Anonym skriver:
altså ikke bange for ham .. men mere bekymret over hvor sur han bliver, hvis han finder ud af at jeg VIL have ham til en psykolog uden han selv mener der er brug for det ..
han HADER når folk skal bestemme hvad han skal gøre..
jeg kunne bare godt tænke mig at få en psykolog til at "godkende" at der ikke er noget og det bare var en engangs epesiode..
men brude jeg snakke med ham om det først , at jeg vil gør sådan og sådan?
Jeg kan da godt forstå at han vil blive vred hvis hans ekskæreste ligefrem insistere på at han skal til psykolog.. At du spørger ind til det, som du jo også har gjort, er et udtryk for omsorg og blev også modtaget sådan, hvis jeg forstod dig ret..
Men altså den der med at insistere.. efter EN episode du har været vidne til.. Hvis der er grund til at at insistere og der reelt er en grund til at andre skal skride ind, så må det være hans nærmestes opgave og det er du jo ikke længere.
Du har selvfølgelig et ansvar overfor dit barn, men der har jo overhovedet ikke været noget som helst at bekymre sig om i hvordan han er sammen med jeres barn.. Der har jo ikke været noget at bekymre sig om der..
Selvfølgelig er han mærket efter at have været i krig.. Han er jo et menneske.. Hvorvidt der er tale om en alvorlig efterreaktion.. Ja det er ikke din opgave at vurdere..
Der hvor du kan gøre noget, det er selvfølgelig hvis du oplever et problem i forhold til jeres søn (altså noget helt konkret du har oplevet),
og så ellers at spørge ind til hvordan din eks går og har det.. På en respektfuld og omsorgsfuld måde.. Uden at stille spørgsmål ved om han nu kan være en ordenlig far efter han har været i krig.. Ja det er min mening 
Anmeld
