kan ikke mere..

millesofie skriver:

undskyld jeg blander mig

men puhh et liv du er påbegyndt
hvad MÅ du ??

og hvordan kan du lade ham bestemme over dig? du er ikke en ting..
han kan da ikke bestemme om du MÅ noget som helst
i kan sammen blive enige om ting men helt ærligt - du MÅ ikke - ej den holder altså ikke søde
nu må du lige klappe farmor og rette rygraden
kan du leve sådan resten af dit liv?
du skal sige noget til ham nu ellers bliver det bare værre

knus og kram herfra

LilleNyPåVej skriver:

Nåe okay 

 

Syntes da du skal tage snakken med ham, om du så skal tage den over flere omgange så er det jo et vigtigt emne  Han forstår det vel på et tidspunkt eller så er han nok bare ikke det værd. Jeg ville i hvert fald ikke ligge låg på mit liv resten af livet på den måde 

LilleNyPåVej skriver:

Undskyld jeg lige blander mig 

 

Tror ikke det er VIGTIGT for "os" at snakke med andre drenge. Men vi føler os bedre tilpads i selskab med dreng og det er måske nogle emner der interessere os mere end tøsesnak.

 

Jeg vil da hellere have en øl, spille pool eller spille playstation end at jeg vil på cafe, drikke kakao og tjekke sminke ud 

Og det gør jo én ensom hvis man så ikke længere kan de ting man egentligt syntes var sjovest. Altså jeg har ingen pige-venner der vil drikke en øl og spille playstation. De går alle op i sminke, shopping og drinks hvis det skal være 

 

Desuden bør der jo være plads til at man kan udfolde sig og ikke skal holdes inde hvis det ikke er det man har lyst til. At det fungere for jer er jo super fint   - men skulle hele mit liv gå med kun at tænke på familien der hjemme, ja så ville jeg blive sindssyg 

 

Undskyld, men tænkte jeg lige ville komme med input så du måske forstod det bedre   

Det er skam helt okay (:

Jeg fangede ikke at det var så ekstremt med jalousien som det lyder til at være, og det er ikke okay.

Selvfølgelig skal man da ud og bevæge sig, og man kan på ingen måder undgå det modsatte køn helt, og det skal TS da heller ikke, hvis TS lyst ikke er til det.

Jeg ville personligt selv aldrig overskride min kærestes jalousi, hvis jeg er utilfreds med den, så arbejder vi sammen om at flytte den hen hvor vi begge kan leve. Jeg har da stadig kontankt med andre fyre, men slet ikke på "hey hvad laver du" plan, jeg har ikke et behov for at skrive ligegyldigt med det modsatte køn. (sikke en rodet tilbage melding du fik (: )

Anonym skriver:

tak for de pæne ord jeg vil bestemt tage dem til mig, selvom det kommer til at tage lidt tid, jeg er ikke typen der er hård.. så knækker hurtigt sammen.. ved ikke om det også har en mere voldsom virkning når jeg bære den lille

tak

uhh hormoner er en grim ting

men gør det
for jer alle sammen

han er jo ikke din far vel

knus og kram

Anonym skriver:

jeg er nu ikke den store kærlige-person... og det brokker han sig også over.

men når det nu er sagt, så elsker jeg ham ( virkeligt meget ) og er ganske sikker på det nok skal komme til at fungere en skønne dag.

jeg har lade mig fortælle at det første år ikke altid er det nemmeste. så mund ikke det kommer.

Hvis i venter barn, så havde jeg ligesom du også håbet på at det ville blive bedre, ihvertfald givet det en chance til barnet kom.

Held og lykke med det

Anonym skriver:

nu må jeg altså ud med det...

jeg gik med til i starten at vi ikke måtte skive med andre piger/drenge pga. jalosi mellem os.
og nu syntes jeg det er i overkandten, føler mig indelukket og at han skal bestemme hvem jeg ska skive med..
- derfor har jeg nu to gange sagt at jeg gerne vil skive med nogle drenge igen, og han siger NEJ!
han mener han godt kan leve resten af livet sådan uden at snakke med andre piger og det syntes jeg er vildt kedeligt.
jeg mener vi burde stole nok på hinanden til at kunne have andre køn til venner, men NEJ!!! mener han ikke.

skal lige siges vi venter en lille til april, og har forklaret ham at jeg ikke har tænkt mig at gå fra ham, bare fordi jeg får mig en drenge-ven.
man han mener men godt kan gå fra hinanden selvom man har børn sammen.
-og ja self. kan man da det, man gider da ikke leve i frygt for at miste han resten af mit liv.. jeg stoler på ham, og ville måske også være nemmer hvis man ikke skulle tro han snakket med en pige hele tiden..
mener det er jo normalt at snakke med andre en sit eget køn.

ved ikke hvad jeg ville med dettte, men godt at få lidt luft.

ved ikke om jeg bare skal begynde at skive med en dreng igen eller om jeg skal lade være og lade ham bestemme..?? hvad mener du??
han er 19 og jeg 22.

Anonym skriver:

men tænker lidt... kan jeg bare begynde at snakke med en anden nu? eller skal jeg vente lidt til han måske har tænkt tanken

ville da helt klart snakke med ham om det i aften og se hvad han siger til det

Nej nej, man bidrager ikke til mistro ved bare at snakke med drenge uden at kæresten syntes det er fedt - i har jo en aftale om at i ikke gør disse ting, så derfor snakker du med ham først og så ved han at du gerne vil snakke med dine drengvenner 

JS<3 skriver:

Det er skam helt okay (:

Jeg fangede ikke at det var så ekstremt med jalousien som det lyder til at være, og det er ikke okay.

