Hvordan siger man "far ville ikke have dig" på børnesprog

Mit barn kom til verden som et resultat af en mangeårig ”affære” (ingen af os havde andre, men vi var ikke rigtige kærester). H*n var ikke planlagt, men bestemt ikke uønsket fra min side. Desværre meldte faren ud cirka midt i graviditeten, at han ikke ville være far og han har aldrig set sit barn.

Nu er h*n efterhånden blevet næsten 3 år og er begyndt at stille spørgsmål ang. sin far. Vi har i et lille års tid set billeder og snakket om hvad far hedder og at han bor et andet sted end hjemme hos os, men h*n begynder at efterspørge mere viden om sin far og hvorfor han ikke er i vores liv. Er der andre der har været i samme situation og hvordan taklede I det?

Hvordan siger man ”Far ville ikke have dig” på børnesprog (sat på spidsen, I know )

Puha... Det må dælme være svært... Og tidligt, synes jeg...

Men jeg kender simpelthen ikke en måde hvorpå man kan sige til et barn at hans/hendes far ikke vil ham/hende uden at man vil såre barnets selvtillid helt vildt....

Den er super svær....

karisima skriver:

Mit barn kom til verden som et resultat af en mangeårig ”affære” (ingen af os havde andre, men vi var ikke rigtige kærester). H*n var ikke planlagt, men bestemt ikke uønsket fra min side. Desværre meldte faren ud cirka midt i graviditeten, at han ikke ville være far og han har aldrig set sit barn.

Nu er h*n efterhånden blevet næsten 3 år og er begyndt at stille spørgsmål ang. sin far. Vi har i et lille års tid set billeder og snakket om hvad far hedder og at han bor et andet sted end hjemme hos os, men h*n begynder at efterspørge mere viden om sin far og hvorfor han ikke er i vores liv. Er der andre der har været i samme situation og hvordan taklede I det?

Hvordan siger man ”Far ville ikke have dig” på børnesprog (sat på spidsen, I know )

Muhmi skriver:

Puha... Det må dælme være svært... Og tidligt, synes jeg...

Men jeg kender simpelthen ikke en måde hvorpå man kan sige til et barn at hans/hendes far ikke vil ham/hende uden at man vil såre barnets selvtillid helt vildt....

Den er super svær....

Det er nemlig virkelig svært, for jeg har fornemmelsen af at det er noget h*n tumler en del med.

H*n er super fokuseret på andre børns fædre og er begyndt at sige ting som at "gaven er til far og mor" og "jeg vil gerne hjem til min far". Så kommer jeg til kort synes jeg, for bare at sige at "far bor et andet sted" eller "vi kender jo ikke far, vel?" slår ligesom ikke rigtig til synes jeg. På den anden side vil jeg heller ikke forklare alt for meget endnu - det er h*n for lille til, synes jeg.

Øv det er svært

Ungmor92!:-) skriver:

Jeg står selv i det med min søn han spøg så bare om han må ringe til " far" osv

Hvad siger du så til ham?

karisima skriver:

Hvad siger du så til ham?

først et stort til dig.

synes du har fat i noget af det helt rigtige. "vi kender jo ikke far, så vi kan desværre ikke ringe til ham" "jeg kan godt forstå at du gerne vil besøge far, men mor ved simpelthen ikke hvor han bor" samtidig er det vigtigt at du giver barnet en ide om at han var ønsket. fx. mor og far elskede hinanden rigtigt højt, men far flyttede langt væk, så vi kan ikke se ham (eller noget i den stil)

har selv 2 drenge der ikke ser deres far, og til tider er det virkelig hårdt for dem. mine børn er så gamle nok til at få (i hvert fald stykker af) sandheden. mine børns far er alkoholiker, og at han ikke ser dem fordi han er for fuld..... ja det er en rigtig stor mundfuld..... selv når man er 7 og 9

måske kan det trøste lidt hvis dit barn har en onkel, en bedstefar eller en anden mand som han kan spejle sig lidt i. jeg ved godt det ikke er nogen erstatning, men det kan måske afhjælpe lidt.

mange tanker Lone

Lone Jakobsen skriver:

først et stort til dig.

synes du har fat i noget af det helt rigtige. "vi kender jo ikke far, så vi kan desværre ikke ringe til ham" "jeg kan godt forstå at du gerne vil besøge far, men mor ved simpelthen ikke hvor han bor" samtidig er det vigtigt at du giver barnet en ide om at han var ønsket. fx. mor og far elskede hinanden rigtigt højt, men far flyttede langt væk, så vi kan ikke se ham (eller noget i den stil)

har selv 2 drenge der ikke ser deres far, og til tider er det virkelig hårdt for dem. mine børn er så gamle nok til at få (i hvert fald stykker af) sandheden. mine børns far er alkoholiker, og at han ikke ser dem fordi han er for fuld..... ja det er en rigtig stor mundfuld..... selv når man er 7 og 9

måske kan det trøste lidt hvis dit barn har en onkel, en bedstefar eller en anden mand som han kan spejle sig lidt i. jeg ved godt det ikke er nogen erstatning, men det kan måske afhjælpe lidt.

mange tanker Lone

Jeg er bare lidt bange for at begynde at finde på for mange røverhistorier  Hvis nu der bliver opbygget en rosenrød historie omkring at far elskede dig men flyttede væk så kan jeg måske komme til at virke som en løgner for mit barn engang i fremtiden. Jeg boede aldrig med faren og jeg tror aldrig han har haft følelser overfor sit barn.

Jeg bryder virkelig min hjerne med at finde tilfredsstillende forklaringer der er korrekte men som kan forståes af et vuggestuebarn

karisima skriver:

Jeg er bare lidt bange for at begynde at finde på for mange røverhistorier  Hvis nu der bliver opbygget en rosenrød historie omkring at far elskede dig men flyttede væk så kan jeg måske komme til at virke som en løgner for mit barn engang i fremtiden. Jeg boede aldrig med faren og jeg tror aldrig han har haft følelser overfor sit barn.

Jeg bryder virkelig min hjerne med at finde tilfredsstillende forklaringer der er korrekte men som kan forståes af et vuggestuebarn

ja det kan jeg nu godt forstå. jeg har aldrig direkte løjet for mine børn, men jeg har redigeret sandheden ned i børne størrelse.

Jeg har selv en datter på snart 6 år, og da hun begyndte at spørge efter sin far valgte jeg bare at sige at far bor meget langt væk og derfor kan vi ikke se ham, og det har virket her og det er også det hun fortæller hvis nogen børn spørger.