Diskution vedr. opdragelse.

modesty skriver:

Hmmm, jeg forstår ikke helt hvorfor du får et barn med en mand hvis børn i forvejen har problemer og du er uenig i måden de bliver opdraget på og I også er uenige om hvordan jeres fremtidige barn skal opdrages. Hvorfor ikke snakke de ting igennem inden man bliver gravid?

Når det så er sagt. Tja... Hvis I er uenige nu, så kan jeg ikke rigtigt se hvordan du kan "overbevise" ham om at din måde er den rigtige, via snak. Jeg tror at du må vente til barnet kommer og tage det én ting ad gangen. Diskutere den konkrete situation når den opstår. Måske er det nemmere for ham at se din side af sagen når I står midt i det. 

Derudover er jeg enig med ham. Jeg synes også at børn skal have lov til at være børn. Det du nævner med bleen - jo, småting som er nemme at hjælpe med og nemt kan gøres til en del af hverdagen. At man tager sit eget bestik og tallerken og sætter i opvaskemaskinen når man har spist, putter sit eget beskidte tøj i vasketøjskurven. Småting. Men derudover synes jeg at børn skal bruge deres fritid på at lege og lave lektier. Jeg tror simpelthen ikke på at der kommer et bedre menneske ud af at blive  fyldt på med pligter. Og min mand har heldigvis samme opfattelse.

Ja det med hvorfor jeg valgte ham som far til mit barn var heller ikke lige så planlagt som du får det til at lyde som (:

Jeg blev gravid og vi valgte at få barnet lige meget hvad da vi elsker børn begge to.

Meen vi har lidt forskellige holdninger og synspunkter nogle gange og især med børn - jeg tror det er et problem mange kender at børn det er noget man hurtig kan blive uvenner over eller diskutere omkring da det bare er noget man ønsker skal være det bedste for dem..

Men du har ret, jeg tager måske sorgerne lidt på forskud.

Jeg må vente og se hvad tiden bringer og hvad det overhoved er for en lille prinsesse vi får os  (: 

Et barn skal selvf ikke være fyldt med sure pligter, der skal selvf være plads til leg og fritid og alt det her.

''pligter'' kan også gøres til leg

Thalia skriver:

Jeg er meget enig med både dig og TS's mand i at børn ikke bliver bedre mennesker af at få en masse pligter.

Herhjemme har børnene ingen pligter, men det er en naturlig ting at vi hjælpes ad med ting. Fx er det helt naturligt at vi hjælpes ad med at dække bord og rydde op efter måltider. Det er aldrig blevet omtalt som opgaver eller pligter, ej heller er det noget man bliver belønnet for - det er bare den måde vi fungerer som familie. Børnene har lært det ved at se at det er det vi andre gør før og efter måltiderne.

På samme måde bliver vores børn ikke bedt om at sige 'Tak for mad', 'Tak' eller presset til at undskylde hvis de gør noget galt. I mine øjne er hverken 'undskyld' eller 'tak' noget værd hvis ikke det kommer af sig selv.

At sige ''tak for mad'' og ''undskyld'' er almindelig høftlighed, venlighed og sådan giver du dit barn den rigtige omgangs kreds og  de rigtige venner, at få det nemmere i skolen og alt det her. At færdes og trives.

hvis du ikke lære dit barn det, hvem skal så?

hvordan skal det så komme af sig selv ? 

kicha skriver:

 Godt skrevet

Og til ts så vil jeg da lige skrive at jeg kan da godt forstå at din mand vil hjælpe hans børn når de nu har problemer - så er det da klart han bruger en masse tid på "den gamle familie" - da du valgte en mand med børn valgte du jo hele pakken også må du jo leve med at han bruger tid med den og endnu mere tid når de har det svært

Og som jeg skriver i opslaget så forstår jeg det 100 procent 

Jeg vil også være der til hver en tid for mit barn!

Men at det så er svært for ham at snakke om opdragelse med mig osv, så fylder de andre mere end hans nye. Hvis du forstår.

Thalia skriver:

Jeg tænker at du måske skal droppe bekymringerne om jeres egen datter indtil hun rent faktisk er her. Jeg tør godt garantere dig for at uanset hvor mange ideer du har til opdragelsen, så kommer rigtigt mange ting til at udvikle sig i en helt anden retning når først du står midt i det hele.

Dernæst synes jeg du helt og aldeles skal stoppe med at bruge din mands ældre børn som eksempel på hvordan jeres fæles barn ikke skal være. Når du kritiserer hans ældre børn kritiserer du inddirekte deres far og den måde han har valgt at de skal opdrages og det kommer du ingen vejne med.

Faktum er at lige nu ved din mand faktisk mere om børneopdragelse i praksis end du gør, og det synes jeg ikke man skal undervurdere betydningen af. Hvor mange andre fædre ofte ender på lidt et sidespor i forhold til børnene, har i en rigtig god chance for at være meget fælles om tingene - og i har en kæmpe fordel af at han netop har erfaringer som kan komme jer rigtigt meget til gode.

Ja måske jeg tager sorgerne lidt på forskud, jeg må vente og se hvad det er for en lille prinsesse vi får os.