Selvfølgelig skal man da ud og bevæge sig, og man kan på ingen måder undgå det modsatte køn helt, og det skal TS da heller ikke, hvis TS lyst ikke er til det.

Jeg ville personligt selv aldrig overskride min kærestes jalousi, hvis jeg er utilfreds med den, så arbejder vi sammen om at flytte den hen hvor vi begge kan leve. Jeg har da stadig kontankt med andre fyre, men slet ikke på "hey hvad laver du" plan, jeg har ikke et behov for at skrive ligegyldigt med det modsatte køn. (sikke en rodet tilbage melding du fik (: )

Kan sagtens følge dig 

Men jalouxi er nok også noget af det sværeste i et forhold. Du skriver selv:  Jeg ville personligt selv aldrig overskride min kærestes jalousi, hvis jeg er utilfreds med den, så arbejder vi sammen om at flytte den hen hvor vi begge kan leve. Men de er jo tilsyneladende langt fra hinanden og det derfor jeg opfordre dem til at snakke sammen istedet for - man skal gå på kompromi og det skal være begge parter der gør det  Og lige nu lader det til at det er ham der styre showet uden at hun har noget som helst at sige om det (eller sådan forstår jeg det i hvert fald) og så arbejde man jo netop ikke sammen om at finde et fælles punkt der føles okay for begge parter.

LilleNyPåVej skriver:

Kan sagtens følge dig 

 

Men jalouxi er nok også noget af det sværeste i et forhold. Du skriver selv:  Jeg ville personligt selv aldrig overskride min kærestes jalousi, hvis jeg er utilfreds med den, så arbejder vi sammen om at flytte den hen hvor vi begge kan leve. Men de er jo tilsyneladende langt fra hinanden og det derfor jeg opfordre dem til at snakke sammen istedet for - man skal gå på kompromi og det skal være begge parter der gør det  Og lige nu lader det til at det er ham der styre showet uden at hun har noget som helst at sige om det (eller sådan forstår jeg det i hvert fald) og så arbejde man jo netop ikke sammen om at finde et fælles punkt der føles okay for begge parter.

Nej det lyder ret meget som hans show, og hun bare skal nikke. Det er ikke okay, havde jeg ikke selv fundet mig i (:

Jeg vil ikke male fanden på væggen... MEN

Jeg levede slev i et forhold med en meget jaloux kæreste i næsten 4 år.

Det hele startede med at jeg skulle slette min profil på arto og slette alle mine drenge venner på msn osv. Det gjorde jeg i den tro at han nok havde det ldit svært og det ville hjælpe at jeg virkelig viste ham at jeg elskede ham. Men det blev bare ved og ved. Det næste skridt var at jeg ikke måtte snakke med andre drenge, at jeg ikke måtte gå alene i byne, at bare det jeg smilte og hyggede mig i selskab med HANS venner så flirtede jeg og var ham nærmest utro. Han forlangte at jeg skulle klæ mig anderledes (intet nedringet eller lårkort eller lign.) Så begyndte han at tjekke min mobil for numre og sms'er. Jeg skulle flere gange forklare ham at de mandenavne der stod deri var min familie. Så ville han have adgangskoden til min mail og msn og da jeg ikke ville give den, så mente han at det var fordi jeg skjulte noget, så til sidste gav jeg efter, for at han kunne se det var rigtigt at jeg ikke skjulte noget.

Jeg kæmpede en brav kamp for at bibeholde mit sociale liv og det var bare grundlag for utallige skænderier. Det at jeg gik på tekninsk skole hvor der også var forksellig håndværker linier kunne han slet ikke snuppe og da jeg havde været til firma julefrokost og endda kom tidligt hjem, var alt han havde at sige hvorfor har du dullet dig sådan op. Det går du aldrig når vi er sammen. (jeg hvade en knælang sort nedderdel på, en 3/4 ærmet strikbluse på et bælte i taljen og et silketørklæde på) Synes selv næsten det var meget modent tøjvalg for en pige på 20. Det sidste skridt han tog var at han begyndte at beskylde mig for at være lun på eller sammen med mine fætre. (der var jo ikke flere drenge i min omgangskreds han kunne give "skylden")

Han kom aldrig af med det og han var ikke villig til at arbejde med det. Det kostede mig mit eget selvværd og min tro på at den måde jeg syntes et forhold skulle være på ikke var normalt. Jeg lærte mig selv at kigge ned i jorden når jeg gik forbi en fyr, for ellers kunne jeg blive anklaget for at have kigge på hans røv, pik eller lign og at jeg meget heller ville være sammen med ham end min kæreste.

Det jeg prøver at sige er lad det ikke udvikle sig meget mere og er han ikke villig til at arbejde med det, SÅ SYNES JEG VIRKELIG DU SKAL GÅ!

Kan sagtens forstå du gerne vil give det en chance, det gjorde jeg også selv. Så fandt det her, det kunne måske hjælpe til at så snakken i gang.

http://www.tomasfriis.dk/artikler/lider-du-af-jalousi-%E2%80%93-eller-er-du-offer-for-din-partners-jalousi/