fattigdom

de sidste par dage har der været meget omkring fattigdom i DK - folk der er ramt af krisen ift tvangsauktioner osv,

Jeg er selv en af dem der har måtte sælge hus (mod min vilje, men heldigvis ikke på tvang) og er derfor kommet ud med en "kæmpe" gæld. For mig er det en rigtig stor gæld - jeg skylder 280000 kr i banken til en rente der er sindssyg høj (11%)
Jeg ville ønske der var penge i samfundet til, at alle de (os) der har været presset ud i hussalg kan få rentestop eller nedsættelse/gældsernæring sådan det ikke har konsekvenser for os i mange mange mange år endnu.

Jeg har valgt at leve for et mininum - 2 voksne og 3 børn lever for 5000 kr til ALT inkl benzin som alene er 1000 kr - bilen er ikke en vi betaler for, hverken forsikring eller andet da det er en "foræring"

Jeg er godt nok bitter og ærgerlig over at skulle betale så meget tilbage fordi man har været uheldig at måtte sælge hus i en trang periode.

Hvad mener I? Jeg selv er overrasket over hvor stor fattigdom der egentlig er i et velfærdssamfund som DK

Som verden ser ud lige pt, så er sin situation det mange sidder i - og endda værre, når jeres ikke er solgt på tvang.

Jeg forstår virkelig godt at det er hårdt og bittert. Det går ud over så mange mennesker, som ellers sad fornuftigt i det. Men man kan jo ikke forsikre sig imod alt! Desværre. 

Der er dog også mange mennesker der tænker med røven. Og som slet ikke forstår hvordan hele hænger sammen.

Men jeg priser mig lykkelig hver dag. Jeg er så ung, at jeg ikke er meget ramt af krisen. Herhjemme er vi begge på SU. Min kæreste leder efter læreplads, og det går meget godt indtil videre. Hans far har en del kontakter og han har indtil videre fået god respons på ansøgningerne. Men vi kan jo ikke ændre på at det er SKIDE svært lige nu at finde lærepladser. På DEN måde er vi ramt af krisen.

Men vi er unge - omkring de 20. Og jeg skal læse 5½ år endnu. Så jeg håber inderligt at det hele ser bare lidt lysere ud til den tid. Vi bor i Randers, som er en super billig by at bo i. Vi får begge to penge af staten, og penge vi SAGTENS kan leve af. Priserne stiger, men det samme gør SU'en jo. Så jeg er bare rigtig, rigtig glad for at krisen rammer imens vi er unge. At vi ikke har sat os i hus, med to biler, tre børn, en masse dyr og jeg skal komme efter dig. 

Men det kunne så nemt være sket for os også, hvis bare vi var dét ældre.

Jeg håber det hele kommer til at se lysere ud for jer

Dinna88 skriver:

Som verden ser ud lige pt, så er sin situation det mange sidder i - og endda værre, når jeres ikke er solgt på tvang.

Jeg forstår virkelig godt at det er hårdt og bittert. Det går ud over så mange mennesker, som ellers sad fornuftigt i det. Men man kan jo ikke forsikre sig imod alt! Desværre. 

Der er dog også mange mennesker der tænker med røven. Og som slet ikke forstår hvordan hele hænger sammen.

Men jeg priser mig lykkelig hver dag. Jeg er så ung, at jeg ikke er meget ramt af krisen. Herhjemme er vi begge på SU. Min kæreste leder efter læreplads, og det går meget godt indtil videre. Hans far har en del kontakter og han har indtil videre fået god respons på ansøgningerne. Men vi kan jo ikke ændre på at det er SKIDE svært lige nu at finde lærepladser. På DEN måde er vi ramt af krisen.

Men vi er unge - omkring de 20. Og jeg skal læse 5½ år endnu. Så jeg håber inderligt at det hele ser bare lidt lysere ud til den tid. Vi bor i Randers, som er en super billig by at bo i. Vi får begge to penge af staten, og penge vi SAGTENS kan leve af. Priserne stiger, men det samme gør SU'en jo. Så jeg er bare rigtig, rigtig glad for at krisen rammer imens vi er unge. At vi ikke har sat os i hus, med to biler, tre børn, en masse dyr og jeg skal komme efter dig. 

Men det kunne så nemt være sket for os også, hvis bare vi var dét ældre.

