Stoler du på dit barns lærere?

SussieThyssen skriver:

hehe..ja undskyld jeg griner lidt, for jeg har selv stødt ind i lidt af den slags i mine år som lærer..ikke så mange gange, men det er dog sket. 

Nej, det er meget sjældent, jeg selv har haft problemer med tvivl om en lærers faglighed, og jeg har generelt altid stolet på, at mine børn lærer det de har skulle lære...sådan da.

I engelsk har det dog knebet lidt en enkelt gang i ny og næ, men jeg har valgt at lade det være, blot sagt til mit barn, at han/hun bare skulle holde sig til det læreren sagde, så gik det nok godt.

Nej, det der ind imellem har kunnet vække mine alarmklokker har været en lærers pædagogiske evner, men det er, som bekendt, noget helt andet, samt evne til at kunne formidle undervisningen.
Der synes jeg desværre ofte, der er store mangler. Mine ærede kolleger bruger desværre alt for lidt energi på at udtænke måder, som kan gøre undervisningen spændende og levende, til skade for mangt et fag.
Men også her, har jeg altid valgt at forholde mig passiv, og så selv fylde på mit barn, derhjemme, så "hadefaget" i det mindste ikke led alt for stor overlast.

Jeg synes, du skal tage den med ro og smile af det, det er jo heller ingen skade til, at man ind imellem får lidt udfordringer til sit fag

Kærligst
Sussie
(der også er "gammel" dansklærer, men helt holder sig uden for at stille spørgsmål ved kommaregler)

Og så kom jeg pludselig i tanker om en fortrængt, men i grunden morsom episode, set i bakspejlet: Som helt grøn lærer blev jeg en morgen ringet op på skolen under vores morgenmøde af en mor til en elev, jeg havde til fransk. Hun præsenterede sig og spurgte kort og godt, om jeg ikke lige ville redegøre for mit syn på læringsstile! Øh - sådan lige på fire minutter, inden klokken ringede? 

Det var - selvfølgelig - en mor, som gik på Lærerhøjskolen for at videreuddanne sig, og som i frustration over, at pigebarnet efter en måned ikke var så god til fransk, fandt det helt indlysende at gribe det an på den måde. Gad vide, hvad jeg fik fremstammet? 

Efter oplevelser i min egen skolegang så tror jeg umiddelbart ikke jeg stoler blindt på lærere nej. Faktisk stoler jeg ikke blindt på nogen, det gjorde mine forældre desværre, her 15 år efter- kom det frem jeg altså talte sandt dengang og andre børn var udsat for det samme. Hovsa hva :-S men det er jo i en helt anden kategori- men nej rent fagligt kunne jeg sagtens tvivle på læren frem for mit barn. Men jeg ville nok lige undersøge det inden jeg sendte en mail med brok ;-)

På den beskrivelse du kommer med, er det jo helt tydeligt at der er tale om et specielt tilfælde med en lidt sær mor og ditto morfar. Så det ville jeg ikke lægge så meget i. Det er mest af alt synd for barnet, synes jeg.

M.h.t. tillid til lærere: Tja, jeg har haft mange utroligt gode lærere i min skoletid, så jeg har generelt et rigtigt godt indtryk. MEN - jeg regner bestemt med at være engageret og sætte mig ind i mit barns skoleliv, både det faglige og det sociale. Lærere er jo bare mennesker og begår fejl som os andre. Og må også forvente at blive stillet spørgsmål ved fra tid til anden, ligesom alle andre faggrupper. Jeg kunne dog aldrig finde på at sætte spørgsmålstegn ved kommafejl, da jeg aldrig selv har lært at kommattere, hahah ;-)

Jeg sammenligner lidt med mit eget fag. Der er gode sygeplejersker og der er dårlige sygeplejersker. Den indstilling har jeg nok også til lærerbestanden, jeg ville aldrig bare stole blindt på en lærer, men skulle have tid til at lære dem og deres metoder at kende inden jeg kunne have en holdning til dem.
Generelt har jeg nok ikke det mest positive billede af folkeskolen, men det hænger som sådan ikke sammen med lærernes faglige kvalifikationer, det har mere med de ressourcer I har til rådighed at gøre. Fx antallet af elever i en klasse, som efter min holdning er alt for højt. Jeg må stille mig tvivlende overfor, at en enkelt lærer kan 'se' alle og differentiere undervisningen til 28 elever. Er bange for at det giver ellers kompetente og engagerede lærere risiko for at blive stressede og udbrændte.
I dette videnssamfund er uddannelse alfa og omega, så det er mig en gåde, at vi ikke satser benhårdt på at give vores børn den aller aller bedste folkeskole

Mor og meget mere skriver:

Jeg tænker også mest på nyuddannede, der møder sådan en skepsis - de kan jo ikke henvise til deres erfaring og gode resultater. Jeg tror, jeg har været forkælet, siden jeg ikke har oplevet noget lignende før. 

Kommaregler er jo meget konkrete - men hvis det havde været mit valg af litteratur, der blev anfægtet, ville det være sværere at tilbagevise. 

