Ja må indrømme jeg virkelig overvejer det....amningen kører her efter 5 uger stadig helt af H til. Den sidste uge har min pige ville ligges til hver time..nat og dag. Jeg har føjet hende med det resultat, at jeg er så udkørt nu. Jeg får ikke rigtig hvilet, og jeg føler ikke at jeg har overskud til andet end at give hende mad. Ikke nok med det, selve amningen vil jeg klassificere som kampamning - hun sutter cirka 5 min, og spænder så helt op i en flitsbue og græder ulykkeligt, mens hun skiftevis tager min brystvorte og sutter og spytter den ud. Jeg har tolket denne opførelse på at der ikke var nok mælk( mine bryster føles også heeelt tomme), hvorfor jeg er blevet ved med at ligge hende til, når hun beder om det..for at få produktionen i vejret. Men her efter en uge, er biledet det samme...... Hun opfører sig somom hun aldrig er helt mæt, hvilket er meget hjerteskærende.
Jeg ved godt der er noget der hedder appetitspring, og det måske er det vi er ude i....men 7 dage, hvor længe skal det stå på. Kan snart ikke hænge sammen mere, og lillepigen er også helt vildt træt. Føler virkelig ikke jeg kan nyde hende, alt fokus er på amning amning amning........og når det så er sådan en kamp, som konstant ender i skrig og skrål, ja så er det ikke meget kvalitetstid.
Jeg startet med at amme med brikker grundet indadvendte brystvorter, men har formået at afvænne hende, og vi klarer det nu uden. men vi øver stadig, og jeg formår endnu ikke at ligge ned og amme, så 7 dage med amning hver time, det er godt nok hårdt.
Har snakket med min sp, som fokusere på at noget må jeg gøre rigtigt, da hun jo tager flot på., har ok bleerosv. men helt ærlig for hvilken pris er det? Kan jo ikke forsætte med at amme hende hver time, det kan hverken hun eller jeg holde til.
Er så tæt på at give en flaske MME, har endda købt en nanbrik, som står i skabet......hvad ville I gøre, ville I hænge i, og i så fald hvor længe?
Det er et svært spørgsmål! For du vil helt klart få svar fra begge lejre. Og jeg tror ikke du har brug for, at vi fortæller dig hvad der er bedst for dig. Jeg tror du har brug for alt den støtte og opbakning du kan få!
Mærk efter på dig selv. Hvor meget ønsker du det her? Er det kampen værd? Vil du fortryde at stoppe?
Jeg har selv været der, så jeg kan udemærket sætte mig ind i dine tanker. Jeg selv kæmpede mere eller mindre med amningen i 4 måneder. Med det vil jeg hurtigt indskyde, at når jeg siger kæmper, er det ikke fordi det var svært hele vejen, men smerterne varede ved i 4 måneder, og det var hårdt!
Inden jeg fødte Benjamin var jeg ikke vildt hooked på at amme. Jo jeg ville da give det et forsøg, men fungerede det ikke, så var det nok bare sådan det skulle være.... Men da jeg først fik ham, der kunne jeg slet ikke give slip! Jeg ville det pludseligt SÅ gerne, og derfor var det kampen værd for mig. Det blev godt og jeg har ind til videre ammet i 13 måneder. 
Din tolkning med mælken vil jeg umiddelbart give dig ret i, men hvis hun tager på som hun skal, så må der jo unægteligt være næring! Men vær obs på det.
Det du skriver med at amme liggende, det ville jeg også råde dig til at øve og øve og øve. For når først det er i orden, så bemærker man stort set ikke natamningen (min erfaring).
I starten supplerede jeg også med en smule mme i sprøjte, fordi Benjamin var sulten. Det er en ambivalent følelse, men det fungerede og varede kun et par uger (som jeg lige husker det).
Jeg håber du kan overskue hele min smørre 
Jeg synes bare det er super vigtigt, at vi alle husker på at give noget opbakning i stedet for altid at presse vores holdning ned over andre. Det nytter ikke noget at sige hverken "så giv dog barnet flaske", eller "Du skal for alt i verden amme!", for det skaber blot flere frustrationer og tvivlsspørgsmål.
Du er altid velkommen til at rådføre dig hos mig hvis du får brug for det! Og alt held og lykke med hvadend det ender ud med 