Jeg håber det hele kommer til at se lysere ud for jer

Ja måske er der mange der tænker med røven, men de sidder vel næppe i hus? Tænker banken jo ikke låner penge ud sådan uden videre - eller jo de gjorde man jo egentlig nok for bare 5 år siden..

Jeg er bitter, ja, men jeg bliver nødt til at prøve at tænke positivt - jeg er gældsfri om 7-8 år det er jo ingenting når man tænker 8 år tilbage så går tiden sgu stærkt. Men det gør mig bitter at jeg skal være "fattig" mens mine børn er små. Heldigvis koster kildevand og kærlighed ingenting

Anonym skriver:

de sidste par dage har der været meget omkring fattigdom i DK - folk der er ramt af krisen ift tvangsauktioner osv,

Jeg er selv en af dem der har måtte sælge hus (mod min vilje, men heldigvis ikke på tvang) og er derfor kommet ud med en "kæmpe" gæld. For mig er det en rigtig stor gæld - jeg skylder 280000 kr i banken til en rente der er sindssyg høj (11%)
Jeg ville ønske der var penge i samfundet til, at alle de (os) der har været presset ud i hussalg kan få rentestop eller nedsættelse/gældsernæring sådan det ikke har konsekvenser for os i mange mange mange år endnu.

Jeg har valgt at leve for et mininum - 2 voksne og 3 børn lever for 5000 kr til ALT inkl benzin som alene er 1000 kr - bilen er ikke en vi betaler for, hverken forsikring eller andet da det er en "foræring"

Jeg er godt nok bitter og ærgerlig over at skulle betale så meget tilbage fordi man har været uheldig at måtte sælge hus i en trang periode.

Hvad mener I? Jeg selv er overrasket over hvor stor fattigdom der egentlig er i et velfærdssamfund som DK

Jeg synes ikke 5000 til 5 pers. er lidt.

Det ha vi levet for i mange år,og vores børn kunne stadig gå til fritidsint. og vi kom på ferie.

Vi levede ikke i sus og dus men vi manglede ikke noget.

Der er mange der lever for det beløb i dag uden prob.

Og nej jeg synes bestemt ikke at samfundet skal betale.

Hvorfor alt det ansvarsfraskrivelse?

Du /I har jo selv valgt at købe hus,som I ikke kunne sidde i på dagpenge.

Det kan jo ikke hjælpe noget at der ingen konsekvens er .Så kunne alle jo bare drøne ud og kaste om sig med penge i de fede tider-og så skal samfundet lige betale hvis det går galt.

Der er ingen tvivl om at det er møgsurt at stå med en gæld,som der skal betales.

Men hårdt sagt,så har I levet over evne og ikke sikret jer med f.eks lønsikring,billig husleje der også kunne betales på dp,.

Og som med alt andet ,ja så må man betale tilbage.

Vi har et skønt velfærdssamfund,der betaler hvis man bliver syg,mister sit job ,giver uddannelse og su ,boligsikring ,bp og hvad har vi af dejlige goder.

Men skal de bestå ,ja så er der ikke penge til at give gældssanering her og der.

Dermed ikke sagt at jeg godt kan forstå ønsket er der,men hvis du lige synker og tænker dig om -så kan du vel godt se rimeligheden i at I selv må betale,.

Anonym skriver:

de sidste par dage har der været meget omkring fattigdom i DK - folk der er ramt af krisen ift tvangsauktioner osv,

Jeg er selv en af dem der har måtte sælge hus (mod min vilje, men heldigvis ikke på tvang) og er derfor kommet ud med en "kæmpe" gæld. For mig er det en rigtig stor gæld - jeg skylder 280000 kr i banken til en rente der er sindssyg høj (11%)
Jeg ville ønske der var penge i samfundet til, at alle de (os) der har været presset ud i hussalg kan få rentestop eller nedsættelse/gældsernæring sådan det ikke har konsekvenser for os i mange mange mange år endnu.

Jeg har valgt at leve for et mininum - 2 voksne og 3 børn lever for 5000 kr til ALT inkl benzin som alene er 1000 kr - bilen er ikke en vi betaler for, hverken forsikring eller andet da det er en "foræring"

Jeg er godt nok bitter og ærgerlig over at skulle betale så meget tilbage fordi man har været uheldig at måtte sælge hus i en trang periode.

