help

modesty skriver:

Suk. Jeg giver op. 

så ved du hvordan jeg har det..!

Gigl skriver:

Det er lidt noget andet, jeg troede det var børneforskellen det handlede om, og at du satte den i forhold til morens og farmorens forhold - for så vil jeg sige at det selvfølgelig er fair de snakker om børnene. Men det handler jo også lidt om det generelle signal - vi mennesker kan godt snakke sammen selvom mor og far ikke er sammen mere. Vi er venlige og vil hinandnendet godt, det er da et fedt signal at sende. Om så det kommer til udtryk på Facebook, sms eller andet. Jeg ville da også trække grænsen et sted. Jeg ville ikke tage ud og shoppe eller på café sammen. Men ganske alm venlighed kan ikke skade nogen, og det bør heller ikke skade en 'ny' kæreste. 

Hvis den her farmor var rigtig god, så lod hun dig ikke mærke at hun godt kan lide sine andre børnebørns mor.. for det behøver du jo slet ikke forholde dig til. 

TS:

er da 100% sikker på at det ville påvirke børnenes opfattelse af deres bedsteforældre, hvis ikke de viste at de stadig kunnemed deres mor.. hun betyder jo ret meget for dem.. 

synes det er helt fint for alle parter at formor og farfar opretholder et venskab til deres børnebørns mor... for ærligt tror jeg det ville gå ud ove dem hvis ikke de snakkede sammen.. 

syes det her lugter LANGT væk af jalousi.. er du ked af at din svigermor måske ikke har kommenteret dine billeder på facebook ?? 

eller hvad handler det her om? 

for det lyder til at det mere er forskelsbehandlingen imellem dig og ex'en end forskellen på jeres børn ? 

Anonym skriver:

Hjælp mig! 

Jeg overvejer at flytte fra min kæreste...-men det er pga hans familie - der stadig har stor kontakt til hans eks, kommenterer billeder, sms'er og ringer sammen.. de vil gerne min kærestes børn (sjovt nok), som han har med sin eks... men de vil ikke vores barn (som jeg er mor til).. de vil gerne alle deres børnebørn ... men ikke det jeg er mor til..  Eks'en sørger stadig for jule- og fødselsdagsgaver til dem.

Har nævnt det for min kæreste der starks forsvare dem, hende og sig selv.. og nu kan jeg ikke mere... 

skal jeg blive og "droppe dem" (ikke se dem, ikke invitere dem til noget..) eller skal jeg pakke sammen og flytte væk med min datter??? 
Elsker min kæreste utrolig meget, og kan ikke forestille mig et liv uden ham.. 

Hjælp mig piger... ved ik hvad jeg skal gøre af mig selv.. sidder og tuder og tuder og tuder... 

Jeg kan desværre ikke sige hvad du skal gøre, men jeg ved hvordan du har det! 

Jeg lever i det samme helvede! Min såkaldte svigermor snakker også med min kærestes eks, og er kun interesseret i hans datter og ikke i vores fælles datter! Hun kommer med de mærkeligeste undskyldninger for hvorfor hun ikke kan passe vores fælles datter, imens hun altid ringer og spørger efter den store, som ikke er min. Og desuden tager hende med på ferier i familiens sommerhus, tivoli, zoologisk havde osv. 

Jeg håber virkeligt du kommer frem til en løsning! 

MF<3 skriver:

 

Jeg kan desværre ikke sige hvad du skal gøre, men jeg ved hvordan du har det! 

Jeg lever i det samme helvede! Min såkaldte svigermor snakker også med min kærestes eks, og er kun interesseret i hans datter og ikke i vores fælles datter! Hun kommer med de mærkeligeste undskyldninger for hvorfor hun ikke kan passe vores fælles datter, imens hun altid ringer og spørger efter den store, som ikke er min. Og desuden tager hende med på ferier i familiens sommerhus, tivoli, zoologisk havde osv. 

Jeg håber virkeligt du kommer frem til en løsning! 

