Faith skriver:
Min mormors bror blev 93 år gammel. Han var alkoholiker og røg 40 smøger om dagen det meste af hans voksne liv. Han var aldrig syg! Aldrig indlagt. Sov stille ind i hans seng derhjemme.
Min mands søn fik cancer som 6 årig.
Cancer rammer alle typer mennesker. Ham der har levet et hårdt liv og det uskyldige barn.
Lungecancer kan skyldes rygning, men ikke-rygere kan også få lungecancer (har passet en 43 årig kvinde med lungecancer som aldrig havde rørt en cigaret i hendes liv)
Modermærkekræft rammer folk der tager overdreven sol, men rammer også folk som aldrig går i solarium.
Genetik har en del at sige. Faktum er at har ens mor og mormor haft brystcancer, ja så har man selv en vis procentdels risiko for selv at få det.
Om bestemt fødevarer, makeup, strålinger osv har nogen betydning for risikoen for at udvikle cancer kan man kun gisne om.
Har mødt helsefreaks med cancer og har også mødt livsnyderen med cancer.
Ligger det i kortene at man skal have kræft, ja så tror jeg man kan leve nok så sundt og alligevel blive ramt.
Livet er nogle gange uretfærdigt! Hvorfor skal sådan et lille barn rammes af noget så grusomt, og så skal en der har misbrugt sit liv i en eller anden udstrækning dø af alderdom... Eller de gamle mennesker, der ligger rundt om på plejehjemmene og bare ønsker at dø, hvorfor skal de blive ved med at døje med livet?
Da min far blev syg og blev kørt til stråling og kemo sammen med små børn, ville han hellere end gerne bytte med dem, for som han sagde, så havde han da nået at have 50 år af sit liv! Han blev heldigvis rask, og det er jeg lykkelig for, men jeg forstår godt, tanken om at der desværre nok er nogle af de små børn, der ikke var så heldige! Lortesygdom som burde udryddes, men jeg må ærligt sige, at jeg er i tvivl om, om det kan lykkedes! Jeg håber til det sidste på at man finder en kur, og støtter derfor også kampen mod kræften
Håber din mands søn er rask i dag!
