burde man være bekymret?

mig og mit barns far er gået fra hianden - sad så her den anden dag og snakkede med en veninde ..
vi kommer så ind og snakke om da mit barns far var i Aghanistan og om en episode der skete efterfølgende i August ..

der sker det " vi har drukket lidt , og skal videre ned af gå gangen og der er MANGE mennesker, lige pludselig er barns far væk, jeg vender mig om og han er gået på hug og græder, hvor til jeg skynder mig derhen og spørg hvad der er galt hvor han siger " jeg kan ikke lide alle de mennesker på et sted, føler de har gevære på sig og vil skyde som i Afghanistan" ...

han fik aldrig søgt hjælp til det, og for en 14dage siden spurgte jeg igen ind til det, hvor til han svare "at han har fået styr på disse tanker"

vil i mene jeg burde være bekymret over han er alene med vores søn, selvom han ingen legetøjs pistioler eller gevær har ??

Anonym skriver:

ingen der har nogen råd ?

Jeg ville klart være bekymret! Jeg liider selv af post traumatisk stress syndrom. Og har selv en onkel som har være i krig 2 gange, som idag lever på lykkepiller og ikke har styr på særlig meget i sit liv. Han har heller aldrig fået hjælp. og det er mange år siden han var i krig! 

Hvis han ikke hverken får hjælp eller andet kan han sagtens pludselig stå i krigen igen, og så kan alt jo ske.... Ikke for at skræmme dig! Men det er hvad man kan opleve når man har post traumatisk stress , og nu kan jeg jo ikke sige din eks har det, men det er der mange af dem der har været i krig , der har..

jeg ville forlange han fik hjælp hvis han skal være alene med jeres Barn.. 

Håber det løser dig 

Anonym skriver:

mig og mit barns far er gået fra hianden - sad så her den anden dag og snakkede med en veninde ..
vi kommer så ind og snakke om da mit barns far var i Aghanistan og om en episode der skete efterfølgende i August ..

der sker det " vi har drukket lidt , og skal videre ned af gå gangen og der er MANGE mennesker, lige pludselig er barns far væk, jeg vender mig om og han er gået på hug og græder, hvor til jeg skynder mig derhen og spørg hvad der er galt hvor han siger " jeg kan ikke lide alle de mennesker på et sted, føler de har gevære på sig og vil skyde som i Afghanistan" ...

han fik aldrig søgt hjælp til det, og for en 14dage siden spurgte jeg igen ind til det, hvor til han svare "at han har fået styr på disse tanker"

vil i mene jeg burde være bekymret over han er alene med vores søn, selvom han ingen legetøjs pistioler eller gevær har ??

Puha det lyder ikke som en rar situation.

Jeg må være ærlig og indrømme at jeg ville være bekymret. Jeg har ikke forstand på det, men umiddelbart lyder det ikke som nogle tanker man bare får styr på selv. Synes at han bør, både for sin egen skyld men også for jeres barns skyld, søge hjælp. Et er at man selv mener, at man har styr på situationen, men tror at når man først en gang har "bukket under" på den måde, så kan det hurtigt og uden varsel ske igen.

Held og lykke med det hele

isabellasmor skriver:

Jeg ville klart være bekymret! Jeg liider selv af post traumatisk stress syndrom. Og har selv en onkel som har være i krig 2 gange, som idag lever på lykkepiller og ikke har styr på særlig meget i sit liv. Han har heller aldrig fået hjælp. og det er mange år siden han var i krig! 

Hvis han ikke hverken får hjælp eller andet kan han sagtens pludselig stå i krigen igen, og så kan alt jo ske.... Ikke for at skræmme dig! Men det er hvad man kan opleve når man har post traumatisk stress , og nu kan jeg jo ikke sige din eks har det, men det er der mange af dem der har været i krig , der har..

 

jeg ville forlange han fik hjælp hvis han skal være alene med jeres Barn.. 

 

Håber det løser dig 

Anonym skriver:

mig og mit barns far er gået fra hianden - sad så her den anden dag og snakkede med en veninde ..
vi kommer så ind og snakke om da mit barns far var i Aghanistan og om en episode der skete efterfølgende i August ..

der sker det " vi har drukket lidt , og skal videre ned af gå gangen og der er MANGE mennesker, lige pludselig er barns far væk, jeg vender mig om og han er gået på hug og græder, hvor til jeg skynder mig derhen og spørg hvad der er galt hvor han siger " jeg kan ikke lide alle de mennesker på et sted, føler de har gevære på sig og vil skyde som i Afghanistan" ...

han fik aldrig søgt hjælp til det, og for en 14dage siden spurgte jeg igen ind til det, hvor til han svare "at han har fået styr på disse tanker"

vil i mene jeg burde være bekymret over han er alene med vores søn, selvom han ingen legetøjs pistioler eller gevær har ??

Jeg tænker at når du har spurgt ham og han svare han har fået styr på tankerne, så skal du da tro på ham. for du nævner jo ikke at du har oplevet noget efterfølgende og eftersom det lyder til hans traume har noget med mange mennesker at gøre og voksne mennesker(går ud fra det kun er voksne i krig) så har jeg meget svært ved at se hvad det vil have af betydning i forhold til at han er sammen med jeres barn og desuden kan man jo sagtens være en rigtig god forældre trods et traume. Så jeg synes helt klart ikke du skal være bekymret

henh01 skriver:

Jeg ville søge råd ved en psykolog - få noget børnesagkyndig rådgivning i statsforvaltningen hvor du beretter om dine bekymringer.

Man kan jo desværre ikke tvinge folk til at få hjælp, men du må tage dine midler i brug for at beskytte din søn. Dette kan statsforvaltningen hjælpe dig med.

kekp skriver:

Puha det lyder ikke som en rar situation.

Jeg må være ærlig og indrømme at jeg ville være bekymret. Jeg har ikke forstand på det, men umiddelbart lyder det ikke som nogle tanker man bare får styr på selv. Synes at han bør, både for sin egen skyld men også for jeres barns skyld, søge hjælp. Et er at man selv mener, at man har styr på situationen, men tror at når man først en gang har "bukket under" på den måde, så kan det hurtigt og uden varsel ske igen.

Held og lykke med det hele

metteswn skriver:

Jeg tænker at når du har spurgt ham og han svare han har fået styr på tankerne, så skal du da tro på ham. for du nævner jo ikke at du har oplevet noget efterfølgende og eftersom det lyder til hans traume har noget med mange mennesker at gøre og voksne mennesker(går ud fra det kun er voksne i krig) så har jeg meget svært ved at se hvad det vil have af betydning i forhold til at han er sammen med jeres barn og desuden kan man jo sagtens være en rigtig god forældre trods et traume. Så jeg synes helt klart ikke du skal være bekymret