Hvad tror DU der er årsagen til at folk får kræft?

Jeg tror det er en kombination af livsstil og genetik.

Jeg tror at alle mennesker kan udvikle cancer, men at nogle bare er mere disponerede for det end andre. Og så tror jeg at livsstil har meget at sige dels i forhold til at trigge udviklingen af cancer - og i forhold til den enkeltes evne til at komme godt igennem behandlingen.

Vi har haft urimeligt meget cancer i min familie. Jeg havde selv leokæmi (ALL) som barn, min mor døde af brystkræft i 89, min far af leokæmi (AML) i 2000. Min ældste søn døde af en medullo blastom i 2007 og min lillesøster fik først konstateret cancer i benet for 5 år siden, og kæmper nu med brystkræft der har metasteret til lever, knogler og hjerne.

Jeg er blevet genetisk udredt af flere omgang og alt hvad lægerne kan tage af prøver, viser at mine gener er sunde og raske. Så selvom alting peger på at det er noget genetisk i min familie, så kan de ikke afvise at vi bare er pokkers uheldige.

Uanset hvad så er holdningen herhjemme at eftersom der ligesom ikke er en skide god statistik i min familie, så gør vi de ting vi kan for at sikre os selv og vores børn. Generne kan vi ikke stille noget op imod, men vi lægger ret stor vægt på at træffe livsstilsvalg som stiller os bedst muligt hvis det igen går galt en dag.

Anonym skriver:

 Min venindes far har lige fået konstateret kræft, det er kommet som et lyn fra en klar himmel

Ved ikke helt om man kan kalde dette her en debat, men hvad tror du/i er årsagen til at folk får kræft?

Vær søde og accepterer hinandens holdninger og meninger til det.

 

 

Min mand fik testikelkræft for et år siden, som bredte sig til lungerne.. lægernes forklaring på dette var, at han allerede i fosterstadiet havde udviklet starten til kræft. Og det bare var spørgsmål om tid hvornår det gik i udbrud. Det havde INTET med gener at gøre, ingen i familien har haft kræft før, og det var ikke livsstilsbetinget. Altså det kan være nogle anlæg man er født med, uden forklarring :/

Kæmpe kram herfra ! !

Faith skriver:

Min mormors bror blev 93 år gammel. Han var alkoholiker og røg 40 smøger om dagen det meste af hans voksne liv. Han var aldrig syg! Aldrig indlagt. Sov stille ind i hans seng derhjemme.

Min mands søn fik cancer som 6 årig.

Cancer rammer alle typer mennesker. Ham der har levet et hårdt liv og det uskyldige barn.

Lungecancer kan skyldes rygning, men ikke-rygere kan også få lungecancer (har passet en 43 årig kvinde med lungecancer som aldrig havde rørt en cigaret i hendes liv)

Modermærkekræft rammer folk der tager overdreven sol, men rammer også folk som aldrig går i solarium.

Genetik har en del at sige. Faktum er at har ens mor og mormor haft brystcancer, ja så har man selv en vis procentdels risiko for selv at få det.

Om bestemt fødevarer, makeup, strålinger osv har nogen betydning for risikoen for at udvikle cancer kan man kun gisne om.

Har mødt helsefreaks med cancer og har også mødt livsnyderen med cancer.

Ligger det i kortene at man skal have kræft, ja så tror jeg man kan leve nok så sundt og alligevel blive ramt.

Enig.

tarkoflen skriver:

Livet er nogle gange uretfærdigt! Hvorfor skal sådan et lille barn rammes af noget så grusomt, og så skal en der har misbrugt sit liv i en eller anden udstrækning dø af alderdom... Eller de gamle mennesker, der ligger rundt om på plejehjemmene og bare ønsker at dø, hvorfor skal de blive ved med at døje med livet?

Da min far blev syg og blev kørt til stråling og kemo sammen med små børn, ville han hellere end gerne bytte med dem, for som han sagde, så havde han da nået at have 50 år af sit liv! Han blev heldigvis rask, og det er jeg lykkelig for, men jeg forstår godt, tanken om at der desværre nok er nogle af de små børn, der ikke var så heldige! Lortesygdom som burde udryddes, men jeg må ærligt sige, at jeg er i tvivl om, om det kan lykkedes! Jeg håber til det sidste på at man finder en kur, og støtter derfor også kampen mod kræften

Håber din mands søn er rask i dag!

Kræft ser desværre ikke på alder

Min mands søn døde desværre i 07.

Er glad for at din far er rask! For kræft er en modbydelig og nådesløs sygdom som man desværre ofte mister kampen til.

Faith skriver:

Kræft ser desværre ikke på alder

Min mands søn døde desværre i 07.

Er glad for at din far er rask! For kræft er en modbydelig og nådesløs sygdom som man desværre ofte mister kampen til.

Puha hvor er det forfærdeligt ja det er en lortesygdom, og så frygteligt at stå på sidelinjen og være skide bange! Nu ved jeg heldigvis ikke hvordan det er at have sygdommen, men det var i hvert fald ikke en dans på roser for min far! Og både bedstefar og morfar tabte kampen, men de var i det mindste 60 og 80 år gamle!

