Hvilken slags kone er du for din mand?

Vi gir hinanden alt den frihed vi har brug for. Vi går så heller ik rigtig i byen byen mere, men altså kærsten ka sagtens tage på overnatning med venner, ud og drikke en øl osv uden at vi skriver mere end 2 sms'er i løbet af hele dagen/ aftnen. Og det samme gælder selvføljelig for mig.

Ku ik leve i et kontrol forhold! Vh stine

Jeg ville få fuldstændig fniller, hvis jeg skulle sidde og sms'e med ham derhjemme hele tiden når jeg er sammen med vennerne. Så er man jo heller ikke rigtig tilstede, der hvor man er Kan bære over med nyforelskede, men står helt af med dem, der skal give statusrapport til damen derhjemme hver halve time. Hvad laver I? Hygger I? Hvem er der? Jamen det er jo ikke spørgsmål man ikke kan få svar på dagen efter. Fuldstændig umuligt at føre en ordentlig samtale med en der har halvdelen af bevidstheden på telefonen.

Når min er i byen forventer jeg at han morer sig med vennerne og måske sender en enkelt fuldesms, det kan nu være så hyggeligt. Men det eneste jeg rigtig gerne vil have, er en sms når han er gået i seng, så jeg ved han er kommet sikkert hjem fra byen Der bliver jo stukket med knive og alt muligt, så meget rart at vide alle mand er sikkert hjemme.

Har ingen gode råd hvis du er jaloux, andet end den betragtning at du godt kan blive så 'klistret', at det bliver for meget for ham. Og så har du jo mistet ham alligevel. Vi er kommet godt igennem en episode med utroskab ved at snakke med hinanden og virkelig arbejde på det med tillid. Stoler faktisk mere på ham  nu end nogensinde før.

Rigtig meget held og lykke med at slippe tilliden fri, du kan virkelig blive overrasket over hvor fedt et forhold man kan få

Gravid2012 skriver:

Er du en af dem der klistre sig op af ham, og ringer til ham ti gange naar han er ude for sig selv.... eller faar han slet ikke lov til at gaa ud alene? er du meget "selvstaendig", behoevere ikke din mand ved din side 24hours.....

jeg er en tendens til at klistre, og vil ha ham ved mig 24hours, og proever virkelig at forandre mig, og gi ham lidt frihed... men det er sq svaert!

 

 

 

fortael fortael!

Jeg spurgte min mand :-) han siger at jeg er den sidste du nævner.
Jeg ringer aldrig til ham når han er ude - sender ham højest en sms om at han skal hygge sig :-)
Men det kommer meget an på situationen... Men hvis jeg har det svært med det, så fortæller jeg ham det også :-)

Gravid2012 skriver:

Er du en af dem der klistre sig op af ham, og ringer til ham ti gange naar han er ude for sig selv.... eller faar han slet ikke lov til at gaa ud alene? er du meget "selvstaendig", behoevere ikke din mand ved din side 24hours.....

jeg er en tendens til at klistre, og vil ha ham ved mig 24hours, og proever virkelig at forandre mig, og gi ham lidt frihed... men det er sq svaert!

 

 

 

fortael fortael!

Jeg hverken ringer eller skriver til min kæreste når han er i byen.

Jeg går ud fra han kontakter mig, hvis han vil noget.

Som en person engang sagde til mig " Man har et liv sammen, og et hver for sig"

Og det tror jeg på, ellers kører man hvis træt i forholdet

Min mand er den af os der klistre- nogle gange må jeg simpelthen sige på en pæn måde at ringer han igen slukker jeg min mobil fordi jeg ikke gider snakke med ham 3 gange i timen når jeg f.eks bare er derhjemme og laver intet Min mand var i spanien uden mig, på kursus, i byen, på arbejde osv uden jeg føler trang til at kime ham ned, jeg kan godt savne ham, men jeg er bare typen der så venter med at vise det til vi ses igen hvor han er typen der viser sit savn både før, under og efter han har været afsted Han er et lille klisterfjols, men han er mit klisterfjols Men vi har også været sammen 7 år, så han er måske lidt afhængig af sin kone hvor jeg har udviklet mig til at nyde når vi endelig undvære hinanden.

