kan ikke mere..

nu må jeg altså ud med det...

jeg gik med til i starten at vi ikke måtte skive med andre piger/drenge pga. jalosi mellem os.
og nu syntes jeg det er i overkandten, føler mig indelukket og at han skal bestemme hvem jeg ska skive med..
- derfor har jeg nu to gange sagt at jeg gerne vil skive med nogle drenge igen, og han siger NEJ!
han mener han godt kan leve resten af livet sådan uden at snakke med andre piger og det syntes jeg er vildt kedeligt.
jeg mener vi burde stole nok på hinanden til at kunne have andre køn til venner, men NEJ!!! mener han ikke.

skal lige siges vi venter en lille til april, og har forklaret ham at jeg ikke har tænkt mig at gå fra ham, bare fordi jeg får mig en drenge-ven.
man han mener men godt kan gå fra hinanden selvom man har børn sammen.
-og ja self. kan man da det, man gider da ikke leve i frygt for at miste han resten af mit liv.. jeg stoler på ham, og ville måske også være nemmer hvis man ikke skulle tro han snakket med en pige hele tiden..
mener det er jo normalt at snakke med andre en sit eget køn.

ved ikke hvad jeg ville med dettte, men godt at få lidt luft.

ved ikke om jeg bare skal begynde at skive med en dreng igen eller om jeg skal lade være og lade ham bestemme..?? hvad mener du??
han er 19 og jeg 22.

Anonym skriver:

nu må jeg altså ud med det...

jeg gik med til i starten at vi ikke måtte skive med andre piger/drenge pga. jalosi mellem os.
og nu syntes jeg det er i overkandten, føler mig indelukket og at han skal bestemme hvem jeg ska skive med..
- derfor har jeg nu to gange sagt at jeg gerne vil skive med nogle drenge igen, og han siger NEJ!
han mener han godt kan leve resten af livet sådan uden at snakke med andre piger og det syntes jeg er vildt kedeligt.
jeg mener vi burde stole nok på hinanden til at kunne have andre køn til venner, men NEJ!!! mener han ikke.

skal lige siges vi venter en lille til april, og har forklaret ham at jeg ikke har tænkt mig at gå fra ham, bare fordi jeg får mig en drenge-ven.
man han mener men godt kan gå fra hinanden selvom man har børn sammen.
-og ja self. kan man da det, man gider da ikke leve i frygt for at miste han resten af mit liv.. jeg stoler på ham, og ville måske også være nemmer hvis man ikke skulle tro han snakket med en pige hele tiden..
mener det er jo normalt at snakke med andre en sit eget køn.

ved ikke hvad jeg ville med dettte, men godt at få lidt luft.

ved ikke om jeg bare skal begynde at skive med en dreng igen eller om jeg skal lade være og lade ham bestemme..?? hvad mener du??
han er 19 og jeg 22.

Han lyder meget besættende og det er meget usundt! For dig OG for baby!!

Min erfaring siger mig at hvis en fyr har et problem med at man har drengevenner så er det fordi han selv har meget meget grumsomt og klamt mel i posen, så har han så store problemer skal han måske huske at peger han en finger på dig så er der tre der peger tilbage på ham selv...

so sorry det lyder rigtig rigtig hårdt men det er bare klassisk det der og det gør mig ondt på dine vegne

Håber I kan få arbejdet jeres forhold på plads eller afsluttet inden baby kommer

 

Anonym skriver:

nu må jeg altså ud med det...

jeg gik med til i starten at vi ikke måtte skive med andre piger/drenge pga. jalosi mellem os.
og nu syntes jeg det er i overkandten, føler mig indelukket og at han skal bestemme hvem jeg ska skive med..
- derfor har jeg nu to gange sagt at jeg gerne vil skive med nogle drenge igen, og han siger NEJ!
han mener han godt kan leve resten af livet sådan uden at snakke med andre piger og det syntes jeg er vildt kedeligt.
jeg mener vi burde stole nok på hinanden til at kunne have andre køn til venner, men NEJ!!! mener han ikke.

skal lige siges vi venter en lille til april, og har forklaret ham at jeg ikke har tænkt mig at gå fra ham, bare fordi jeg får mig en drenge-ven.
man han mener men godt kan gå fra hinanden selvom man har børn sammen.
-og ja self. kan man da det, man gider da ikke leve i frygt for at miste han resten af mit liv.. jeg stoler på ham, og ville måske også være nemmer hvis man ikke skulle tro han snakket med en pige hele tiden..
mener det er jo normalt at snakke med andre en sit eget køn.

ved ikke hvad jeg ville med dettte, men godt at få lidt luft.

ved ikke om jeg bare skal begynde at skive med en dreng igen eller om jeg skal lade være og lade ham bestemme..?? hvad mener du??
han er 19 og jeg 22.

