burde man være bekymret?

puhh en grim oplevelse for dig og for ham, lige meget hvad skal han søge hjælp ellers sker der et eller andet en dag han ikke selv ved hvad han gør, han tænker tilbage og det er ikke hans skyd men hjernen og ja ingen vej uden om han skal have hjælp og håber du kan få ham til at tage imod den

Anonym skriver:

jamen burde man tro på faren, når han siger han har styr på det ..?
for han virker ikke til at være mærket af det udaftil .. og har snakket med hans mor dengang om epesioden hun gjorde ikke noget ved det - samtidligt ved jeg også bare at faren er alt for stædig til at erkende hvis der er noget ..

Det er rigitg svært at svare på. Det kan jo også være at det var en engangsepisode og at det ikke sker igen. Men det er bare så svært at vide og som mor bliver man naturligvis bekymret. 

Du kan jo vælge at se tiden an og se om der kommer flere episoder som giver dig mistanke om at der stadig skulle være noget. Men min mening er klart, at når man har oplevet ting i Afganistan, og får eftervirkninger af det når man er kommet hjem, så bør man i det mindste tage imod den hjælp man kan få når man kommer hjem, ihvertfald få snakket det igennem med en professionel. Men du kan jo desværre ikke tvinge ham.

Anonym skriver:

når man er samm med min eks virker han ikke til at have taget "skade" af kringen, men ved han har set og oplevet nogen træls ting dernede..
og vil ikke virke som kællingen der bare vil tag hans barn fra ham, det vil jeg LANGT fra ..

men er bare begyndt at tænke meget på det, efter min veninde og jeg snakket om det..

Du kan heller ikke se på mig jeg har oplevet noget slemt. Du kan heller ikke se på min onkel han har været i krig og lever af lykkepiller... Men sådan er det.. siger ikke du skal fjerne dit barn fra ham.. Men hjælp det skal han ha. Ellers kan det altså gå galt. Man hører også om mange soldater der begår selvmord, Selv op til flere år efter de har været i "tjeneste" eller hvad det hedder.. Så det er da bestemt også for hans egen skyld.

Det er rigitg svært at svare på. Det kan jo også være at det var en engangsepisode og at det ikke sker igen. Men det er bare så svært at vide og som mor bliver man naturligvis bekymret. 

Du kan jo vælge at se tiden an og se om der kommer flere episoder som giver dig mistanke om at der stadig skulle være noget. Men min mening er klart, at når man har oplevet ting i Afganistan, og får eftervirkninger af det når man er kommet hjem, så bør man i det mindste tage imod den hjælp man kan få når man kommer hjem, ihvertfald få snakket det igennem med en professionel. Men du kan jo desværre ikke tvinge ham.

efter vi er gået fra hinanden, spurgte jeg ham om han nogensinde fik søgt den hjælp, idet jeg synes det kunne være godt for ham, da jeg samtidlig tror han går med noget men lader det går udover mig, feks ved at gå..

men samtdlig os tanken om han skal være alene med vores barn, så bekymre det mig bare lidt mere end det har gjort før da vi sammen, fordi han næsten aldrig var alene med barnet..

og selv jeg har haft svært ved at finde ham igen efter turen ..

isabellasmor skriver:

Du kan heller ikke se på mig jeg har oplevet noget slemt. Du kan heller ikke se på min onkel han har været i krig og lever af lykkepiller... Men sådan er det.. siger ikke du skal fjerne dit barn fra ham.. Men hjælp det skal han ha. Ellers kan det altså gå galt. Man hører også om mange soldater der begår selvmord, Selv op til flere år efter de har været i "tjeneste" eller hvad det hedder.. Så det er da bestemt også for hans egen skyld.

B&J skriver:

puhh en grim oplevelse for dig og for ham, lige meget hvad skal han søge hjælp ellers sker der et eller andet en dag han ikke selv ved hvad han gør, han tænker tilbage og det er ikke hans skyd men hjernen og ja ingen vej uden om han skal have hjælp og håber du kan få ham til at tage imod den

Anonym skriver:

efter vi er gået fra hinanden, spurgte jeg ham om han nogensinde fik søgt den hjælp, idet jeg synes det kunne være godt for ham, da jeg samtidlig tror han går med noget men lader det går udover mig, feks ved at gå..

men samtdlig os tanken om han skal være alene med vores barn, så bekymre det mig bare lidt mere end det har gjort før da vi sammen, fordi han næsten aldrig var alene med barnet..

og selv jeg har haft svært ved at finde ham igen efter turen ..

Nu skriver du at du har snakket med hans mor efterfølgende. Nu ved jeg ikke hvilket forhold du har til din eks-svigermor, men måske du kunne snakke med hende om dine bekymringer. Måske vil han lytte hvis hans mor beder ham om at søge noget hjælp. Måske er det bare en enkel samtale med en psykolog som afgør om han overhovedet har brug for hjælp. Men så kunne i få det på det rene.

Ville ønske at jeg kunne give dig et bedre råd. Det er en øv-situation at stå i

kekp skriver:

Nu skriver du at du har snakket med hans mor efterfølgende. Nu ved jeg ikke hvilket forhold du har til din eks-svigermor, men måske du kunne snakke med hende om dine bekymringer. Måske vil han lytte hvis hans mor beder ham om at søge noget hjælp. Måske er det bare en enkel samtale med en psykolog som afgør om han overhovedet har brug for hjælp. Men så kunne i få det på det rene.

Ville ønske at jeg kunne give dig et bedre råd. Det er en øv-situation at stå i

Anonym skriver:

jeg havde et rigtig godt forhold til min svigermor, men ikke efter vi er gået fra hinanden..

måske groft sagt - men hun rydder op for ham, men vejleder ham ikke, ikke af hvad jeg har oplevet ..

Øv altså... Så er jeg desværre tom for ideer.

Håber at der dukker en løsning op

Anonym skriver:

tror bare han vil hade mig til pæsten hvis jeg indvider amtet om min bekymning..
jeg er en bange buks for hans reaktion..

Hmm. Men så kan du jo også godt selv hører den er gal? Hvis du er bange for ham.. Uanset hvad, havde jeg fået sat noget i gang , så han kan få noget hjælp hvis det var mig. Især hvis det var min datter og jeg bare var den mindste smule bekymret. Det er ikke til og spøge med hvis han virkelig har taget skade og fået post Traumatisk stress. Og det lyder sådan på den hændelse du beskriver.. Men jeg er selvfølgelig ikke læge..