help

Men nu var eks'en lidt af et svin da de gik fra hinanden, krævede at hun skulle bestemme alt også hvornår min kæreste skulle se dem, ville have børnepenge for 1 år med tilbagevirkende kraft?? 

Så kan ikke se hvorfor de gider hende - når hun har været sådan?

Min kærestes moster forstår ham fuldt ud og tilgiver hende aldrig... 

Fenja09 skriver:

Jeg synes det lyder meget naturligt at din kærestes forældre snakker med hans eks - især nu jhvor de har også har børn sammen, så måske skal du bare snakke med kæresten om det kan reduceres lidt.

Hvis vi herhjemme flyttede fra hinanden ville jeg stadig snakke og ses med min "gamle" svigermor/svigerfar. Jeg kan ikke lide dem mindre fordi hendes søn og jeg ikke længere kan sammen. Derudover vil de altid være farmor/farfar til min datter, så det ville falde mig helt naturligt - også selvom min datters far havde fået ny kæreste/stiftet ny familie.

Derimod synes jeg ikke det er ok, hvis bedsteforældrene favorisere børnene, jeres barn skal selvfølgelig føle sig lige så elsket som resten. Og på den konto forstår jeg godt, hvis du bliver ked.

Hvis jeg var dig ville jeg snakke udelukkende ud fra jeres fælles barn - altså tale med kæresten om at det føles som om at jeres barn bliver udelukket af bedsteforældrene eller ikke får det samme som hans andre børn. Og ellers ville jeg tale med mine svigerforældre.

/Fenja

 

har talt med min svigermor om det og hun forsvarer at hun elsker alle lige.. men fordi en er alene så har denne person måske mere brug for hjælp (hvilket er noget bull-shit da faren til barnet er der hver fucking eneste dag!! ) 
og ellers så har hun en masse andre undskyldninger på den konto

Så længe der er børn indblandet, jamen så er de jo i familie, hun vil uanset hvad, altid være i familie med din mand, og hans forældre, og hendes børn vil altid være søskende til dit barn .. 

jeg ser overhoved ikke noget galt i at de stadig snakker sammen, bare fordi din mand har gjort det forbi, betyder det jo ikke at de skal gøre det forbi.. Synes det er dejligt at farmor og farfar stadig holder kontakten til moren, og på den måde viser børnene at selvom deres forældre er fra hinanden, så skære de ikke bare deres mor fra  

mht. Det der med ikke at gide jeres barn, herhjemme er der også en kæmpe forskel på den front (kærestens forældre har 6 børnebørn) vores datter er en lille efternøler, hun kan slet ikke de samme ting som hendes fætre og kusiner, og derfor er det jo altså meget nemt at komme til at overse hende i den store børneflok.. 

Synes måske du bør tage en god snak med bedsteforældrene .. 

Til det med at flytte væk med barnet vil jeg bare lige minde dig om at barnet har bopæl på den adresse den bor på nu, du må ikke tage barnet med uden farens samtykke .. Og flytter du din adresse bliver han bopæls forældre .. 

Anonym skriver:

har talt med min svigermor om det og hun forsvarer at hun elsker alle lige.. men fordi en er alene så har denne person måske mere brug for hjælp (hvilket er noget bull-shit da faren til barnet er der hver fucking eneste dag!! ) 
og ellers så har hun en masse andre undskyldninger på den konto

Hej igen,

Jeg kan ikke undlade, at tænke, at det måske er dig som har et problem med din kæreste fremfor hans X.. ?

Altså med det faktum "at han er ved hende hver dag"....

Måske er det der, elefanten ligger begravet?

Kh Mom

Mom skriver:

Hej igen,

Jeg kan ikke undlade, at tænke, at det måske er dig som har et problem med din kæreste fremfor hans X.. ?

Altså med det faktum "at han er ved hende hver dag"....

Måske er det der, elefanten ligger begravet?

Kh Mom

åh nej nej du misforstår..