 

 

ca sådan det også er her.. og ved godt vores datter ikke kan komme i biografen...

 tak for forståelsen..

hvordan kommer du igennem det

Anonym skriver:

ca sådan det også er her.. og ved godt vores datter ikke kan komme i biografen...

 tak for forståelsen..

hvordan kommer du igennem det

Min/vores datter bliver 2 år om 14 dage, så hun er også for lille til at komme i biografen, men det burde ikke være nogen hindring for at være sammen med hende. Min kæreste datter bliver 5 år. Hun har uanset alder blevet passet både til overnatning og et par timer, og faktisk også et par dage! Hun har altid været med på en masse ture og ferier til deres sommerhus. Min datter har ALDRIG været med dem nogen steder henne. Det VÆRSTE er helt klart forskelsbehandlingen og de dårlige undskyldninger hvorfor den ene kan og må, og den anden ikke! Min kærestes datter må altid være der, også når de skal ud til fødselsdage osv, så kommer hun jo bare med.  

Jeg kunne blive ved og ved og skrive hvad der er sket, men jeg vil sige at løsningen burde være at tale om det, men det har så ikke hjulpet for mig. Jeg tror du skal gøre op med dig selv hvad du kan lære at leve med. Jeg har lært at uanset om jeg er sammen med min kæreste eller ej, så vil forskellen altid være der, desværre. Så for mig er det ikke længere en løsning at slutte forholdet. Jeg er kommet til det punkt hvor at jeg slet ikke spørger dem om noget som helst vedrørende min datter, fordi det der evige ''nej'', gør simpelthen for ondt! 

Desuden har jeg selv en fantastisk familie, som både passer min datter, min nevø, og min kærestes datter, også på en gang hvis nødvendigt! Min familie føler med mig og ikke mindst min datter, og de gør så meget for hende, og de andre børnebørn. Min far og min datter er like this . Hun er Morfars pige, så hun får en masse kærlighed derfra. 

Uden min familie var jeg nok også bare skredet fra længst, men det ville også være synd for din datter, at hendes forældre skulle tvinges til at gå fra hinanden. 

Mht eksen og svigermor, så lad være at tage dig af det. Jeg er sådan set ligeglad. Jeg er selv begyndt at snakke med eksen, for det er sgu rart at komme ud af det med hende, for børnenes skyld.  Ikke som veninder, men om børnene. Du skal tænke på at jeres børn er søskende. 

Håber virkeligt du finder en løsning der virker for dig/jer! 

MF<3 skriver:

 

 

Min/vores datter bliver 2 år om 14 dage, så hun er også for lille til at komme i biografen, men det burde ikke være nogen hindring for at være sammen med hende. Min kæreste datter bliver 5 år. Hun har uanset alder blevet passet både til overnatning og et par timer, og faktisk også et par dage! Hun har altid været med på en masse ture og ferier til deres sommerhus. Min datter har ALDRIG været med dem nogen steder henne. Det VÆRSTE er helt klart forskelsbehandlingen og de dårlige undskyldninger hvorfor den ene kan og må, og den anden ikke! Min kærestes datter må altid være der, også når de skal ud til fødselsdage osv, så kommer hun jo bare med.  

Jeg kunne blive ved og ved og skrive hvad der er sket, men jeg vil sige at løsningen burde være at tale om det, men det har så ikke hjulpet for mig. Jeg tror du skal gøre op med dig selv hvad du kan lære at leve med. Jeg har lært at uanset om jeg er sammen med min kæreste eller ej, så vil forskellen altid være der, desværre. Så for mig er det ikke længere en løsning at slutte forholdet. Jeg er kommet til det punkt hvor at jeg slet ikke spørger dem om noget som helst vedrørende min datter, fordi det der evige ''nej'', gør simpelthen for ondt! 

Desuden har jeg selv en fantastisk familie, som både passer min datter, min nevø, og min kærestes datter, også på en gang hvis nødvendigt! Min familie føler med mig og ikke mindst min datter, og de gør så meget for hende, og de andre børnebørn. Min far og min datter er like this . Hun er Morfars pige, så hun får en masse kærlighed derfra. 

