Religion? Hvad tror du på?

Jamen, jeg er så den første kristne i tråden kan jeg se. Jeg tror på Gud og Bibelen som Guds ord.

Min mand og jeg opdrager vores børn i den kristne tro, såsom vi også har lovet at gøre det, da de blev døbt. Vi beder med dem og giver dem tidligt en forståelse for, at man kan tale med Gud om alt og bede for alt. En aften ville vores ældste gerne bede for Gud (han syntes måske, han havde nok at se til ) og han ville også gerne fortælle ham, at han var inviteret til fødselsdag osv. Jeg synes det var fantastisk at se mit barns tro og tillid.

Når der bliver snakket om fordomme, så kan man virkelig ikke komme undenom Indre Mission, som vi selv kommer i. Inden jeg flyttede til Danmark kendte jeg ikke de fordomme og blev pænt forskrækket over folks forestillinger om, hvad det var. Det er ikke sure sortklædte mennesker, der går rundt og dømmer andre og ikke må noget Vi er bare mennesker, der samles for at styrke hinanden i troen og for at hjælpe hinanden. Der er ikke noget farligt ved os. Hvor vi kommer er der masser af liv og unge familier og der er plads til alle.

Jeg er født muslim og opdraget med islam som en del af min hverdag. Jeg tror på Allah, som er Skaberen af det sete og usete. Og jeg tror på at Profeten Muhammad(saws) er Hans sendebud. Jeg er overbevist om at Islam er den sande religion. Koranen er beviset i sig selv. Det er Skaberens ord til menneskeheden.. Et mirakel som er tilsendt menneskeheden, mennesket som er skabt af en Skaber og har det frie valg til at vælge det eller fravælge det. Som Allah siger i koranen, "ingen had i religion". Og "ingen tvang i islam".. Allah siger i verset om "Den rene tro". - "Sig, Han er Gud, den Eneste Ene, Gud uafhængig og absolut, Han avler ikke afkom, ej heller er Han blevet avlet og ingen er Hans lige".   Islam handler om at bestræbe sig bedst muligt for at komme i paradiset efter døden og ikke falde i denne verdens fristelser som vi er advaret imod, - i koranen. Islam arbejder med dette liv og det evige liv i det hensides. Det er svært at forestille sig at livet ikke stopper når vi dør, men at det tværtimod begynder når vores sjæle bliver taget fra os. Allah har skabt os som mennesker, mennsker der fejler og glemmer. Men Allah er den evige tilgivende og Den Barmhjertige. Hvilket også er et par af Hans 99 navne. Islam betyder fred. Og beskrives faktisk som fredens religion . Men desværre har tidens eksempler, fordrejet billedet af Islam i dag. Det blev langt. Ville sagtens kunne fortsætte men , tager lige hensyn til mine medmennesker

Jeg tror på at vi stammer fra aberne  Homo sapiens er alt det der 

Tror på spøgelser og håber indeligt at der er liv efter døden! 

Jeg tror på alt det gode i alle religioner!

Jeg tror på at hvis du ik er god mod mennesker og dyr, at så kommer du igen i et nyt liv, for at gøre det om. 

Jeg tror på at når du har gjort dit bedste, så kommer du i "himmelen" hvor alle dine døde, venter på dig.

Jeg tror ik på fanden og alle de andre skræmme figure, der findes i de forskellige religioner, for i bund og grund så tænker jeg, at man fanger flere fluer med honning end med eidke.

Alt det gode man gør for andre, kommer dobbelt tilbage, og det syntes jeg man lære i alle religioner.

Håber det svar giver mening!? Vh stine

Jeg er agnostiker...

Dvs. at jeg tror på noget? Men jeg aner ikke hvad det er hvor noget jeg egentlig tror på.... Nogle gange beroliger tanken mig om et efterliv, himmelen om man vil, men et sted hvor man møder dem man engang kendte og kommer til at møde dem som følger én.. Nogle gange begynder logikken at tage over og så tror jeg på at der ingenting er efter livet, blot mørke og ingenting... Nogle gange tænker jeg at reinkarnation er en smuk tanke, men logikken vinder desværre næsten hver gang...

Og jeg tror derfor på mange ting, men jeg kan ikke fastsætte hvad jeg tror eller om jeg tror...

Min hjerne er et forvirrende sted, men jeg har det nu meget godt med den alligevel

 Jeg er også agnostiker. Plejede at være hardcore ateist, som rystede opgivende på hovedet at folk der "troede", men det kan jeg ikke længere kalde mig. Jeg var ignorant.

I dag tror jeg nærmere at vi alle stammer fra den samme energi, som vi bliver en del af igen, når vi dør. Jeg er ikke bange for at dø. Men jeg tror ikke på én eneste eksisterende religion.

Da jeg lærte min mand at kende, gjorde han mig bevidst, at hele mit livssyn minder meget om flere buddhistiske værdier, hvilket var lidt af en eye-opener, for det har jeg aldrig selv spekuleret over, men jeg er ikke buddhist - jeg ser det udelukkende som mit livssyn og mine værdier her i tilværelsen.

Smuk og ærlig tråd.

Merii skriver:

Hvad tror du på og hvorfor. ?Hvis du ikke tror på noget begrund hvorfor?Er der beviser for at det er den rigtige tro?Livet efter døden?

Hvad tror du på og hvorfor. ?Hvis du ikke tror på noget begrund hvorfor?Er der beviser for at det er den rigtige tro?Livet efter døden?

For mig handler religion ikke om at der skal være "beviser" på at det er det "rigtige", men at man som menneske har brug for ( læs: nogle mennesker) at der findes noget større end en selv - at der er en mening med de ting der sker - eller ikke sker.

Jeg er døbt, men ikke konfirmeret. Mit livssyn og min tro ændrede sig drastisk da min mor blev syg af kræft, især da hun blev ramt 2. gang. Da jeg var ung, troede jeg ikke på noget - det gjorde min mor eller søster heller ikke. Men når livet er så uretfærdigt og man ikke kan finde en mening med det der sker er nogle mennesker nødsaget til at finde en måde at leve/overleve på. At vi mødes igen, at det hele ikke er tabt - at der er håb forude og at der er noget som vil hjælp en igennem det, uanset hvad udfaldet måtte være.

Jeg kan sagtens både tro på Vorherre samtidigt med at jeg også tror på videnskaben - det ene udelukker ikke det andet. Så et meget interessant program om videnskabsmænd som hver dag sidder og forsker i f.eks hvordan jorden er opstået og hvordan mennesket er blevet til - de troede også på Gud.

Tanken om, at vi skulle være det "største" er for mig ikke en mulighed. Jeg er overbevist om at der er noget der er større end os.

Jeg har læst både om Buddisme, Hinduisme - jeg har læst koranen og jeg har læst Biblen. Kristendommen er det der ligger mit hjerte nærmest.

Nu læste jeg lige en anden kommentar herinde med en som ikke tror på at Jesus f.eks kunne gå på vandet etc. mange af de ting som står i Biblen er metafoer - eller det er i hvert fald den måde jeg tolker det.

Og ja, jeg tror på, at når jeg engang er færdig her på jorden, så genforenes jeg med min moar. For det er sådan det skal være

/Fenja