Det barn de er mormor og morfar til - dvs deres datter er "alene"-mor... Derfor har mine svigerforældre så travlt med at passe hendes barn og favoriserer det... MEN deres datter er ikke alene, da hendes barns far er ved hende hver dag..

Så det har ikke noget med min kæreste og hans eks at gøre 

Det med eks'en kan jeg, som mange andre, ikke se er et problem. Det er bedst for alle, og specielt børnene, at alle familiemedlemmer kommer godt ud af det med hinanden. Min mands eks er en del af familien og bliver inviteret med til både vores og min svigermors arrangementer. Du synes at hun har været et svin, men for dem er det vigtigt at have et godt forhold til deres børnebørns mor og det kan jeg virkelig godt forstå.

M.h.t. forskelsbehandlingen på børnene... Den er svær, synes jeg. Hvis jeg skal prøve at læse mellem linjerne - så virker det egentlig ikke som om du synes der bliver forskelsbehandlet vildt mellem din mands forskellige børn - men mellem ham her Matthias og din datter. Der er kommet en forklaring at det er fordi moren er enlig. Du siger så at faren er der hver dag. Men hvordan? Er han der hele tiden, passer han barnet når som helst hvis moren vil til arrangementer o.s.v.? Selvom der er meget hjælp fra faren, kan det sagtens være en belastning at være alene alligevel, og det synes jeg egentlig er en ret fin forklaring. Det kan også være at svigermor er lidt ekstra sart overfor sin datter, som måske har det svært med at være blevet alene, mens sønnen jo har fundet sig en ny kæreste (dig) med ny familie... Måske virker datteren som om hun har mere brug for hjælp end jer? Jeg siger ikke at det er OK at forskelsbehandle, men jeg kan godt se hvorfor forskelsbehandling kan opstå i det her tilfælde. De har valgt at lægge deres energi der hvor der er mest brug for deres hjælp.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg at du lyder jaloux. Specielt på eks'en, men det får mig så til at tænke om der ikke også er en snert af den jalousi i forhold til drengen Matthias der får mere opmærksomhed fra bedsteforældrene?

Jeg tror ikke at det handler om at bedsteforældrene bedre kan lide Matthias end jeres datter, men om at de vælger at hjælpe dér hvor der er mest brug for det. Det er jo meget typisk at forældre er lidt mere overbeskyttende overfor deres døtre end deres sønner.

Anonym skriver:

Men, hvilken viden har du om jeres børn som deres far ikke har?? 

Hvorfor skal den kontakt være der? 

Hun ser det slet ikke.. har nævnt det for hende og hun går helt i forsvarsposition... 

Tja, ofte spørger farmor mig, hvis der er noget i forhold til vores dreng, fordi farmand enten godt kan glemme det eller også er det noget han ikke tænker over - eller også er der bare noget jeg har mere indsigt i. Feks går min dreng til fys, hvor far ikke er med, da han kun har ham hver anden weekend, og hvis farmor ønsker at være med inde over det der sker i hendes barnebarns liv, ligeså vel som mormor ønsker det, ja så må hun jo ringe og snakke med mig.. det kan jeg ærlig talt intet forkert se i.

Hvis jeg var farmor (og det bliver jeg vel engang) så ville jeg være noget så ked af at blive lukket ude af den store del af mit barnebarns liv, hvis det skete at forældrene gik fra hinanden og min søn derfor ikke havde mit barnebarn så meget mere. Så er det altså nemmere at være mormor.. derfor synes jeg det er dejligt at farmor ønsker kontakten mellem os netop for min drengs skyld. Og det er ikke fordi vi snakker engang om ugen, måske engang om måneden, plus de gange hun kommentere på Facebook osv.. men vi mødes jo ikke og hygger. 

Sådan er det jo bare når ens kæreste har barn med en anden.. min dreng er blodsbeslægtet med hans familie, derfor vil de også altid være en del af mig..

