Kan en pædofil ændre sig?

Anonym skriver:

Hej piger jeg er blevet misbrugt af min far som 14 årige .

Nu har jeg en søn og en mand og min mand ved ik noget.

Vi har kontakt med mine forældre og de passer tit min søn.

Selvom jeg har været falsk overfor mine forældre og har en facade når jeg ser dem . Så kan jeg mærke minderne aldrig forsvinder

Men hvad gør jeg ? Skal jeg fortælle det til min mand eller tro på min far er ændret ?

Det ved jeg ikke om de kan.

Men jeg ville ALDRIG lade mit barn passe af et menneske der havde misbrugt børn.... ALDRIG

Og ja jeg ville fortælle det til min mand

Baagøe skriver:

Jamen det er jo egentlig meget logisk synes jeg Altså det ed at elske sin krænker osv.

det synes jeg sådan set også. 

Men mange er jo uenige. 

Jeg tror bare fuldt og fast på at der er forskel på hvordan en krænker bærer sig ad, og nogle af dem er altså ecceptionelle "pædagoger", og kan slippe afsted med at vente på børnene selv kommer forbi. 

Jeg kender til en pige (elle rja det erhun jo altså ikke mere), som blev misbrugt af hendes nabo. Hun synes IKKE det var sjovt, men han var så god og rar ellers, og var rigtig dygtig til at lave ting sammen med børnene, og det resulterede i at hun godvilligt gik der over for at få alt det gode og sjove mde, trods hun vidste hun før eller siden måtte betale med noget hun ikke brød sig om. 

Det stoppede først da hun opdagede at hun ikke var den eneste det gik ud over, men også hendes veninde (i hvert fald) som også kom der, og hun blev så gal fordi hun ikke kunne bære at veninden oplevede det samme, så skældte ham hæder og ære fuæld med hænderne i siden, og anmeldte ham, sammen med veninden. 

Men altså, hun holdt jo af ham, netop fordi han var så pædagogisk. 

andre krænkere er voldelige og tager hvad de mener tilkommer dem, og smider børnene fra sig som skrald bagefter, og dem er det jo så nemt at hade ikke... 

 

mariamiss6 skriver:

1. , en pædofil som ikke har fået/er i behandling for netop sin pædofili, kan ALDRIG ændre sig. DEr er ingen der siger, at en pædofil vil kaste sig over alle de børn han kommer i nærheden af, men dem som er tæt på ham vil i hvert fald altid være i højrisiko gruppen.

2. Du er en pige, dit barn er en dreng. Pædofile har også en kønsrelateret seksuel orientering, og nogle er kun til piger. 

Stadig, NEJ stol aldrig så meget på en pædofil, at du lader denne være alene med dit barn. 

Sæt dig ned med din mand i aften, snak med ham, og fortæl ham at din far ikke længere må være alene med dit barn i bare så meget som 5 minutter. 

Om du vil slå hånden helt af din far skal være helt op til dig. Det er forståeligt, og SLET IKKE unormalt, hvis du stadig elsker ham som den far han er, og hvis du ønsker at beholde ham i dit liv. 

Ved din mor at det er sket? Hvis ikke, skal du selv beslutte om hun bør vide det. 

Men jeg mener faktisk, at du og din kæreste, når din kæreste har slugt det, og kan forholde sig roligt, skal sætte jer SAMMEN og tale med din far, og fortælle ham, at du ikke ønsker at han er alene med dit barn (hvis altså du vælger at holde kontakten til ham). At du er vred på ham, og at han virkelig har skadet dig, og at du ikke ved om du nogen sinde kan tilgive ham igen. 
Fortæl ham, at du ikke stoler på ham, og at han derfor ikke må være alene med dit barn, og hvis han ikke kan respektere det i ro og mag, så synes jeg ærligt talt du skal droppe ham, for så er han ikke sin rolle værd i jeres liv. 

Hvis din mor ikke ved det, kan du jo fortælle ham (hvis du altså har tænkt dig at holde det hemmeligt for din mor) at hvis han ikke kan respektere dit valg, og dine regle romkring jeres barn, så vil du fortælle det hele til din mor, og i øvrigt slå hånden af ham på alle måder. 

Sig også til ham, at du synes han skal gå i behandling, da det gør dig mest tryg, og da det vil glæde dig hvis du kan se at hanv ed han har gjort noget der er ALDELES FORKERT OG ALTØDELÆGGENDE....

