun i hovedet, de var meget fysiske.

Hvis han f.eks får morfin så betaler "alm." mennesker selv regningen på apoteket, men står man i terminal så får man alt medicin betalt. Det kan godt være at din svigerfar endnu ikke har talt med lægen om komme i terminal, men mon ikke...? Jeg ved ikke om det bare går helt automatisk når hospitalslægerne siger der ikke er mere at gøre. Min mor bad om at komme i terminal - en af grundene var selvfølgelig pga. det meget dyre medicin. Noget af det hun fik kostede 4500 kr og der var kun til 3 dage.

/Fenja

Fenja09 skriver:

Nu havde min mor kræft i halsen, som spredte sig til tungerod, svælg og kæbe. Hun havde meget ondt. Hun kunne ikke spise eller drikke til sidst. Det er selvfølgelig kommet med tiden og ikke noget der skete fra dag 1 af. Udover det er der det psykiske og jo yngre man er jo sværere er det nok at slippe livet. Men hendes smerter sad i hvert fald ikke kun i hovedet, de var meget fysiske.

Hvis han f.eks får morfin så betaler "alm." mennesker selv regningen på apoteket, men står man i terminal så får man alt medicin betalt. Det kan godt være at din svigerfar endnu ikke har talt med lægen om komme i terminal, men mon ikke...? Jeg ved ikke om det bare går helt automatisk når hospitalslægerne siger der ikke er mere at gøre. Min mor bad om at komme i terminal - en af grundene var selvfølgelig pga. det meget dyre medicin. Noget af det hun fik kostede 4500 kr og der var kun til 3 dage.

/Fenja

åh, det kan jeg godt forstå, hun havde smerter ved. 

min svigerfar kan ikke komme nogen steder, da han ikke må køre bil, og han bor ude i ingenting. vi handler ind for ham, og henter aldrig medicin - for det får han. af hvem, ved jeg ikke. men der kom engang imellem en sygeplejerske før jul med en masse medicin, men nu kommer hun ikke længere.

frkanonym skriver:

åh, det kan jeg godt forstå, hun havde smerter ved. 

min svigerfar kan ikke komme nogen steder, da han ikke må køre bil, og han bor ude i ingenting. vi handler ind for ham, og henter aldrig medicin - for det får han. af hvem, ved jeg ikke. men der kom engang imellem en sygeplejerske før jul med en masse medicin, men nu kommer hun ikke længere.

Kan det være at han får det kørt af apoteket? Det gjorde min mor nemlig. Så bestiller man bare og så kommer de ud med det. Han burde da få en sygeplejerske på besøg en gang ugentligt når han er så syg, tænker på medicin osv.

Hvis din kæreste søger plejeorlov så skal han være ved ham det meste af hans tid og skal gøre alt det et evt. plejepersonale ville gøre. Her tænker jeg på rengøring, mad og generel pleje. Han kan dog godt få rengøringshjæp en gang hver 14. dag selvom din kæreste har orlov.

Har din svigerfar været med i forsøg på Riget? Kom bare lige til at tænke på det nu her, selvom det var tidligere du skrev det.

Fenja09 skriver:

Kan det være at han får det kørt af apoteket? Det gjorde min mor nemlig. Så bestiller man bare og så kommer de ud med det. Han burde da få en sygeplejerske på besøg en gang ugentligt når han er så syg, tænker på medicin osv.

Hvis din kæreste søger plejeorlov så skal han være ved ham det meste af hans tid og skal gøre alt det et evt. plejepersonale ville gøre. Her tænker jeg på rengøring, mad og generel pleje. Han kan dog godt få rengøringshjæp en gang hver 14. dag selvom din kæreste har orlov.

Har din svigerfar været med i forsøg på Riget? Kom bare lige til at tænke på det nu her, selvom det var tidligere du skrev det.

jeg ved det faktisk ikke. det kan godt være.

min kæreste kan ikke få orlov, da han skal have dokumenteret fra hans far, at han passer og plejer ham. vi har altid stået for rengøringen og madlavningen - så det gør vi. vi handler også ind.

han havde en sygeplejerske der kom 1-2 gange om ugen, men hun kommer ikke længere. 

nej, det var i vejle. de kendte ikke til hans type kræft, så de forsøgte sig bare frem. uden held desværre. 

frkanonym skriver:

jeg ved det faktisk ikke. det kan godt være.

min kæreste kan ikke få orlov, da han skal have dokumenteret fra hans far, at han passer og plejer ham. vi har altid stået for rengøringen og madlavningen - så det gør vi. vi handler også ind.

han havde en sygeplejerske der kom 1-2 gange om ugen, men hun kommer ikke længere. 

nej, det var i vejle. de kendte ikke til hans type kræft, så de forsøgte sig bare frem. uden held desværre. 

Vil hans far ikke skrive under på det, hvis han hjælper ham så meget ?

Har din svigerfar været igennem Second Opinion og hvor længe har hans forløb været fra han fik det konstateret?

Fenja09 skriver:

Vil hans far ikke skrive under på det, hvis han hjælper ham så meget ?

Har din svigerfar været igennem Second Opinion og hvor længe har hans forløb været fra han fik det konstateret?

jo, det vil han med garanti. det er mere min kæreste, der har det dårligt med, at skulle fortælle sin far det. hans far ønsker jo, vi alle opretholder den hverdag, vi altid har haft.

det ved jeg virkelig ikke. har aldrig hørt om second opinion. uh, nu sætter du mig på arbejde.. jeg er ikke sikker. men jeg mener det var i 2012, hvor min svigerfar begyndte at blive gul i huden, og jeg fik ham sendt afsted på sygehuset. så det er vel et års tid..