Vil bare gerne have at mit barn lære at vi alle hjælper til i hjemmet og det er hans drenge rigtig dårlige til, de tror faktisk vi er tjenere og kun sat på jorden for at hjælpe dem, De er 8 år og er ligeglade med rigtig mange ting. Derfor bekymre det mig lidt.. 
Jeg ønsker at snakke lidt med ham om det for det sys jeg at man skal kunne, forældre skal også kunne tage imod kritik  

Anonym skriver:

Og som jeg skriver i opslaget så forstår jeg det 100 procent 

Jeg vil også være der til hver en tid for mit barn!

Men at det så er svært for ham at snakke om opdragelse med mig osv, så fylder de andre mere end hans nye. Hvis du forstår.

 

Ja selvfølgelig gør de det - hans børn er der og har problemer så det er klart de fylder mere - syns alt andet ville være underligt - også er det nok bare ikke smart at snakke dårligt om hans børn og den måde de er opdraget på - du kritisere jo både børnene og ham

Anonym skriver:

At sige ''tak for mad'' og ''undskyld'' er almindelig høftlighed, venlighed og sådan giver du dit barn den rigtige omgangs kreds og  de rigtige venner, at få det nemmere i skolen og alt det her. At færdes og trives.

hvis du ikke lære dit barn det, hvem skal så?

hvordan skal det så komme af sig selv ? 

Mine børn siger både tak for mad og undskyld og er generelt høflige og velopdragne.

Men den slags udtryk er ikke noget de bliver bedt om at sige, det er noget de lærer ved at observere hvordan vi andre opfører os og taler til hinanden.

Børn lærer betydeligt mere ved at se hvad andre gør og ved at deltage i forskellige situationer, end ved at blive presset til at sige ord de ikke forstår bedtydningen af i den givne situation.

Thalia skriver:

Jeg tænker at du måske skal droppe bekymringerne om jeres egen datter indtil hun rent faktisk er her. Jeg tør godt garantere dig for at uanset hvor mange ideer du har til opdragelsen, så kommer rigtigt mange ting til at udvikle sig i en helt anden retning når først du står midt i det hele.

Dernæst synes jeg du helt og aldeles skal stoppe med at bruge din mands ældre børn som eksempel på hvordan jeres fæles barn ikke skal være. Når du kritiserer hans ældre børn kritiserer du inddirekte deres far og den måde han har valgt at de skal opdrages og det kommer du ingen vejne med.

Faktum er at lige nu ved din mand faktisk mere om børneopdragelse i praksis end du gør, og det synes jeg ikke man skal undervurdere betydningen af. Hvor mange andre fædre ofte ender på lidt et sidespor i forhold til børnene, har i en rigtig god chance for at være meget fælles om tingene - og i har en kæmpe fordel af at han netop har erfaringer som kan komme jer rigtigt meget til gode.

Har I ikke talt om opdragelse inden du blev gravid?

Når du fortæller hvordan du synes I skal opdrage jeres børn, så lad være med at sammenligne med hans børn. Du får det til at lyde som om, at jeres barn, for guds skyld, ikke skal blive som hans og dermed siger du så også, at han ikke har gjort det godt nok som far.

Sig hvordan du forestiller dig tingene skal være uden at inddrage hans børn. Bland dem helt udenom!!

Jeg synes dog du har ret i at børn kan involveres på en måde så det ikke er en straf eller en pligt. Min dreng på 14 måneder synes det er smadder sjovt at smide bleen ud i skraldespanden

mor:) skriver:

Har I ikke talt om opdragelse inden du blev gravid?

Når du fortæller hvordan du synes I skal opdrage jeres børn, så lad være med at sammenligne med hans børn. Du får det til at lyde som om, at jeres barn, for guds skyld, ikke skal blive som hans og dermed siger du så også, at han ikke har gjort det godt nok som far.

Sig hvordan du forestiller dig tingene skal være uden at inddrage hans børn. Bland dem helt udenom!!

Jeg synes dog du har ret i at børn kan involveres på en måde så det ikke er en straf eller en pligt. Min dreng på 14 måneder synes det er smadder sjovt at smide bleen ud i skraldespanden

 

Tak for det gode råd.

Jeg kan godt se det kan lyde sådan når nu du siger det og derfor stiller han sig selvf i forsvar.

Jeg kan nu godt lide drengene men nogle ting ville jeg bare selv gøre anderledes hvis jeg var min kæreste med hensyn til børnene og det bliver vi lidt uvenner over at snakke om.

Jeg må tænke på at levere det anderledes til ham, du har ret.

Kanon 
 

 

På samme måde bliver vores børn ikke bedt om at sige 'Tak for mad', 'Tak' eller presset til at undskylde hvis de gør noget galt. I mine øjne er hverken 'undskyld' eller 'tak' noget værd hvis ikke det kommer af sig selv.

Helt enig! Det har også altid været tomme floskler i mine ører når børn har sagt "tak for mad" som en eller anden indstuderet lektie. Høflighed som pligt er en overflade der ikke siger noget om mennesket der gemmer sig bag.