Nu valgte jeg jo at gå fra mit barn's far, bla fordi han ikke ville egne sig som far og der måtte jeg tage ansvar for både mig selv og mit da ufødte barn og komme væk mens tid var. (ikke vold)
Min datter er 3 år og det eneste hun pt har sagt er at hun savner far, som hun har hørt de andre børn sige i børnehaven. Savner du far, spørger jeg og hun siger nu alligevel som regel nej, så giver jeg hende et kæmpe kram og fortæller hvor højt jeg elsker hende. Hun spurter videre og så er det overstået. Det er mest de andre børn der spørg om Silje ikke har nogen far. Jo siger jeg så, vi ved bare ikke hvor han er, hvilket er sandheden. Når hun begynder at spørge noget mere og bedre kan forstå tingene, fortæller jeg alderssvarende hvad der er foregået og har også et billede af ham jeg kan vise... (Bræksmiley) Gemmer også alt det han har skrevet og løjet om i stf, så det ikke bare er mit ord, hun skal forholde sig til. HÅBER så meget at jeg kan skåne hende for kontakt indtil hun er myndig og selv kan bestemme hvad hun vil hvad angår ham, uden at jeg får det smidt i hovedet, som led i et teenageoprør.
Anmeld