Forskelsbehandlingen er selvfølgelig stadig ikke okay, men jeg tvivler på det er en uløselig sag der er værd at gå fra den mand du elsker for 

Gigl skriver:

Tja, ofte spørger farmor mig, hvis der er noget i forhold til vores dreng, fordi farmand enten godt kan glemme det eller også er det noget han ikke tænker over - eller også er der bare noget jeg har mere indsigt i. Feks går min dreng til fys, hvor far ikke er med, da han kun har ham hver anden weekend, og hvis farmor ønsker at være med inde over det der sker i hendes barnebarns liv, ligeså vel som mormor ønsker det, ja så må hun jo ringe og snakke med mig.. det kan jeg ærlig talt intet forkert se i.

Hvis jeg var farmor (og det bliver jeg vel engang) så ville jeg være noget så ked af at blive lukket ude af den store del af mit barnebarns liv, hvis det skete at forældrene gik fra hinanden og min søn derfor ikke havde mit barnebarn så meget mere. Så er det altså nemmere at være mormor.. derfor synes jeg det er dejligt at farmor ønsker kontakten mellem os netop for min drengs skyld. Og det er ikke fordi vi snakker engang om ugen, måske engang om måneden, plus de gange hun kommentere på Facebook osv.. men vi mødes jo ikke og hygger. 

Sådan er det jo bare når ens kæreste har barn med en anden.. min dreng er blodsbeslægtet med hans familie, derfor vil de også altid være en del af mig..

Forskelsbehandlingen er selvfølgelig stadig ikke okay, men jeg tvivler på det er en uløselig sag der er værd at gå fra den mand du elsker for 

blive lukket ude?? vi har dem 7/7?? og vi er næsten naboer? så kan ikke lige se hvad hun skulle kunne gå glip af i deres liv ved at de ikke er sammen mere? 

og nu går de ikke til nogle fys eller noget? kun fodbold - og det er min kæreste der sørger for det? og selv det vil farmor ikke deltage i -- komme og se på.. 

åhh jeg ved ik - kan godt se at alle er enige i at det er fair de har kontakt.. men som sagt vi har dem 7/7? og hvis de vil vide noget ka de vel gå til min kæreste? 

tak for svar 

Anonym skriver:

blive lukket ude?? vi har dem 7/7?? og vi er næsten naboer? så kan ikke lige se hvad hun skulle kunne gå glip af i deres liv ved at de ikke er sammen mere? 

og nu går de ikke til nogle fys eller noget? kun fodbold - og det er min kæreste der sørger for det? og selv det vil farmor ikke deltage i -- komme og se på.. 

åhh jeg ved ik - kan godt se at alle er enige i at det er fair de har kontakt.. men som sagt vi har dem 7/7? og hvis de vil vide noget ka de vel gå til min kæreste? 

tak for svar 

Kan godt se situationen er anderledes, men vil stadig mene at det kun er godt for ungerne og at der intet er galt i at farmor og familie har kontakt til deres mor. Og jeg ville nok blive forvirret og frustreret selv, hvis farmand kæreste her ville bestemme om jeg måtte snakke med min drengs farmor.. jeg vil da gerne høre om hans ferier sammen med dem fra dem selv. 

Jeg har desværre ingen råd mht forskelsbehandlingen, det kan ikke være sjovt.. jeg har aldrig selv oplevet det, så ved ikke helt hvad jeg ville gøre. 

Gigl skriver:

Kan godt se situationen er anderledes, men vil stadig mene at det kun er godt for ungerne og at der intet er galt i at farmor og familie har kontakt til deres mor. Og jeg ville nok blive forvirret og frustreret selv, hvis farmand kæreste her ville bestemme om jeg måtte snakke med min drengs farmor.. jeg vil da gerne høre om hans ferier sammen med dem fra dem selv. 

Jeg har desværre ingen råd mht forskelsbehandlingen, det kan ikke være sjovt.. jeg har aldrig selv oplevet det, så ved ikke helt hvad jeg ville gøre. 

men, børnenes farmor og farfar har jo ikke børnene på ferie? de laver jo ik noget med dem? passer dem ikke? og ellers kan de vel selv fortælle at de har været i biografen med farmor og farfar? (de er trods alt 8 og 6?)