Hvordan siger man "far ville ikke have dig" på børnesprog

karisima skriver:

Mit barn kom til verden som et resultat af en mangeårig ”affære” (ingen af os havde andre, men vi var ikke rigtige kærester). H*n var ikke planlagt, men bestemt ikke uønsket fra min side. Desværre meldte faren ud cirka midt i graviditeten, at han ikke ville være far og han har aldrig set sit barn.

Nu er h*n efterhånden blevet næsten 3 år og er begyndt at stille spørgsmål ang. sin far. Vi har i et lille års tid set billeder og snakket om hvad far hedder og at han bor et andet sted end hjemme hos os, men h*n begynder at efterspørge mere viden om sin far og hvorfor han ikke er i vores liv. Er der andre der har været i samme situation og hvordan taklede I det?

Hvordan siger man ”Far ville ikke have dig” på børnesprog (sat på spidsen, I know )

Det er rigtig svært Er der en grund til han ikke ville være far, noget du kunne redigere lidt i så det er skånsomt nok at sige? Det vigtigeste er vel at anerkende hendes følelser, tanker og undren omkring hendes baggrund og hvem den ene halvdel af hende er. Har hørt mange som ikke har haft deres far sige at de følte de mangler en del af hvem de selv er, altså ikke så meget personen far, men mere hvem han er og om de ligner ham både fysisk og mentalt. Ja osv. Du ved nok hvad jeg mener  

Tak for jeres svar

Sådan generelt: Har I oplevet at jeres barn/børn bliver dybere påvirket af at være blevet "forladt". Og hvordan har I bearbejdet denne sorg?

sommerbarn<3 skriver:

 

Det er rigtig svært Er der en grund til han ikke ville være far, noget du kunne redigere lidt i så det er skånsomt nok at sige? Det vigtigeste er vel at anerkende hendes følelser, tanker og undren omkring hendes baggrund og hvem den ene halvdel af hende er. Har hørt mange som ikke har haft deres far sige at de følte de mangler en del af hvem de selv er, altså ikke så meget personen far, men mere hvem han er og om de ligner ham både fysisk og mentalt. Ja osv. Du ved nok hvad jeg mener  

Han havde lidt svært ved at forklare hvorfor men han sagde at han ikke kunne se sig selv om far.

Min plan er når hun bliver ældre at sige at det ikke er alle der kan overskue at være far og det kan hendes far desværre ikke. Men selvfølgelig forsikre hende om at selvom far ikke har været her så forsvinder jeg aldrig nogen steder hen og jeg elsker hende over alt på jorden. Men det er alt for abstrakt for hende at forstå nu

karisima skriver:

Mit barn kom til verden som et resultat af en mangeårig ”affære” (ingen af os havde andre, men vi var ikke rigtige kærester). H*n var ikke planlagt, men bestemt ikke uønsket fra min side. Desværre meldte faren ud cirka midt i graviditeten, at han ikke ville være far og han har aldrig set sit barn.

Nu er h*n efterhånden blevet næsten 3 år og er begyndt at stille spørgsmål ang. sin far. Vi har i et lille års tid set billeder og snakket om hvad far hedder og at han bor et andet sted end hjemme hos os, men h*n begynder at efterspørge mere viden om sin far og hvorfor han ikke er i vores liv. Er der andre der har været i samme situation og hvordan taklede I det?

Hvordan siger man ”Far ville ikke have dig” på børnesprog (sat på spidsen, I know )

jeg ved hvordan det er fr min far gade mig ikke

karisima skriver:

Det er nemlig virkelig svært, for jeg har fornemmelsen af at det er noget h*n tumler en del med.

H*n er super fokuseret på andre børns fædre og er begyndt at sige ting som at "gaven er til far og mor" og "jeg vil gerne hjem til min far". Så kommer jeg til kort synes jeg, for bare at sige at "far bor et andet sted" eller "vi kender jo ikke far, vel?" slår ligesom ikke rigtig til synes jeg. På den anden side vil jeg heller ikke forklare alt for meget endnu - det er h*n for lille til, synes jeg.

Øv det er svært

Ja puha, det må være så svært for jer mødre hvor faren bare skrider og forlader hans ansvar... Kan slet ikke sætte mig ind i den sværre tid det må være for jer når barnet ønsker at vide hvor det kommer fra, for det ønsker alle børn jo... Men det eneste man kan gøre er vel at være supermor der både klarer den kvindlige og den mandlige opgave...

karisima skriver:

Han havde lidt svært ved at forklare hvorfor men han sagde at han ikke kunne se sig selv om far.

Min plan er når hun bliver ældre at sige at det ikke er alle der kan overskue at være far og det kan hendes far desværre ikke. Men selvfølgelig forsikre hende om at selvom far ikke har været her så forsvinder jeg aldrig nogen steder hen og jeg elsker hende over alt på jorden. Men det er alt for abstrakt for hende at forstå nu

Kunne du evt. sige: Far vidste ikke hvordan han skulle passe rigtig godt på dig, så det synes han at mor ville være den allerbedste til... ?

Så bliver det sagt på en måde hvorpå skylden ikke kommer hen på dig og at dit barn måske ser dig lidt som en "superhelt" og måske tager til takke med dig bare?

eriksen skriver:

jeg ved hvordan det er fr min far gade mig ikke

Hvordan taklede din mor det? Og var der ting du manglede at få svar på mens du voksede op?

Muhmi skriver:

Ja puha, det må være så svært for jer mødre hvor faren bare skrider og forlader hans ansvar... Kan slet ikke sætte mig ind i den sværre tid det må være for jer når barnet ønsker at vide hvor det kommer fra, for det ønsker alle børn jo... Men det eneste man kan gøre er vel at være supermor der både klarer den kvindlige og den mandlige opgave...

Jeg vælger at sætte pris på fordelene ved ikke at skulle bokse med en ex omkring samvær, forældremyndighed osv istedet 

Muhmi skriver:

Kunne du evt. sige: Far vidste ikke hvordan han skulle passe rigtig godt på dig, så det synes han at mor ville være den allerbedste til... ?

Så bliver det sagt på en måde hvorpå skylden ikke kommer hen på dig og at dit barn måske ser dig lidt som en "superhelt" og måske tager til takke med dig bare?

Uh det gav et helt sug i maven - sikke en go forklaring  Den vil jeg afprøve!

karisima skriver:

Uh det gav et helt sug i maven - sikke en go forklaring  Den vil jeg afprøve!

Jeg tror måske det er en ok forklaring at give, samtidig med at faren jo heller ikke bliver gjort til verdens bussemand, ved at sige det på den måde....

Jeg håber den falder i god jord