Hvad mener I? Jeg selv er overrasket over hvor stor fattigdom der egentlig er i et velfærdssamfund som DK

Øv en situation at sidde i. Men desværre er der jo rigtig mange i dk der i dag sidder sådan eller meget værre, der er alle dem der ikke kan komme af med deres huse. Jeg synes det er super hårdt og synd for alle de mennesker der intet job kan få, jeg kan ikke sætte mig i deres sted da vi selv er i job her i hustanden. Dog ved jeg at vi ikke kan købe noget til trods for to indtægter, det tør vi simpelthen ikke. Vi bor i en storby hvor vi ret tvivlsomt ville kunne sidde på en løn og en på dagpenge så derfor må vi bo til leje indtil krisen vender og alt bliver mere stabilt. Vi sidder selv med en del studiegæld og ville da ønske den var væk, men det var et valg vi tog ligesom I tog et valg da i valgte at købe hus. Nej I kunne ikke vide at situationen ville udvikle sig sådan men livet består af valg og nogle af de valg vi tager er dårlige valg set i bagkundsskabens klare lys. Så nej jeg synes ikke I bare skal have betalt jeres gæld, det er desværre en af de ting man må tage med sig igennem livet og leve med.

Jeg ønsker jer alt muligt held og lykke i fremtiden

åh synes det er en super svær debat, fordi situationen er så forskellig fra person til person.

vi er jo havnet i krisen (i mine øjne) fordi folk + banker har tænkt med (tjae, har de overhivedet tænkt)

æånt ud til højre og venstre, fået kredit i hus, som på ingen måde burde være muligt, virksomheder, som har lånt penge i deres virksomhed til en masse (LORT), som er gået ned og de har mistet en masse ved.

ja, pengene har været alt for løse i rigtig mange år..

SELVFØLGELIG går det ud over mange som er "uskyldige", men tror det er sundt at få ryddet op i nogle af dem der sidder med et hus til en værdi på 500.000 men belånt 1.000.000.

håber det gav mening? jeg er meget splittet. men gældsanering, hvem er berretiget og hvem er ikke?

jeg er sikker på hvis det kom på tale, ville der der ABSOLUT ikke fortjener det, ville være dem der fik kringlet, så de fik mest gavn af det...

er selv landmand - krisen krasser, men jeg priser mig lykkelig over at der nu ENDELIG bliver seriøst ryddet ud i de landmænd som ikke kan passe dyr, som ikke kan lave penge, de har levet på banker der ikke tænkte i mange år... IGEN går det udover uskyldige, men vi får ryddet ud i dem som bare ikke dur til sit job...

åh det blev en lang smøre, nok fordi jeg faktisk er lidt forvirret i min holdning

Jeg takker himlen for krisen

For pga krisen blev både min daværende mand og jeg fyret samme dag fra vores arbejdsplads, og vi skulle gå så mange penge ned fra løn til dagpenge, at vi på ingen måde ville kunne spare os ud af det.

Uanset hvad jeg gjorde var en tvangsauktion uundgåeligt, og det fik mig til at tage konsekvensen, og forlade min alkoholiserede, voldelige og psykisk syge ægtemand, for min håbløse gæld er INTET i forhold til det liv jeg levede i.

Jeg skylder nu rundt regnet 700.000, men jeg er i live og ,og mine børn har meget bedre vilkår nu, end da jeg ejede et hus, var gift, havde et MEGET større rådighedsbeløb

Ja det sutter røv med gæld, men i min verden var der meget, som kunne være værre

Carina:-) skriver:

Jeg synes ikke 5000 til 5 pers. er lidt.

Det ha vi levet for i mange år,og vores børn kunne stadig gå til fritidsint. og vi kom på ferie.

Vi levede ikke i sus og dus men vi manglede ikke noget.

Der er mange der lever for det beløb i dag uden prob.

Og nej jeg synes bestemt ikke at samfundet skal betale.

Hvorfor alt det ansvarsfraskrivelse?

Du /I har jo selv valgt at købe hus,som I ikke kunne sidde i på dagpenge.

Det kan jo ikke hjælpe noget at der ingen konsekvens er .Så kunne alle jo bare drøne ud og kaste om sig med penge i de fede tider-og så skal samfundet lige betale hvis det går galt.

Der er ingen tvivl om at det er møgsurt at stå med en gæld,som der skal betales.

