Min oldemor døde som følge af kræft, min mormor har haft brystkræft, min mor har haft brystkræft - de har fået udredt at det ikke er genetisk men man kan jo ikke lade være med at tænke.
De har alle været overvægtige på et tidspunkt i deres liv, men var det ikke da kræften blev konstateret. Derudover har ingen af dem røget eller drukket særlig meget.
Det betyder for mig at jeg kun indtager alkohol sjældent og er helt alkoholsfri de første 6 måneder hver år. Desuden kom jeg op over 25 i bmi for 2 år siden, og gør nu en aktiv indsats for at holde min vægt i normal området. Jeg dyrker sport og spiser grønt og forsøger at holde brystkræften for døren så længe som muligt.
Det er en lorte sygdom, og jeg tror der er flere grunde til den kommer.
Min farfar døde for knap to måneder siden med kræft i hele kroppen (lever, nyrer, lunger og knogler) han var 85 og har levet et relativt sundt og aktiv liv. Havde han levet i en anden tid havde vi sikkert sagt at han døde af alderdom efter et langt og godt liv.
Så nogle gange kommer det simpelthen fordi folk er blevet gamle tror jeg.
Min farmor har to gange fået fjernet hud pga af hud cancer. Det har været pånæsen og øverst på kinden. Det er steder hun igennem hele sit liv er blevet solskoldet hver sommer. Så nogle gange tror jeg det kan være udefra påvirket - altså sol fx.
Min mor, mormor og oldemors tror jeg kan være genetisk selvom prøverne siger at det ikke er 100% sikkert at det bliver ført videre.
Og så er der nogen der siger at det sker når man har det dårligt. Det er den jeg har sværest ved at acceptere. En ting er hvad man putter i sig af giftstoffer og mad, en anden hvad man arver - men af en eller anden grund har jeg svært ved at acceptere at det er ens humør der skulle give en kræft.
Det er på trods af at jeg selv ved jeg reagere fysisk (med mavesmerter, udslet osv) ved stress.
Måske er det fordi jeg har oplevet et menneske der har givet deres situation skylden for kræft. Det betyder også at hun nægtede behandling, da hun mente at så skulle skilsmissen jo bare komme på plads, så ville kræften forsvinde igen.
Det betød at hendes børn måtte se deres mor ligeså langsomt syne hen - fordi hun ikke troede på kemo, og hele sit liv havde levet sundt som vegetar og med motion, og derfor måtte det jo være fordi hende og hendes mands forhold gik fra hinanden at dette skete - og dermed ville det også forsvinde når hun havde dt godt igen.
Jeg er glad for at min mormor og mor stolede blindt på lægerne og tog i mod den behandling der blev anbefalet