Uden min familie var jeg nok også bare skredet fra længst, men det ville også være synd for din datter, at hendes forældre skulle tvinges til at gå fra hinanden. 

Mht eksen og svigermor, så lad være at tage dig af det. Jeg er sådan set ligeglad. Jeg er selv begyndt at snakke med eksen, for det er sgu rart at komme ud af det med hende, for børnenes skyld.  Ikke som veninder, men om børnene. Du skal tænke på at jeres børn er søskende. 

Håber virkeligt du finder en løsning der virker for dig/jer! 

 

Hold da op... det er næsten det samme her...

Der er jeg også kommet til.. de bliver ikke spurgt om de vil ha vores datter - kun min kærestes børn (og det vil de altid)...

Så det er kun mine forældre der får æren af at passe vores datter....
Sjovt - det er præcis sådan det også er mellem min datter og min far - så dejligt at se 

Og så er jeg også nået dertil hvor at jeg tænker det er dem der går glip af noget.. min datter har en mormor og Bedstefar der rigtig gerne vil hende og gør en masse for hende.. og hun bliver meget mere knyttet til dem end sin farmor og farfar.. her har vi billeder af mormor og datter, Bedstefar og datter.. og alle de ture de har været på ... 0 af farmor og datter og farfar og datter... their lost..

Vil heller ik ha hun bliver delebarn.. så holder jo nok ud 

Jaa, men forholdet er så anspændt at det ik vil være muligt at komme på talefod.. hvis vi går forbi hinanden siger jeg hej - får intet svar.. støder vi ind i hinanden i supermarkedet siger jeg også hej - uden at få svar.. så nu gider jeg ik bruge krudt på at prøve det... 

Anonym skriver:

Hold da op... det er næsten det samme her...

Der er jeg også kommet til.. de bliver ikke spurgt om de vil ha vores datter - kun min kærestes børn (og det vil de altid)...

Så det er kun mine forældre der får æren af at passe vores datter....
Sjovt - det er præcis sådan det også er mellem min datter og min far - så dejligt at se 

Og så er jeg også nået dertil hvor at jeg tænker det er dem der går glip af noget.. min datter har en mormor og Bedstefar der rigtig gerne vil hende og gør en masse for hende.. og hun bliver meget mere knyttet til dem end sin farmor og farfar.. her har vi billeder af mormor og datter, Bedstefar og datter.. og alle de ture de har været på ... 0 af farmor og datter og farfar og datter... their lost..

Vil heller ik ha hun bliver delebarn.. så holder jo nok ud 

Jaa, men forholdet er så anspændt at det ik vil være muligt at komme på talefod.. hvis vi går forbi hinanden siger jeg hej - får intet svar.. støder vi ind i hinanden i supermarkedet siger jeg også hej - uden at få svar.. så nu gider jeg ik bruge krudt på at prøve det... 

 

Ja, det er nemlig dem der går glip af en masse. Jeg har heller ikke rigtigt billeder af min datter og farmor/farfar. Da hun blev døbt ville hun ikke engang bære hende eller sidde med hende, fordi hun sagde hun havde ondt i nakke og ryg, og fair nok, men så skal hun nok lade være med at bære på den store som på det tidspunkt var 3 år.  For det er der masser af billeder af, og min datter blev døbt da hun var 4-5 mdr. der er altså stor forskel på vægten.  Men det er deres tab, og de må lære det på den hårde måde.. Vores børn skal nok selv lære at sige fra når de bliver store.

Det er dejligt at din egen familie godt gider din datter, og det er fantastisk at se dem være så tæt knyttet. Men børn kommer jo også selv til dem som gider dem og viser interesse. 

Ja, okay, det er så træls, Men synes du skal blive ved at sige ''hej'' til hende når du ser hende, uanset om hun svare, for så er du da i det mindste den voksne.