Og ja, som mor og lærer har jeg da også nogle gange undret mig lidt over forhold i undervisningen af mine børn, men jeg har altid ladet det være. Der er ikke noget værre end lærer-forældre, som blander sig med "JEG plejer altid at gøre sådan" - uopfordret - men hold da op, hvor er det nogle gange fristende liiiige at komme med et godt råd til sit barns nye lærer! Jeg har lovet mig selv aldrig at blive sådan! 

Når det kommer til didaktik og metodik, så er vi netop ude i noget mere diffust og abstrakt end det fag-faglige, og der tror jeg, evt. skepsis og kritik ville slå mere hårdt. 

Vi er helt og aldeles enige 

Mor og meget mere skriver:

Og så kom jeg pludselig i tanker om en fortrængt, men i grunden morsom episode, set i bakspejlet: Som helt grøn lærer blev jeg en morgen ringet op på skolen under vores morgenmøde af en mor til en elev, jeg havde til fransk. Hun præsenterede sig og spurgte kort og godt, om jeg ikke lige ville redegøre for mit syn på læringsstile! Øh - sådan lige på fire minutter, inden klokken ringede? 

Det var - selvfølgelig - en mor, som gik på Lærerhøjskolen for at videreuddanne sig, og som i frustration over, at pigebarnet efter en måned ikke var så god til fransk, fandt det helt indlysende at gribe det an på den måde. Gad vide, hvad jeg fik fremstammet? 

LOL...ja det var da godt nok tarveligt...håber dog du havde nået at få en kop morgenkaffe inden 

Jeg stoler på deres faglighed.

Men måden at formidle undervisningen og ikke mindst den tvivlsomme pædagogik der praktikseres på tøsens skole, er jeg og vi meget opmærksomme på! Men overvåger og angriber ingen - tror da på, at de gør deres bedste.. det er måske bare ikke godt nok.

Jeg har ingen erfaringer med lærere, da min datter kun er 1 år. Jeg tror nu ikke, det er fordi, man ikke stoler på fagligheden som sådan, men jeg tror tendensen er, at man i dag stiller sig mere kritisk over for hinanden. Jeg er selv en rigotg grammatiknørd (og rigtig god til grammatik - det ses islr i mine svar herinde haha), og jeg må indrømme, havde en lærer rettet noget grammatisk, som jeg ikke var enig i, havde jeg også viderespurgt mine eksperter, mine kolleger. Jeg havde ikke stillet mig på bagbenene, før jeg var helt sikker, som du blev udsat for. Så konklusionen for mit vedkommende er både og. Ved jeg noget om det emne, vil jeg være sikker på, det er det samme min datter til den tid får at vide, og er jeg ikke enig, vil jeg undersøge det...håber det gover mening

Jeg tror på at de fleste lærere er fagligt dygtige, men ligesom alle andre fag, kan man jo ikke lukke øjnene for at nogen lægere afslutter deres uddannelse med et 2'tal og andre med 12.

Dernæst kommer at lærere jo kan tage fejl - men også forældrene.

Jeg tænker at der er kommet nogle nye regler med retsskrivning i forhold til gamle dage. Jeg har aldrig været god til tegnsætning, men min mor kan det udenad. Og jeg ville da også stole på hende, i forhold til at man i dag har en mere frisindet indstilling til tegnsætning - eller det er min opfattelse; f.eks. kan man i dag skrive Majonæse istedet for Mayonnaise, hvilket i min verden ikke ville blive accepteret. Jeg ville betragte førstskrevne som en stavefejl.

TeamRocket skriver:

Efter oplevelser i min egen skolegang så tror jeg umiddelbart ikke jeg stoler blindt på lærere nej. Faktisk stoler jeg ikke blindt på nogen, det gjorde mine forældre desværre, her 15 år efter- kom det frem jeg altså talte sandt dengang og andre børn var udsat for det samme. Hovsa hva :-S men det er jo i en helt anden kategori- men nej rent fagligt kunne jeg sagtens tvivle på læren frem for mit barn. Men jeg ville nok lige undersøge det inden jeg sendte en mail med brok ;-)

Til dig og flere andre: Jeg mener bestemt ikke blind tillid - man skal have åbne øjne i alle relationer. Jeg tænker på almindelig, grundlæggende tillid, indtil der i værste fald dukker noget op, som virker helt forkert, og som man så selvfølgelig er i sin gode ret til at undersøge nærmere. 

Jeg er da helt indforstået med, at forældre er opmærksomme på dem, der har ansvaret for deres børn og undervisningen af dem - det er jeg selvfølgelig også selv over for børnenes lærere og andre, der har stor indflydelse på deres liv. Til gengæld kunne jeg ikke sende mine børn i skole og som udgangspunkt gå ud fra, at lærerne ikke havde forstand på, hvad de gjorde - så ville jeg jo aldrig kunne slappe af. Og så ville jeg lige sikre mig, at der virkelig var basis for kritik, før jeg henvendte mig - ikke mindst, når jeg på fem minutter kunne tjekke kommareglerne på nettet