Mon det ikke bare er teenageårene der stadig overtage den sunde fornuft ? 

 

Kan da selv huske at mig og kæresten var ligeså irriterende dengang. Men hhan bedste ven var altså en pige og jeg har altid været bedre til at snakke med drenge - så problemet var jo stort og vi prøvede derfor istedet for at lade være med at tænke for meget over det, og hvis vi blev jaloux så lod vi være med at bliver mega tosset (også selvom det tager noget selvbeherskelse og tid).

Idag er jeg fløjtende ligeglad med om han tager i byen, hvem han er sammen med og hvornår han kommer hjem. Jeg kan da spørge hvem han snakker med når han sms'er, men så er det også det og han svare jo og fortæller det evt er hans bedste veninde og at hun gerne ville at vi kunne lave flæskesteg en dag (ja jeg er også veninder med hende nu) 

 

Så det jo bare en vanesag  Og selvom det er træls nu...

Carl-Emil's mor skriver:

Han lyder meget besættende og det er meget usundt! For dig OG for baby!!

Min erfaring siger mig at hvis en fyr har et problem med at man har drengevenner så er det fordi han selv har meget meget grumsomt og klamt mel i posen, så har han så store problemer skal han måske huske at peger han en finger på dig så er der tre der peger tilbage på ham selv...

so sorry det lyder rigtig rigtig hårdt men det er bare klassisk det der og det gør mig ondt på dine vegne

Håber I kan få arbejdet jeres forhold på plads eller afsluttet inden baby kommer

 

hmm... han vil gerne bestemme meget.. over mig.

jeg må fx. ikke gå i lår-korte nederdele fordi jeg vister mig frem
self. ikke sådan at de viser munsen, men korte. og sådan nogle har jeg altid gået med. men nu må jeg ikke..
jeg skal gå i lange nederdele, for ellers bliver han sur og vil ikke kendes ved mig.

jeg gider heller ikke det her mere.. jeg er nu også lidt jalous, men mener ikke vejen frem er at ikke snakke med andre. men derimod gør det hele meget slemmer.

men tak håber jeg også

HM, må indrømme at min kæreste og jeg også har sådan en regl

Det betyder ikke at jeg/han ikke må ha kontankt til modsatte køn, men at sidde og skrive ligegyldige ting med en anden fyr (og gøre min kæreste utrolig utyk + jaloux) det ser jeg ingen grund til. Men sidder jeg og skriver om skole arbejde (lektier osv) med en fra klassen rør ham aldrig. Skal også lige siges at vores tlf mm ikke er hemmeligt. Sikkert et stramt forhold i andres øjne, men det fungere for os.

må jeg spørger hvorfor det er vigtigt at skrive med en anden, (tænker at det måske er vigtigere at hjemmefronten fungere)

LilleNyPåVej skriver:

Mon det ikke bare er teenageårene der stadig overtage den sunde fornuft ? 

 

Kan da selv huske at mig og kæresten var ligeså irriterende dengang. Men hhan bedste ven var altså en pige og jeg har altid været bedre til at snakke med drenge - så problemet var jo stort og vi prøvede derfor istedet for at lade være med at tænke for meget over det, og hvis vi blev jaloux så lod vi være med at bliver mega tosset (også selvom det tager noget selvbeherskelse og tid).

Idag er jeg fløjtende ligeglad med om han tager i byen, hvem han er sammen med og hvornår han kommer hjem. Jeg kan da spørge hvem han snakker med når han sms'er, men så er det også det og han svare jo og fortæller det evt er hans bedste veninde og at hun gerne ville at vi kunne lave flæskesteg en dag (ja jeg er også veninder med hende nu) 

 

Så det jo bare en vanesag  Og selvom det er træls nu...

det kunne det måske godt være må jeg håbe

ja kender det godt.. min bedste ven måtte jeg opgive da vi startede forholdet og det sammen måtte han.. det skulle jo være det samme for den ene som den anden.

jeg er seriøst en ko til at snakke med piger, dvs. er virkelig ikke god til pige-ting-hygge. der er det nemmer med drenge, demkan man skive til ind i mellem og de føler sig ikke glemt.

jeg håber at vi kommer dertil en dag mig og min kæreste

Anonym skriver:

det kunne det måske godt være må jeg håbe

ja kender det godt.. min bedste ven måtte jeg opgive da vi startede forholdet og det sammen måtte han.. det skulle jo være det samme for den ene som den anden.

jeg er seriøst en ko til at snakke med piger, dvs. er virkelig ikke god til pige-ting-hygge. der er det nemmer med drenge, demkan man skive til ind i mellem og de føler sig ikke glemt.

