Årh jeg frygter sådan om vi kan klare to børn... :-(

Vi vil rigtig gerne have to børn.. har en på 2 år nu.. vi tænker at prøve når hun er 3 år.. 
Men men men jeg er så bekymret om vi dog kan klare det  
Jeg synes så tit jeg er syg og det er mig som både må aflevere og hente vores barn nu.. Jeg synes det MEGA hårdt når man har feber, står og sveder tran og bare er ved at dejse om men alligevel trækker sig igennem.. og jeg synes bare tit jeg er syg.. 
Ej kan slet ikke sætte mig ind i hvis vi så havde to.. men vi SÅ gerne have en mere! Og vi har intet netværk som kan hjælpe når det er.. 
Derudover har jeg altid haft svært ved at "stå op om morgenen".. når uret ringer er det bare som om det hele bare er noget mød, jeg ser dagen igennem på alt det jeg skal nå og ORKER det bare ikke.. Jeg kan udsætte og udsætte uret.. ligeså snart jeg så er oppe i over en halv time så ser det meget mere lyst ud  vildt mærkeligt!!  Andre der har det sådan...?
Hvordan klarede i to børn`?

Jeg har det på samme måde - eller, jeg bliver ikke tit syg, men jeg synes også at hverdagen er presset. Og NÅR jeg bliver syg, eller når min dreng bliver det, så ramler det hele.

Min mand vil ikke have flere børn. Jeg ville egentlig gerne have én til, men kun hvis vi begge vil. Så en af de ting jeg trøster mig med, er at det bare er nemmere med ét barn. Jeg synes at det var en hård belastning at skulle igennem "baby-fasen", både for mig personligt og for vores parforhold (forstå mig ret - det var selvfølgelig også dejligt).

modesty skriver:

Jeg har det på samme måde - eller, jeg bliver ikke tit syg, men jeg synes også at hverdagen er presset. Og NÅR jeg bliver syg, eller når min dreng bliver det, så ramler det hele.

Min mand vil ikke have flere børn. Jeg ville egentlig gerne have én til, men kun hvis vi begge vil. Så en af de ting jeg trøster mig med, er at det bare er nemmere med ét barn. Jeg synes at det var en hård belastning at skulle igennem "baby-fasen", både for mig personligt og for vores parforhold (forstå mig ret - det var selvfølgelig også dejligt).

 

TUSIND TAK for din tilbagemelding!! 
Jeg har det på PRÆCIS SAMME måde som dig.. det første halvandet år var rigtig hårdt synes jeg.. nu er det blevet meget lettere hvor hun er to.. men stadig.. 

Anonym skriver:

TUSIND TAK for din tilbagemelding!! 
Jeg har det på PRÆCIS SAMME måde som dig.. det første halvandet år var rigtig hårdt synes jeg.. nu er det blevet meget lettere hvor hun er to.. men stadig.. 

Min dreng er 15 mdr. nu og der er bare sket så meget den sidste måneds tid. Han er blevet meget mere selvstændig, kan lege selv, løbe fra og til o.s.v. Det er skønt. Jeg ville virkelig synes at det var hårdt at skulle starte "forfra" med ny baby PLUS en ældre storebror.

MEN jeg ville også rigtig gerne have en til...

modesty skriver:

Min dreng er 15 mdr. nu og der er bare sket så meget den sidste måneds tid. Han er blevet meget mere selvstændig, kan lege selv, løbe fra og til o.s.v. Det er skønt. Jeg ville virkelig synes at det var hårdt at skulle starte "forfra" med ny baby PLUS en ældre storebror.

MEN jeg ville også rigtig gerne have en til...

Lige præcis.. jeg synes også det var den alder det hele vendte..  men mon ikke man ville "komme igennem" det alligevel.. men synes også det første 1,5 år var hårdt for forholdet..
Men alle jeg kender som har to siger at de brugte hinanden til underholdning.. at den lille ny synes det var sjovt med den store osv.. men årh jeg ved ikke.. 

Det kunne lige så nemt være mig der havde skrevet det der, helt skræmmende

Vi prøver så faktisk at lave nr 2 og det er de tanker jeg gør mig når jeg er helt nede.. Jeg er rigtig god til "katastrofetanker" som vores familierådgiver kalder det. Når det er helt slemt trækker jeg vejret dybt og siger at det kan vi altså godt klare. Bare tanken om hvad der kommer ud af det og mit kæmpe ønske om at gøre vores datter til storesøster

Laulund87 skriver:

Det kunne lige så nemt være mig der havde skrevet det der, helt skræmmende

Vi prøver så faktisk at lave nr 2 og det er de tanker jeg gør mig når jeg er helt nede.. Jeg er rigtig god til "katastrofetanker" som vores familierådgiver kalder det. Når det er helt slemt trækker jeg vejret dybt og siger at det kan vi altså godt klare. Bare tanken om hvad der kommer ud af det og mit kæmpe ønske om at gøre vores datter til storesøster

Dejlig at høre jeg ikke er alene  Tusind tak for dit svar! 
Men ja det er jo nok "bare" at springe ud i det.. man klare det jo helt sikkert når man står i situationen.. det skal man jo!  mon ikke det hele vil komme af sig selv..  håber jeg 

Anonym skriver:

Dejlig at høre jeg ikke er alene  Tusind tak for dit svar! 
Men ja det er jo nok "bare" at springe ud i det.. man klare det jo helt sikkert når man står i situationen.. det skal man jo!  mon ikke det hele vil komme af sig selv..  håber jeg 

Det tror jeg helt bestemt man gør!

Anonym skriver:

Dejlig at høre jeg ikke er alene  Tusind tak for dit svar! 
Men ja det er jo nok "bare" at springe ud i det.. man klare det jo helt sikkert når man står i situationen.. det skal man jo!  mon ikke det hele vil komme af sig selv..  håber jeg 

Vi venter os nr to til august og Johanne bliver to til september så jeg er ikke i tvivl om at vi får hænderne fulde i de første par år men jeg syntes at den bedste gave man kan give sit barn er søskende 

men ja det er jo bare med at hoppe ud i det 

Monica

Laulund87 skriver:

Det kunne lige så nemt være mig der havde skrevet det der, helt skræmmende

Vi prøver så faktisk at lave nr 2 og det er de tanker jeg gør mig når jeg er helt nede.. Jeg er rigtig god til "katastrofetanker" som vores familierådgiver kalder det. Når det er helt slemt trækker jeg vejret dybt og siger at det kan vi altså godt klare. Bare tanken om hvad der kommer ud af det og mit kæmpe ønske om at gøre vores datter til storesøster

Vidste slet ikke I prøvede.... Ih hvor spændende! 

Går det ellers godt?