Ka+Ma=Be skriver:
Det er et svært spørgsmål! For du vil helt klart få svar fra begge lejre. Og jeg tror ikke du har brug for, at vi fortæller dig hvad der er bedst for dig. Jeg tror du har brug for alt den støtte og opbakning du kan få!
Mærk efter på dig selv. Hvor meget ønsker du det her? Er det kampen værd? Vil du fortryde at stoppe?
Jeg har selv været der, så jeg kan udemærket sætte mig ind i dine tanker. Jeg selv kæmpede mere eller mindre med amningen i 4 måneder. Med det vil jeg hurtigt indskyde, at når jeg siger kæmper, er det ikke fordi det var svært hele vejen, men smerterne varede ved i 4 måneder, og det var hårdt!
Inden jeg fødte Benjamin var jeg ikke vildt hooked på at amme. Jo jeg ville da give det et forsøg, men fungerede det ikke, så var det nok bare sådan det skulle være.... Men da jeg først fik ham, der kunne jeg slet ikke give slip! Jeg ville det pludseligt SÅ gerne, og derfor var det kampen værd for mig. Det blev godt og jeg har ind til videre ammet i 13 måneder. 
Din tolkning med mælken vil jeg umiddelbart give dig ret i, men hvis hun tager på som hun skal, så må der jo unægteligt være næring!
Men vær obs på det.
Det du skriver med at amme liggende, det ville jeg også råde dig til at øve og øve og øve. For når først det er i orden, så bemærker man stort set ikke natamningen (min erfaring).
I starten supplerede jeg også med en smule mme i sprøjte, fordi Benjamin var sulten. Det er en ambivalent følelse, men det fungerede og varede kun et par uger (som jeg lige husker det).
Jeg håber du kan overskue hele min smørre
Jeg synes bare det er super vigtigt, at vi alle husker på at give noget opbakning i stedet for altid at presse vores holdning ned over andre. Det nytter ikke noget at sige hverken "så giv dog barnet flaske", eller "Du skal for alt i verden amme!", for det skaber blot flere frustrationer og tvivlsspørgsmål.
Du er altid velkommen til at rådføre dig hos mig hvis du får brug for det!
Og alt held og lykke med hvadend det ender ud med 
Tusind tak for svar, jeg sætter virkelig pris på du gider at bruge tid på at skrive. Det lyder dælme hårdt, at du havde smerter i 4mdr, og sejt du kom igennem det!
Jeg er virkelig i vildrede, for vil gerne amme - men ikke for enhver pris, og i øjeblikket virker det som om, at min beslutning om at amme går ud over min datters velvære. Det synes jeg er hårdt at se...hun er udmattet og sulten. Jeg håber dælme vi snart er ovre det appetitsprig, hvis det er det. Vender det med lægen på mandag.
Mht ammestillinger overvejer vi at betale en privat ammerådgiver til at komme på hjemmebesøg. Måske en sådan kunne hjælpe - for kan virkelig ikke få det til at fungere. De 500 kr det vil koste, er vist givet ok ud, hvis jeg kan få lidt nattesøvn.
Ved endnu ikke hvad jeg gør, men tror måske jeg prøver at give det nogle dage endnu. Forhåbentlig er der snart lidt søvn i sigte, også tænker man bare klarere. Er vist ikke i stand til at træffe en beslutning lige nu.