Det er nok den mest uretfærdige og ubamhjertige sygdom, som man forhåbentlig får udryddet størrestedelen af!

Tak vi er også glade for, at han er hos os gør mig usigelig ondt med din mands søn!

Faith skriver:

Kræft ser desværre ikke på alder

Min mands søn døde desværre i 07.

Er glad for at din far er rask! For kræft er en modbydelig og nådesløs sygdom som man desværre ofte mister kampen til.

taber kampen til skulle der selvfølgelig stå.

Faith skriver:

Min mormors bror blev 93 år gammel. Han var alkoholiker og røg 40 smøger om dagen det meste af hans voksne liv. Han var aldrig syg! Aldrig indlagt. Sov stille ind i hans seng derhjemme.

Min mands søn fik cancer som 6 årig.

Cancer rammer alle typer mennesker. Ham der har levet et hårdt liv og det uskyldige barn.

Lungecancer kan skyldes rygning, men ikke-rygere kan også få lungecancer (har passet en 43 årig kvinde med lungecancer som aldrig havde rørt en cigaret i hendes liv)

Modermærkekræft rammer folk der tager overdreven sol, men rammer også folk som aldrig går i solarium.

Genetik har en del at sige. Faktum er at har ens mor og mormor haft brystcancer, ja så har man selv en vis procentdels risiko for selv at få det.

Om bestemt fødevarer, makeup, strålinger osv har nogen betydning for risikoen for at udvikle cancer kan man kun gisne om.

Har mødt helsefreaks med cancer og har også mødt livsnyderen med cancer.

Ligger det i kortene at man skal have kræft, ja så tror jeg man kan leve nok så sundt og alligevel blive ramt.

melder mig enig her.. jeg tror ikke der er nogen der kan sige hvorfor nogen får kræft og hvorfor nogen ikke gør. og jeg kunne ikke drømme om at dømme hvad ndre gør så længe der ikke er tale om noget man Ved med hundrede procent sikkerhed er dumt. 

tarkoflen skriver:

Puha hvor er det forfærdeligt ja det er en lortesygdom, og så frygteligt at stå på sidelinjen og være skide bange! Nu ved jeg heldigvis ikke hvordan det er at have sygdommen, men det var i hvert fald ikke en dans på roser for min far! Og både bedstefar og morfar tabte kampen, men de var i det mindste 60 og 80 år gamle!

Det er nok den mest uretfærdige og ubamhjertige sygdom, som man forhåbentlig får udryddet størrestedelen af!

Tak vi er også glade for, at han er hos os gør mig usigelig ondt med din mands søn!

Kræft rammer ikke kun den syge, men også den syges familie, venner osv. At være tæt på et menneske med kræft er ubeskriveligt hårdt for alle implicerede.

Uvisheden og den rutsjebanetur det ofte er, er umenneskelig. For ofte bliver kræftpatienter jo erklæret raske, men får recidiv (tilbagefald) og ryger ind og ud af sygehuset til skanninger, kemo, strålinger osv.

Heldigvis bliver vores viden om kræft og behandlingsformer jo gradvist større, og opdages kræften i tide, ja så behøver prognosen ikke være dårlig.

De kræftformer med dårligst prognose er pancreas kræft (bugspytkirtlen) (den opdages ofte sent da den i starten er symptomfri), brystkræft (den er aggresiv og spreder sig ofte til hjernen, tyktarmskræft (den er også meget aggresiv), og modermærkekræft.

Man skal huske at leve livet mens man har det og sætte pris på de mennesker der betyder noget for en. Livet er skrøbeligt.

Samstemmer lige med koret, der siger at det er livsstil og/eller genetisk.

Min farfar og far døde af kræft, og det var uden tvivl pga deres livsstil.

Faith skriver:

Kræft rammer ikke kun den syge, men også den syges familie, venner osv. At være tæt på et menneske med kræft er ubeskriveligt hårdt for alle implicerede.

Uvisheden og den rutsjebanetur det ofte er, er umenneskelig. For ofte bliver kræftpatienter jo erklæret raske, men får recidiv (tilbagefald) og ryger ind og ud af sygehuset til skanninger, kemo, strålinger osv.

Heldigvis bliver vores viden om kræft og behandlingsformer jo gradvist større, og opdages kræften i tide, ja så behøver prognosen ikke være dårlig.

De kræftformer med dårligst prognose er pancreas kræft (bugspytkirtlen) (den opdages ofte sent da den i starten er symptomfri), brystkræft (den er aggresiv og spreder sig ofte til hjernen, tyktarmskræft (den er også meget aggresiv), og modermærkekræft.

Man skal huske at leve livet mens man har det og sætte pris på de mennesker der betyder noget for en. Livet er skrøbeligt.

Det er helt sikkert møg hårdt for hele familien!

Min fars blev heldigvis opdaget tidligt, men det er jo langt fra alle der er så heldige

Du har helt ret, man skal være taknemmelig for det liv man har!