Der er ingen der siger du skal gøre de ting her jeg skrev, med hensyn til at tale med din far. Du kan helt skippe den del hvis du vil. Men hvis du ønsker at beholde ham i dit liv, og forsøge at komme helskindet igennem din barndoms oplevelser med ham, og samtidig være god for dit barn, så synes jeg det er en god idé.
Både fordi det kunne ske at din far fik øjnene op for hvad han faktisk har gjort, men også fordi det er på sin plads at han får en reprimande (nu hvor det er for sent at anmelde ham og dermed tvinge ham i behandling).

Uanset hvad du vælger, så synes jeg du som minimum SKAL fortælle din kæreste at din far har gjort det her mod dig, og at i bliver nødt til at stå sammen om at din far aldrig må være alene med den lille.... 
Hvis du ikke fortæller din mor de her ting, skal du huske på, at det at din far aldrig må være alene med den lille, betyder at din mor og far ikke kan passe den lille hvis din far på nogen som helst måde kommer til at være der også. for hvis du ikke fortæller det til din mor, kan hun ikke beskytte den lille, dahun jo så er i god tro, hvis hun lader din far skifte eller putte eller hvad ved jeg.

Rigtig godt skrevet. Du kommer omkring alle problematikker i den her svære, svære situation!!!

Anonym skriver:

Hej piger jeg er blevet misbrugt af min far som 14 årige .

Nu har jeg en søn og en mand og min mand ved ik noget.

Vi har kontakt med mine forældre og de passer tit min søn.

Selvom jeg har været falsk overfor mine forældre og har en facade når jeg ser dem . Så kan jeg mærke minderne aldrig forsvinder

Men hvad gør jeg ? Skal jeg fortælle det til min mand eller tro på min far er ændret ?

For det første: Folk herinde er ikke kompetente til at svare dig på om pædofile kan ændre sig. Det skal du snakke med en fagperson om.

Men nu svarer jeg så lige selv alligevel.  Ja, selvfølgelig kan en pædofil ændre sig. Han/hun kan holde op med at misbruge børn på samme måde som en alkoholiker kan holde op med at misbruge alkohol og en junkie kan holde op med at misbruge stoffer. Men lysten vil altid være der. Og jeg ville personligt ikke turde lade mit barn være prøveklud for om den lyst kan blusse op igen.

Hvorfra ved du at han kun tænder på piger?

Mit råd til dig vil være: Respektér din mands ønske om at jeres barn ikke skal se bedsteforældrene (eller din far i hvert fald). Få din mor og far med til noget terapi. Som en anden også skriver - det er ikke din mors valg. Hun kan ikke bare sige nej fordi hun ikke har lyst. Hun og din far skylder dig at bruge noget tid på at få det her snakket igennem med en psykolog. Psykologer har tavshedspligt. Og jeg ville også tage dine søskende med til terapien - der må være et eller andet helt galt i jeres familiedynamik hvis din søster kan få et anfald over at den mand der har misbrugt dig ikke længere skal være en del af familien.

Sådan som jeg ser det, skal din far genvinde den tillid han har brudt. Og måske på sigt vil din mand acceptere at han kan få lov til at se jeres søn igen i situationer hvor I også er til stede.

Jeg synes at det er flot at du nu står frem og tager tyren ved hornene. Men gør det nu ordentligt - få snakket det hele igennem og mærk efter og gør op med dig selv om du kan tilgive eller om du bare lader som om for at gøre de andre glade. Det her handler om at du skal have det godt igen. Hvis det indebærer at du slutter fred og tilgiver dine forældre, fint. Hvis det indebærer at du ikke kan tilgive og må give slip på dine forældre, fint.

Held og lykke med det hele. 

Linea skriver:

Rigtig godt skrevet. Du kommer omkring alle problematikker i den her svære, svære situation!!!

Mange tak skal du have, eller hvordan man nu lige giver tilbage på den  

Jeg synes ofte der er en tendens til at folk bare skal slå hånden af hinanden, hvilket jeg sagtens kan forstå, og nok også ville foretrække selv. 

Men det ER bare ikke sådan lige til når det er så tæt på.

Og ens følelsesregister er helt smadret. 

Suk der er så mange problemstillinger at atge hensyn til, og jeg synes ikke man som udenforstående kan sidde og presse ned over hovedet på folk at de SKAL det og det, når man ikke kender folk personligt, og ikke egentlig kan få eller se hele historien. 