Men hårdt sagt,så har I levet over evne og ikke sikret jer med f.eks lønsikring,billig husleje der også kunne betales på dp,.

Og som med alt andet ,ja så må man betale tilbage.

Vi har et skønt velfærdssamfund,der betaler hvis man bliver syg,mister sit job ,giver uddannelse og su ,boligsikring ,bp og hvad har vi af dejlige goder.

Men skal de bestå ,ja så er der ikke penge til at give gældssanering her og der.

Dermed ikke sagt at jeg godt kan forstå ønsket er der,men hvis du lige synker og tænker dig om -så kan du vel godt se rimeligheden i at I selv må betale,.

Carina:-) skriver:

Jeg synes ikke 5000 til 5 pers. er lidt.

Det ha vi levet for i mange år,og vores børn kunne stadig gå til fritidsint. og vi kom på ferie.

Vi levede ikke i sus og dus men vi manglede ikke noget.

Der er mange der lever for det beløb i dag uden prob.

Og nej jeg synes bestemt ikke at samfundet skal betale.

Hvorfor alt det ansvarsfraskrivelse?

Du /I har jo selv valgt at købe hus,som I ikke kunne sidde i på dagpenge.

Det kan jo ikke hjælpe noget at der ingen konsekvens er .Så kunne alle jo bare drøne ud og kaste om sig med penge i de fede tider-og så skal samfundet lige betale hvis det går galt.

Der er ingen tvivl om at det er møgsurt at stå med en gæld,som der skal betales.

Men hårdt sagt,så har I levet over evne og ikke sikret jer med f.eks lønsikring,billig husleje der også kunne betales på dp,.

Og som med alt andet ,ja så må man betale tilbage.

Vi har et skønt velfærdssamfund,der betaler hvis man bliver syg,mister sit job ,giver uddannelse og su ,boligsikring ,bp og hvad har vi af dejlige goder.

Men skal de bestå ,ja så er der ikke penge til at give gældssanering her og der.

Dermed ikke sagt at jeg godt kan forstå ønsket er der,men hvis du lige synker og tænker dig om -så kan du vel godt se rimeligheden i at I selv må betale,.

Vores hus var nødt til at blive solgt fordi renterne steg så voldsomt meget og fordi vi ikke kunne få fastforrentet - da vi købte hus fik vi af vide at det smarteste var var. rente, at det var idiotsikret osv osv osv og da det var en andel kunne man ikke få fastforrentet.
Vi havde begge jobs hele vejen igennem, og kunne - da vi købte huset sidde for det hvis 1 af os var på dagpenge. Så jeg synes vi var sikret nok!
At krisen kom, renterne steg, lønnen faldt, benzinen steg, madvarer steg osv ja det er sørme ansvarsløst at man ikke vidste det.. hmmm

5000 kr er bestemt ikke nok herhjemme hvor der bruges 1000 kr for at komme til og fra job, vi køber mad for 3500 kr (morgen, middag, aften, frugt og grønt) og de sidst e500 kr dækker uforudsete udgifter, tøj, sæsontøj, aktiviteter på den stores skole (kan være en tur med SFI'en hvor de må have en 50'er med, børnefødselsdage hvor der skal købes gave osv)
Der er ingen penge til opsparing eller fornøjelser, det synes jeg bestemt ikke er luksus.

wamse skriver:

Jeg takker himlen for krisen

For pga krisen blev både min daværende mand og jeg fyret samme dag fra vores arbejdsplads, og vi skulle gå så mange penge ned fra løn til dagpenge, at vi på ingen måde ville kunne spare os ud af det.

Uanset hvad jeg gjorde var en tvangsauktion uundgåeligt, og det fik mig til at tage konsekvensen, og forlade min alkoholiserede, voldelige og psykisk syge ægtemand, for min håbløse gæld er INTET i forhold til det liv jeg levede i.

Jeg skylder nu rundt regnet 700.000, men jeg er i live og ,og mine børn har meget bedre vilkår nu, end da jeg ejede et hus, var gift, havde et MEGET større rådighedsbeløb

Ja det sutter røv med gæld, men i min verden var der meget, som kunne være værre

så sagt så sandt..

Det virker bare så håbløst at skulle afvikle så meget gæld til tårnhøje renter..

Men som jeg også indledningsvist skrev så er jeg også meget taknemmelig for at kildevand og kærlighed ikke koster penge