kan ikke mere..

Anonym skriver:

ja, kan lige se det for mig hvis vi forsætter.. så kommer vi da aldrig til firma-hygge.

kan da ikke forstille mig det kan tage så lang tid men det er nok svært at begynde.
den der med at tælle til 10 er nok en man kommer til at bruge

Tror det tog et års tid før vi virkelig stolede på hinanden med alt hvad det indebære herhjemme - men skal også lige over stadiet hvor man er sur og mistrosik osv hehe. Ej hvor det lyder barnligt når jeg lige sidder og kigger tilbage haha 

Det er jo også svært når man står med 2 forskellige sind, du virker til at være mere afslappet imens han er meget streng   Samtidig er du ældre end ham, ikk? Så måske du får det lidt hårdt i starten - men det må du jo så tage med 

LilleNyPåVej skriver:

Undskyld jeg lige blander mig 

 

Tror ikke det er VIGTIGT for "os" at snakke med andre drenge. Men vi føler os bedre tilpads i selskab med dreng og det er måske nogle emner der interessere os mere end tøsesnak.

 

Jeg vil da hellere have en øl, spille pool eller spille playstation end at jeg vil på cafe, drikke kakao og tjekke sminke ud 

Og det gør jo én ensom hvis man så ikke længere kan de ting man egentligt syntes var sjovest. Altså jeg har ingen pige-venner der vil drikke en øl og spille playstation. De går alle op i sminke, shopping og drinks hvis det skal være 

 

Desuden bør der jo være plads til at man kan udfolde sig og ikke skal holdes inde hvis det ikke er det man har lyst til. At det fungere for jer er jo super fint   - men skulle hele mit liv gå med kun at tænke på familien der hjemme, ja så ville jeg blive sindssyg 

 

Undskyld, men tænkte jeg lige ville komme med input så du måske forstod det bedre   

Anonym skriver:

jeg har det lige som dig

jeg har altid sidet med min brors venner og spillet på xbox og drukket en hygge-øl sammen med dem. det er bare så hyggeligt

de pige-venner jeg ar haft har bare ikke været det store for mig, jo jeg har da hygget mig men, det er sjovere med en dreng-ven de siger tingene lige ud og holder ikke på noget hvis man spøger dem.

Helt enig, samtalerne er bare anerledes med drenge - og de er slet ikke så kompliceret heller ikke  

Anonym skriver:

sådan noget som og skive med en fra klassen måtte vi heller ikke, alt andet køn-modsat var udelukket.

jo det er det da helt klart, mega viktigt at det fungere hjemme.

men nr det så er sagt kan jeg ikke forstå man skal leve resten af livet sådan. Jeg kommer fra et forhold på 5 år hvor vi gerne måtte skive med andre og være sammen med andre, den hverdag er bare meget nemmer at forholde sig til.
- det er forste gang jeg i mit liv har lavet sådan en aftale med min kæreste, og da vi lavet en var det også kun på kort-sigt til vi lærte at stole på hinanden. hadet jeg vist det var han ville have det til hele livet, var jeg aldrig gået med til det.

Så slemt er det dog ikke her! Der er perioder hvor jalousien hænger mere på den ene end den anden, men det er altså til at leve med. En masse kys, kram og kærlighed plejer at få den til at forsvinde lidt.

Din kæreste lider godt nok som en der har behov for at hænge dig på nakken hele tiden! - det ikke fair, og forstår godt din kvælningsfornemmelse, og det ville jeg på sigt heller ikke kunne leve med.

Jeg havde taget snakken på ny, og måske bedt om at i tog små skridt hen imod et lidt fri'er liv. Det er jeg sikker på er utrolig sundt for ALLE! Går han ikke med til det, så er det jo op til dig om det er noget du kan leve med nu og i fremtiden.

LilleNyPåVej skriver:

Tror det tog et års tid før vi virkelig stolede på hinanden med alt hvad det indebære herhjemme - men skal også lige over stadiet hvor man er sur og mistrosik osv hehe. Ej hvor det lyder barnligt når jeg lige sidder og kigger tilbage haha 

 

Det er jo også svært når man står med 2 forskellige sind, du virker til at være mere afslappet imens han er meget streng   Samtidig er du ældre end ham, ikk? Så måske du får det lidt hårdt i starten - men det må du jo så tage med 

Anonym skriver:

hmm... han vil gerne bestemme meget.. over mig.

jeg må fx. ikke gå i lår-korte nederdele fordi jeg vister mig frem
self. ikke sådan at de viser munsen, men korte. og sådan nogle har jeg altid gået med. men nu må jeg ikke..
jeg skal gå i lange nederdele, for ellers bliver han sur og vil ikke kendes ved mig.

jeg gider heller ikke det her mere.. jeg er nu også lidt jalous, men mener ikke vejen frem er at ikke snakke med andre. men derimod gør det hele meget slemmer.

men tak håber jeg også

undskyld jeg blander mig

men puhh et liv du er påbegyndt
hvad MÅ du ??

og hvordan kan du lade ham bestemme over dig? du er ikke en ting..
han kan da ikke bestemme om du MÅ noget som helst
i kan sammen blive enige om ting men helt ærligt - du MÅ ikke - ej den holder altså ikke søde
nu må du lige klappe farmor og rette rygraden
kan du leve sådan resten af dit liv?
du skal sige noget til ham nu ellers bliver det bare værre

knus og kram herfra

LilleNyPåVej skriver:

Helt enig, samtalerne er bare anerledes med drenge - og de er slet ikke så kompliceret heller ikke  

Anonym skriver:

det er da heller ikke længe måske der er lys forude
hihi sådan er det jo man må jo tage det hele med

jo jeg er den ælste, har også en datter på 3 år fra tidligere forhold.. og kan da godt mærke hvor der bare er ting hvor der er tid imellem, men det er sjældent.

Nåe okay 

Syntes da du skal tage snakken med ham, om du så skal tage den over flere omgange så er det jo et vigtigt emne  Han forstår det vel på et tidspunkt eller så er han nok bare ikke det værd. Jeg ville i hvert fald ikke ligge låg på mit liv resten af livet på den måde 

Anonym skriver:

nej overhovdet ikke... og de går heller ikke op i om man skiver hvert dag eller kun en gang om ugen.

Hehe lige præcis 

JS<3 skriver:

Så slemt er det dog ikke her! Der er perioder hvor jalousien hænger mere på den ene end den anden, men det er altså til at leve med. En masse kys, kram og kærlighed plejer at få den til at forsvinde lidt.

Din kæreste lider godt nok som en der har behov for at hænge dig på nakken hele tiden! - det ikke fair, og forstår godt din kvælningsfornemmelse, og det ville jeg på sigt heller ikke kunne leve med.

Jeg havde taget snakken på ny, og måske bedt om at i tog små skridt hen imod et lidt fri'er liv. Det er jeg sikker på er utrolig sundt for ALLE! Går han ikke med til det, så er det jo op til dig om det er noget du kan leve med nu og i fremtiden.