Når bedsteforældre går ind og blander sig i opdragelsen.

Anonym skriver:

Min mor kan virkelig skabe en scene og hyle mig helt ud af den.
Men jeg må vidst nosse mig sammen og sige det Lige på og hårdt
Tak for svar

Ja for du er jo ikke den lille pige mere du er mor men håber du får det sagt så alle har det godt

B&J skriver:

Ja for du er jo ikke den lille pige mere du er mor men håber du får det sagt så alle har det godt

Det håber jeg også

Det er vigtig at du får fortalt dine forældre hvad du tænker og føler. Jeg ved det er svært!! Been there...

Her for ikke så længe siden irettesatte min far min søn i vores hjem. Vores søn kravlede på sofabordet og sad på det (hvilket han altså gerne må) Og min far sagde at han skulle kravle ned og at man ikke måtte kravle på bordet. Dér måtte jeg så liiiige tage en snak med min far .... for herhjemme er det altså OK at han kravler på sofabordet  Min søn brød grædende sammen (han er 2år) Han kunne jo ikke forstå at han ikke måtte...

 

Hvis min søn overskrider folks grænser, slår, eller lign. så må folk gerne sige fra osv. Men De skal ikke blande sig i vores opdragelse eller opdrage på vores børn i vores hjem! BUM!

Alle situationer er forskellige.. Men jeg ville nok prøve (dog konfliktsky som jeg også kan være) hive forældrene til side og stille fortælle dem at når de i "eksempel situation" irettesætter jeres søn så føler du at de overtræder en grænse. Hvis du synes det er svært at sige til dem det 'bare skal lade vær' så i stedet lægge ord på og forklare at du føler du overtræder din forældregrænse, og de er nød til at lade dig være forældren, også så jeres søn ikke bliver forvirret over hvem der har autoriteten.

Prøv at snakke om hvordan det får dig til at føle, ked af det/sur/irriterret/trådt på.. hvad det nu måtte være.. Det går som regel bedre end et direkte angreb - "Lad vær med at gør sådan når du er i mit hjem" tale

MorDk skriver:

Det er vigtig at du får fortalt dine forældre hvad du tænker og føler. Jeg ved det er svært!! Been there...

Her for ikke så længe siden irettesatte min far min søn i vores hjem. Vores søn kravlede på sofabordet og sad på det (hvilket han altså gerne må) Og min far sagde at han skulle kravle ned og at man ikke måtte kravle på bordet. Dér måtte jeg så liiiige tage en snak med min far .... for herhjemme er det altså OK at han kravler på sofabordet  Min søn brød grædende sammen (han er 2år) Han kunne jo ikke forstå at han ikke måtte...

 

Hvis min søn overskrider folks grænser, slår, eller lign. så må folk gerne sige fra osv. Men De skal ikke blande sig i vores opdragelse eller opdrage på vores børn i vores hjem! BUM!

Det er nemlig svært. Jeg har sagt at de skal blande sig uden om, at jeg ikke opdrager på den måde de mener jeg burde og at det er mit barn! Men det er som om de ikke vil forstå.
Jeg har det præcis som dig. Jeg er meget afslappet omkring leg og at det er okay at han fylder, så længe at vi i fællesskab rydder op inden han skal i seng. Men særligt min far synes ikke om det og blander sig i hvor meget han må lege med i stuen, eller lign. Det vedkommer ikke dem. Så længe han ikke kaster sine ting i hovedet på ham eller lign må han "rode" alt det han lyster. Og mener det er respektløst at gå ind og opdrage/skælde ud på mig barn når jeg selv er igang med at håndtere situationen.

Anonym skriver:

Det er nemlig svært. Jeg har sagt at de skal blande sig uden om, at jeg ikke opdrager på den måde de mener jeg burde og at det er mit barn! Men det er som om de ikke vil forstå.
Jeg har det præcis som dig. Jeg er meget afslappet omkring leg og at det er okay at han fylder, så længe at vi i fællesskab rydder op inden han skal i seng. Men særligt min far synes ikke om det og blander sig i hvor meget han må lege med i stuen, eller lign. Det vedkommer ikke dem. Så længe han ikke kaster sine ting i hovedet på ham eller lign må han "rode" alt det han lyster. Og mener det er respektløst at gå ind og opdrage/skælde ud på mig barn når jeg selv er igang med at håndtere situationen.

Det er det i dén grad! Jeg ville blive rigtig sur!!

Alarnna skriver:

Alle situationer er forskellige.. Men jeg ville nok prøve (dog konfliktsky som jeg også kan være) hive forældrene til side og stille fortælle dem at når de i "eksempel situation" irettesætter jeres søn så føler du at de overtræder en grænse. Hvis du synes det er svært at sige til dem det 'bare skal lade vær' så i stedet lægge ord på og forklare at du føler du overtræder din forældregrænse, og de er nød til at lade dig være forældren, også så jeres søn ikke bliver forvirret over hvem der har autoriteten.

Prøv at snakke om hvordan det får dig til at føle, ked af det/sur/irriterret/trådt på.. hvad det nu måtte være.. Det går som regel bedre end et direkte angreb - "Lad vær med at gør sådan når du er i mit hjem" tale

Tak for svar
Det, ved jeg desværre de slet ikke vil være modtagelig overfor da de mener jeg er alt for "dramatisk", sart og hvad de ellers kalder det.
De gange jeg har taget snakken med dem har de sagt de forstår,en blot forsat deres opførsel

MorDk skriver:

Det er det i dén grad! Jeg ville blive rigtig sur!!

Der jo netop det. Men hvordan griber eg situationen an?!
Jeg har et par gange sagt lidt spidst: mor, jeg har selv helt styr på det her, vær sød at blande dig uden om, men hun fortsætter blot

Jeg føler mig så trådt på
Hun kan sket ikke se problemet

Anonym skriver:

Der jo netop det. Men hvordan griber eg situationen an?!
Jeg har et par gange sagt lidt spidst: mor, jeg har selv helt styr på det her, vær sød at blande dig uden om, men hun fortsætter blot

Jeg føler mig så trådt på
Hun kan sket ikke se problemet

Nej men så siger du:

"Hvis ikke du/I kan respekterer det jeg siger så er jeg nød til at sige til jer at I ikke længere et velkomne i vores hjem" BUM! Det er da til at forstå! Så må de tage et valg - JEG ved det er svært, MEN når du har sagt det.... så har du det MEGET bedre! (For inderst inde har du det ikke godt vel?)

MorDk skriver:

Nej men så siger du:

"Hvis ikke du/I kan respekterer det jeg siger så er jeg nød til at sige til jer at I ikke længere et velkomne i vores hjem" BUM! Det er da til at forstå! Så må de tage et valg - JEG ved det er svært, MEN når du har sagt det.... så har du det MEGET bedre! (For inderst inde har du det ikke godt vel?)

Nej, jeg hader når de kommer