Hjælp - hun skaber sig konstant......

Frk. Himmelblå skriver:

Tag kontakt til sp og få nogle gode råd og vejledning.

Ellers tænker jeg umiddelbart, at børn, der er så små ikke "skaber" sig. I hvert fald aldrig med vilje. Og time out er jeg ikke for, men mener, det er noget man bruger som sidste udvej, når der ikke er anden pædagogik tilbage at prøve. - Men jeg kender dig ikke, og jeg har meget svært ved at vide, om det bare er din måde at beskrive det på, der er anderledes fra, hvordan jeg ville forklare det..

Men no matter what, så synes jeg, du skal få noget hjælp til at få løst problemet. Noget vi alle får brug for ind imellem.

Og husk så på, at der ikke er tale om nogen ond vilje fra din datter. Hun gør bare, som små børn gør, og at forstå et NEJ kræver megen guiden og støtte for de fleste.

Ved af erfaring at et barn på knap 2 år kan skabe sig, for min datter gør det!

Hvis hun får et nej, ligger hun sig så lang hun er og hyler og med jævne mellemrum kigger hun op for og se om hun har ens opmærksomhed, når hun ser hun ikke har, kommer hun hen og vil nusse.... 

janne1986 skriver:

Ved af erfaring at et barn på knap 2 år kan skabe sig, for min datter gør det!

Hvis hun får et nej, ligger hun sig så lang hun er og hyler og med jævne mellemrum kigger hun op for og se om hun har ens opmærksomhed, når hun ser hun ikke har, kommer hun hen og vil nusse.... 

Tror bare, der er forskel på, hvordan vi italesætter det så. Jeg vil aldrig kalde det "at skabe sig", når det blot er naturlig del af ens udvikling, - altså noget, hun/han ikke undgår at skulle igennem.

Jeg er enig i, at små børn sagtens kan skrige og græde uden at have decideret ondt og af ren frustration. Men vil altså ikke kalde frustrationerne skaberi. Det er bare det, jeg mener.

Anonym skriver:

Tak for svar. 

Hun er helt sikkert forvirret mht at bo 2 steder, og det er ikke en optimal ordning for hende, men hvad kan jeg gøre? Jeg gør alt for at samarbejdet kører. Og jeg mener hun har brug for både mor og far, men hvis jeg slæber ham i statsforvaltningen, signalerer det jo ikke at jeg mener hun har brug for en mor og en far? 

 

Og jo hun er lille, men dagplejeren siger også at hun bare skaber sig, da det er uden tårer, hun "lader" som om hun græder.

Ud over det, så ja hun sover FANTASTISK, spiser og leger osv. 

Der er jeg ikke enig med din DP. At en pge på 2 år viser, at hun er vred, frustreret, ærgerlig eller andet, som måske ikke udmønter sig i gråd med tåre, er IKKE at hun skaber sig. Hun er slet ikke gammel nok til at skabe sig bevidst. Med mindre vi lægger noget forskelligt i ordet.

Jeg havde sagt til faderen, at det tydeligvis ikke er i jeres datters tarv, at hun er 50-50 hvert sted, og at i må finde frem til en anden løsning. Hvis han ikke er enig og vil vedblive ved den nuværende ordning, er du måske nødsaget til at bringe sagen til statsamtet. Det signalerer ikke på nogen måde, at du ikke mener, hun har brug for sin far! Det signalerer blot at du ønsker jeres datter det bedste, og har vurderet at den nuværende ordning ikke er det. Hvis du giver udtryk for, at du er helt med på eks. en 10-4 ordning eller at han f.eks. har samvær med hende 1-2 gange i hverdagene og så en hel weekend hver 14. dag, signalerer du netop, at du ønsker at bevare hendes kontakt med sin far, og at hun har brug for ham...men at det er nødvendigt, at det sker på hendes præmisser.

JustMe skriver:

Jeg synes, det lyder som et råb om hjælp, og ikke som om hun "skaber" sig. (Er det virkelig at skabe sig, når man som 2-årig giver udtryk for sine følelser??). Jeg tror nærmere at problemet ligger i, at en 50-50 ordning ikke er særligt hensigtsmæssigt for et så lille barn (for det er hun stadig i min verden). Hun har jo ikke en reel chance for at finde ud af, hvor hun reelt hører hjemme, og det kan sagtens være det, hun reagerer så kragtigt på. De fleste mennesker har brug for en fast base og så kan de have sekundære derudover; jeg ville bestemt ikke føle mig tilpas, hvis jeg skulle have 2 faste baser, og jeg ville ikke kunne falde ordentligt til ro, tror jeg.

Så min ærlige mening er, at jeg synes du skal se nærmere på, hvordan hun har det hos sin far. Er det en reaktion på at være hos ham, eller er det "bare" en reaktion på at blive kastet frem og tilbage mellem mor og far? For sådan kan det godt føles for sådan en lille størrelse, og det er altså ikke optimalt. Du skriver, at hun bliver mere "normal" efter de første 4 dage...har i hende en uge hver? ...og hvordan er hun de sidste 3 dage?

Mht. timeout, bryder jeg mig ikke om det til så små børn. Kunne det ikke tænkes at hendes fortsatte gråd i time out'en samt det, at hun kalder på dig reelt er et udtryk for, at hun savner dig og har brug for dig til at hjælpe hende af med frustrationerne? Det hjælper 5 minutter alene i en krog ikke på  Små børn kan godt få stress (og med sådan en deleordning er det nok endnu nemmere at få), så det kan godt tænkes, at hendes voldsomme reaktioner skyldes, at hendes indre er kaos. Vi kender det fra os selv...har vi en indre uro pga. stress eller stressende omstændigheder, så skal det ikke særligt meget til at vælte læsset.

Hvordan er hun ellers? Falder hun fint i søvn, sover uden uro, spiser fint osv?

JustMe skriver:

Der er jeg ikke enig med din DP. At en pge på 2 år viser, at hun er vred, frustreret, ærgerlig eller andet, som måske ikke udmønter sig i gråd med tåre, er IKKE at hun skaber sig. Hun er slet ikke gammel nok til at skabe sig bevidst. Med mindre vi lægger noget forskelligt i ordet.

 

Jeg havde sagt til faderen, at det tydeligvis ikke er i jeres datters tarv, at hun er 50-50 hvert sted, og at i må finde frem til en anden løsning. Hvis han ikke er enig og vil vedblive ved den nuværende ordning, er du måske nødsaget til at bringe sagen til statsamtet. Det signalerer ikke på nogen måde, at du ikke mener, hun har brug for sin far! Det signalerer blot at du ønsker jeres datter det bedste, og har vurderet at den nuværende ordning ikke er det. Hvis du giver udtryk for, at du er helt med på eks. en 10-4 ordning eller at han f.eks. har samvær med hende 1-2 gange i hverdagene og så en hel weekend hver 14. dag, signalerer du netop, at du ønsker at bevare hendes kontakt med sin far, og at hun har brug for ham...men at det er nødvendigt, at det sker på hendes præmisser.

Tak for svar - jeg ved godt at jeg er nød til og tage fat i faderen og det ikke er det bedste for vores datter, men øv det er en træls situation......

Men jeg vil det bedste for hende og må tage ansvar for det.....

Det lyder FULDSTÆNDIG som min datter.. hun er dog kun 19 mdr.. Men her er der heller ikke særlig mange positive dage  
Men ved ikke hvad det kan være.. håber også for dig det snart vender!