jeg håber at vi kommer dertil en dag mig og min kæreste

Syntes da at du skal prøve og snakke med ham ligeså stille - om du så skal ned på baby niveau så må du jo forklare ham at det bliver et noget ensomt liv for jer hvis i ikke må snakke med andre. Hvad vil i gøre når i har et fuldtidsarbejde og skal til firmafester, det går jo ikke 

 

I kan ligeså godt begynde at øve jer og så lad det tage den tid det tager, tæl til 10 eller noget. Og så må du jo sige til ham at du ikke kan leve et helt liv uden at se andre mennesker og at hvis han ikke vil arbejde på det sammen med dig at så skal det nok ikke være jer 2 

JS<3 skriver:

HM, må indrømme at min kæreste og jeg også har sådan en regl

Det betyder ikke at jeg/han ikke må ha kontankt til modsatte køn, men at sidde og skrive ligegyldige ting med en anden fyr (og gøre min kæreste utrolig utyk + jaloux) det ser jeg ingen grund til. Men sidder jeg og skriver om skole arbejde (lektier osv) med en fra klassen rør ham aldrig. Skal også lige siges at vores tlf mm ikke er hemmeligt. Sikkert et stramt forhold i andres øjne, men det fungere for os.

må jeg spørger hvorfor det er vigtigt at skrive med en anden, (tænker at det måske er vigtigere at hjemmefronten fungere)

sådan noget som og skive med en fra klassen måtte vi heller ikke, alt andet køn-modsat var udelukket.

jo det er det da helt klart, mega viktigt at det fungere hjemme.

men nr det så er sagt kan jeg ikke forstå man skal leve resten af livet sådan. Jeg kommer fra et forhold på 5 år hvor vi gerne måtte skive med andre og være sammen med andre, den hverdag er bare meget nemmer at forholde sig til.
- det er forste gang jeg i mit liv har lavet sådan en aftale med min kæreste, og da vi lavet en var det også kun på kort-sigt til vi lærte at stole på hinanden. hadet jeg vist det var han ville have det til hele livet, var jeg aldrig gået med til det.

JS<3 skriver:

HM, må indrømme at min kæreste og jeg også har sådan en regl

Det betyder ikke at jeg/han ikke må ha kontankt til modsatte køn, men at sidde og skrive ligegyldige ting med en anden fyr (og gøre min kæreste utrolig utyk + jaloux) det ser jeg ingen grund til. Men sidder jeg og skriver om skole arbejde (lektier osv) med en fra klassen rør ham aldrig. Skal også lige siges at vores tlf mm ikke er hemmeligt. Sikkert et stramt forhold i andres øjne, men det fungere for os.

må jeg spørger hvorfor det er vigtigt at skrive med en anden, (tænker at det måske er vigtigere at hjemmefronten fungere)

Undskyld jeg lige blander mig 

 

Tror ikke det er VIGTIGT for "os" at snakke med andre drenge. Men vi føler os bedre tilpads i selskab med dreng og det er måske nogle emner der interessere os mere end tøsesnak.

 

Jeg vil da hellere have en øl, spille pool eller spille playstation end at jeg vil på cafe, drikke kakao og tjekke sminke ud 

Og det gør jo én ensom hvis man så ikke længere kan de ting man egentligt syntes var sjovest. Altså jeg har ingen pige-venner der vil drikke en øl og spille playstation. De går alle op i sminke, shopping og drinks hvis det skal være 

 

Desuden bør der jo være plads til at man kan udfolde sig og ikke skal holdes inde hvis det ikke er det man har lyst til. At det fungere for jer er jo super fint   - men skulle hele mit liv gå med kun at tænke på familien der hjemme, ja så ville jeg blive sindssyg 

 

Undskyld, men tænkte jeg lige ville komme med input så du måske forstod det bedre   

LilleNyPåVej skriver:

Syntes da at du skal prøve og snakke med ham ligeså stille - om du så skal ned på baby niveau så må du jo forklare ham at det bliver et noget ensomt liv for jer hvis i ikke må snakke med andre. Hvad vil i gøre når i har et fuldtidsarbejde og skal til firmafester, det går jo ikke 

 

I kan ligeså godt begynde at øve jer og så lad det tage den tid det tager, tæl til 10 eller noget. Og så må du jo sige til ham at du ikke kan leve et helt liv uden at se andre mennesker og at hvis han ikke vil arbejde på det sammen med dig at så skal det nok ikke være jer 2 

ja, kan lige se det for mig hvis vi forsætter.. så kommer vi da aldrig til firma-hygge.

kan da ikke forstille mig det kan tage så lang tid men det er nok svært at begynde.
den der med at tælle til 10 er nok en man kommer til at bruge