Nu er vi ikke gift, men at bo samme er vel det samme som at være gift
Jeg synes ikke jeg klistrer men vi skriver sammen et par gAnge i løbet af dagen hvis vi ikke er sammen. Vi arbejder samme sted så vi ser hinanden flere gange hver dag, men hvis en af os har fri skriver vi altid godmorgen til hinanden.
Jeg har ikke behov for at være sammen med ham konstant, men jeg sørger bare for at udnytte den tid vi har. Fx når jeg ikke har min datter, så "forventer" jeg da at han ikke lægger en masse planer med sine venner, for der har vi jo mulighed for at have noget kæreste tid

Herhjemme er vi meget afhængige af hinanden. Ikke på den måde, at vi ikke kan undvære hinanden, men vi ved altid hvad den anden laver  og vi er ikke gift endnu

Han må gerne tage ud og være alene, menjeg kan hurtigt føle mig ensom, så det er som regel meget efter mit skema, hvornår han gør. Så vi planlægger således, at når jeg skal noget - så siger jeg altid "vil du ikke det-og-det når nu jeg smutter?" f.eks. har han lige været ved en ven og overnatte, hvor de gamede helenatten. De elsker det

Vi handler altid sammen, gør det meste sammen, når han er på arbejde (bartender på værtshus) kommer jeg altid ned med mad og så er jeg der som regel nogle timer. Vi sover meget dårligt uden hinanden, men det hindrer os ikke.

Jeg tøver ikke med at ringe til ham, blot for at sige at jeg savner ham. Og det elsker han, og hans venner synes ikke det er irriterende. 

Når han tager i byen uden mig, så vil han meget gerne have at jeg ringer, også selvom det er for bare at sige, at jeg savner ham. Så fortæller han altid hvor de er, hvad de laver, hvem de er osv. Han gør det af sig selv  når vi tager i byen sammen er han som regel OVER det hele, flyver rundt og danser og synger, hvorimod jeg helst bare sidder ved et bord og snakker, eller går rundt og snakker. så nogle gange kommer han lige hen efter et kys, og så er han væk igen. Andre gange kan vi ikke slippe hiandnen

Konklusionen må være, at jeg er meget afhængig af ham. Både praktisk og følelsesmæssigt - men han er bestemt lige så afhængig af mig følelsesmæssigt, meeeeeeen det er som regel MIG der ringer, inden han når at ringe

Gravid2012 skriver:

Er du en af dem der klistre sig op af ham, og ringer til ham ti gange naar han er ude for sig selv.... eller faar han slet ikke lov til at gaa ud alene? er du meget "selvstaendig", behoevere ikke din mand ved din side 24hours.....

jeg er en tendens til at klistre, og vil ha ham ved mig 24hours, og proever virkelig at forandre mig, og gi ham lidt frihed... men det er sq svaert!

 

 

 

fortael fortael!

Vi ern gift - så automatisk er vi meget sammen.. Men når han er på job, bytur eller fodbold (3 gange om ugen) - lader jeg ham være (selvom en sms i ny og næ - men ellers får han "fred")

Vi er ikke gift, og har heller ikke planer om det. Men min kæreste og jeg giver hinanden frihed under ansvar. Vi stoler 100 % på hinanden, og kan sagtens lave noget uden den anden er med.

Faktisk nyder jeg at være lidt alene ind imellem. Og sender gerne kæresten i byen, biografen, vennebesøg eller lignende..

Hvem? skriver:

Jeg er anti-klister, jeg aner tit og ofte ikke hvor min mand er, vi går tit i byen uden hinanden og når vi tager afsted sammen finder vi oftest først hinanden, når vi skal hjem, jeg magter ikke det klister og skal have min frihed, jeg stoler 100% på min mand og ville ikke bytte for noget.

Vi har et meget ærligt forhold, hvor der er respekt og plads til hinanden, jeg ska skal have min plads

Det kan jeg være enig i 

Nu er det ikke så tit vi render i byen her - men jeg skal bestemt også have min frihied når vi er ude.. Oooooj hvor jeg ikke orker at blive sms'et hele tiden - eller han sidder klistret op af mig en hel aften  Han har det heldigvis på samme måde