Nogen kunne misforstå det som om at jeg vil beskytte krænkeren men det er bestemt IKKE tilfældet. Jeg synes bare at folk der har været udsat for den slags skal have professionel hjælp til at tage deres egne beslutninger, og vide at mulighederne er andet end sort hvid.

Det synes jeg ofte glemmes. 

 

Lahn11 skriver:

Du skylder at fortælle din mand det ! 

Det er også hans barn, og han har ret til at vide hvad det er for et "meneske" som passer jeres barn ! 

Jeg havde ALDRIG Ladet sådan en passe mit barn.. 

Og NEJ .. De ændre sig ikke! Deres lyster vil være de samme.. Altid ..

Jeg er nemlig startet i praktik og får grill 17 og min søns vuggestue lukker kl 17 :/ det tager mig 30 min at komme til hans vuggestue.

I dag skal mine forældre hente min søn. Hvor min mor har lovet at ikk lade min søn være alene med ham. Jeg tager derop og henter ham efter arbejde og så hjem.

Men synes det stadig er akadet . :/

Jeg skal forhøre mit arbejde om jeg må gå lidt før fra i morgen så jeg selv kan hente ham.

For min mand bryder sig ikk om han bliver hentet af dem

ja altså han gør det ikk igen da vi er stor men da jeg var lille og stille pige meget naiv så fangede han mig godt der...

hun siger hun dør hvis hun ikk må se sit barnebarn

jeg er så tvivlet og følelserne sidder ud på tøjet ..

jeg ved slet ikke hvad jeg gør mere .... er helt ude af den...

føler jeg har brug for en rådgiver ...

Jeg har prøvet at sidde stille på sidenlinjen, og fulgt denne her debat, det får alle mine alarmklokker til at ringe og mine fingre kan ikke længere bare holdes i ro - det er ufatteligt, at man sender sig eget barn op til en pædofil!

Så må du vælge!

Din mor eller DIT barn!

Jeg ville ikke være et sekundt i tvivl selvom jeg ubetinget elsker min mor,  elsker jeg mit barn højere!

 

Anonym skriver:

Hej piger jeg er blevet misbrugt af min far som 14 årige .

Nu har jeg en søn og en mand og min mand ved ik noget.

Vi har kontakt med mine forældre og de passer tit min søn.

Selvom jeg har været falsk overfor mine forældre og har en facade når jeg ser dem . Så kan jeg mærke minderne aldrig forsvinder

Men hvad gør jeg ? Skal jeg fortælle det til min mand eller tro på min far er ændret ?

NEJ! Jeg ville aldrig turde stole på sådan en mand.

Nu håber jeg ikke du bliver vred eller ked af det, men jeg er nødt til at spørge dig, hvordan du kan få dig selv til at risikere det med din egen søn  Jeg ville ALDRIG kunne tilgive mig selv, hvis jeg havde været medvirkende årsag til at mit barn blev misbrugt og du ved jo at der er en risiko for det.

Desuden synes jeg du skylder din mand at fortælle ham det, det er også hans barn du udsætter for potentiel fare hver gang din søn bliver passet.

Jeg bliver helt ked af bare tanken

mariamiss6 skriver:

det synes jeg sådan set også. 

Men mange er jo uenige. 

Jeg tror bare fuldt og fast på at der er forskel på hvordan en krænker bærer sig ad, og nogle af dem er altså ecceptionelle "pædagoger", og kan slippe afsted med at vente på børnene selv kommer forbi. 

Jeg kender til en pige (elle rja det erhun jo altså ikke mere), som blev misbrugt af hendes nabo. Hun synes IKKE det var sjovt, men han var så god og rar ellers, og var rigtig dygtig til at lave ting sammen med børnene, og det resulterede i at hun godvilligt gik der over for at få alt det gode og sjove mde, trods hun vidste hun før eller siden måtte betale med noget hun ikke brød sig om. 

Det stoppede først da hun opdagede at hun ikke var den eneste det gik ud over, men også hendes veninde (i hvert fald) som også kom der, og hun blev så gal fordi hun ikke kunne bære at veninden oplevede det samme, så skældte ham hæder og ære fuæld med hænderne i siden, og anmeldte ham, sammen med veninden. 

Men altså, hun holdt jo af ham, netop fordi han var så pædagogisk. 

andre krænkere er voldelige og tager hvad de mener tilkommer dem, og smider børnene fra sig som skrald bagefter, og dem er det jo så nemt at hade ikke... 

 

Det er bare så tankevækkende