Jeg var 15 år og i praktik i 9 klasse. Det var på et hotel, og jeg skulle have den her hotel-tjener-vest med navn ud over skjorten. Der var så en Anne-Mette der havde ferie, og jeg fik hendes vest på, med også hendes broderede navn. Hver gang jeg mødte nogle nye medarbejdere på hotellet, så sagde de "ejjj en lækker udgave anne-mette der kommer der", og "hold da op, du har da fået omfattende skønhedskirugi" og den slags. Der var generelt hade-drille-stemning over for denne Anne-Mette.
Nå, men jeg har været der i 4 dage, og fået ret meget ros og ret meget selvtillid. Det er blevet fredag aften og vi skal servere til det her bryllup. Jeg står så og snakker med to andre kvindelige kolleger. Den ene har jeg mødt før, den anden ikke. Den ukendte siger så "sikke en fin vest du har på", hvorpå jeg kækt svarer "ja den er jo aaalt for stor, de andre siger også at jeg er den nye lækre og slanke udgave af Anne-Mette". Hun svarer så "Altså det er mig der er Anne-Mette". Uhhhh jeg kunne bare krybe i et musehul. UHH hvor var det bare max pinligt... Ejj hvor var det dumt, og rigtig rigtig synd for stakkels Anne-mette. Jeg får det stadig helt dårligt når jeg tænker på det, og har faktisk aldrig fortalt det til nogen før. Ejj jeg tænkte mig bare ikke om, og var alt for ung og dum. Ihh hvor har jeg bare holdt tilbage med enhver bagtalelse efter det. Man skal altså bare passe så meget på!!!
Hvis du er derude Anne-Mette: UNDSKYLD!!! Undskyld, undskyld, undskyld!
Anmeld
