Ihh hvor er det altså svært :-( (opdragelse)

Faith skriver:

Åh havde ikke set at din pige kun er 14 måneder. Nej hende ville jeg bestemt IKKE sende i time out! Det er direkte synd, for det forstår hun jo intet af, og ville føle sig forladt og svigtet.

 

den tanke hade jeg også meen prøver virkelig a styre mig men et nej er en nej men puha et tempremant -ka ik stave det

betina23 skriver:

den tanke hade jeg også meen prøver virkelig a styre mig men et nej er en nej men puha et tempremant -ka ik stave det

Det er bare slet ikke nemt!

Men vi gør det alle så godt vi kan.

Den lykkelige skriver:

Dejlig det er som det skal være  hi hi.. men hvorfor skal det være sådan  
Men er glad for at læse det du skriver med at det er fordi hun er tryg hjemme.. men nogle gange er jeg bare så bange for at det jeg gør er forkert.. os der skaber problemet..  men jeg gør jo mit bedste.. og har aldrig prøvet have sådan en lille der styre det hele..  

Vi gør jo det bedste vi kan. Det er så vores lod som forældre at blive udfordret af de små (møg)unger Men kan da altid blive klogere - på den anden side er det jo os, der kender vores børn bedst og også os, der har den største indflydelse/påvirkning. Her hjælper det ikke med de lange forklaringer, dem går han helt kold på. Det virker bedst med kort og kontant 'nej, det vil jeg ikke have' og så videre. Så tager han en skriger og fortsætter så hvad han var i gang med. Men alle børn er forskellige...

Faith skriver:

Lige præcis!

Man behøver ikke altid tærske langhalm på tingene. Det er tilladt at være vred og frustreret uden grund.

Det der bare er så vigtigt er at barnet ved at mor og far er der ligegyldigt hvad, og at det altid kan komme og få en krammer når det er klar til det.

Enig (surprise). Jeg har enelte gange fået kommentaren "hun skal da ikke have en krammer for at være sur"; men det får hun hos mig. For nogle gange er det netop det, der skal til for at komme ud af vreden. En følelse som i øvrigt kan være rigtigt ubehagelig at have; også som voksen

Den lykkelige skriver:

Ja du har ret!! 
Nej hun kan slet ikke lege selv hjemme hos os.. men i dagplejen kan hun sagtens.. står tit bare og glor.. for hvis dagpleje moderen står i entreen og er ved at sige farvel til et andet barn.. så kan hun være i den anden ende af huset og lege.. ville ALDRIG ske herhjemme!

Måske løsningen på dit morgenproblem kunne være at lære hende at lege lidt selv derhjemme? Eks. sætte hende i gang med en eg g prøve at deltage så lidt, som muligt i den?

betina23 skriver:

men tror ikke det hjælper med en pii på 14 md eller gør det virkelig?
har ikke prøvet det men får tit afvide at hun har en virkelig dybt gående gråd når hun er gal og ked og tror nogle gange folk bliver sådan lidt dårlig mor som la hende græde lidt (sef med måde)

manden bliver bare sur når hun er og er bange for hvad folk ville tænke..

Et barn på 14 måneder har slet ikke nok hjernekapacitet til at forstå grunden bag time-outen, så det skal du ikke spilde din tid på

 

Mht. din mand; har han så et stort temperament, som han er lidt flov over, eller ærgerlig over at have? For det lyder til, at han er flov over at hun bliver sur og derfor bliver sur på jeres datter, fordi han føler at folk ser ned på jer, når hun bliver sur? Vrede og frustration er jo en helt legal følelse at have, og hvis han øsnker at stoppe hendes vredesudbrud, skal han jo netop statuere et godt eksempel og ikke selv fare i flint

JustMe skriver:

Et barn på 14 måneder har slet ikke nok hjernekapacitet til at forstå grunden bag time-outen, så det skal du ikke spilde din tid på

 

Mht. din mand; har han så et stort temperament, som han er lidt flov over, eller ærgerlig over at have? For det lyder til, at han er flov over at hun bliver sur og derfor bliver sur på jeres datter, fordi han føler at folk ser ned på jer, når hun bliver sur? Vrede og frustration er jo en helt legal følelse at have, og hvis han øsnker at stoppe hendes vredesudbrud, skal han jo netop statuere et godt eksempel og ikke selv fare i flint

Hey nej jeg gir hende heller ikke time out det var fordi vi snakkede om det men hun hade ik set min datter kun er 14 md

Ja jeg tror os han er som du sir flov over det han kan ik styre sig og han brokker sig tit desværre
Men vores datter har ligesom os andre jo os et tempremang og sine tegninger det må han lære

Men okay for tiden er hun slem

Hvis jeg må give min tanke med, så tror jeg helt bestemt i gør alt det rigtige, det lyder det til. Indrager hende i dagligdagens gøremål, taler anerkendende til hende, osv. 

Og så fornemmer jeg, at i er super usikre på jeres "måde" alligevel, siden det jo -af en eller anden grund- ikke virker efter hensigten (altså hendes "trods"). Og jeg tror det er dér den kikser - lillepigen kan jo godt fornemme at i kan blive usikre i visse situationer og dét gør at hun ikke rigtig ved hvordan hun skal begærde sig alligevel. Jeg tror hun har brug for, at i føler sikkerhed i den måde i gør tingene på - det kræver at i fortæller hinanden at dét i gør er godt nok! Så i også tror på det i situationen, for det er i situationen at man bliver "hylet ud af den" og usikker. 

Dermed ikke sagt at hun så bliver engle-barnet, for det hun gennemgår skal hun jo have lov at gennemgå hun skal jo have lov at blive rigtig rigtig vred osv. Men så er det vigtigt at feks. far ikke bliver opgivende hvis hun pludselig "hellere" vil have dig, så er der ikke andet for end at sige "nu er det lige far der hjælper dig" med et smil, og så lade hende være lidt sur. Det er helt okay  

Ved ikke om det gav mening for dig. 

betina23 skriver:

Hey nej jeg gir hende heller ikke time out det var fordi vi snakkede om det men hun hade ik set min datter kun er 14 md

Ja jeg tror os han er som du sir flov over det han kan ik styre sig og han brokker sig tit desværre
Men vores datter har ligesom os andre jo os et tempremang og sine tegninger det må han lære

Men okay for tiden er hun slem

Din beskrivelse mindede mig bare om en artikel, jeg læste for nyligt, hvor det beskrives hvordan vi reagerer kraftigst på de af vores børns egenskaber, som vi selv besidder og ikke er stolte af.

 

Jeg havde eks. en periode, da min datter var mindre, hvor jeg var lidt beklemt ved, at hun spiste så meget. Det skyldtes formentlig, at jeg selv har lidt af overspisning meget længe, og at det rørte ved et område i mig, som jeg var flov over. Nu er jeg imidlertid ligeglad med det og bare glad for, at hun har en sund appetit. På samme måde, kan i måske prøve at vende bolden og sige til jer selv, at det kunner godt, at hun formår at vise sine følelser og ikke bider dem i sig

 

 

JustMe skriver:

Din beskrivelse mindede mig bare om en artikel, jeg læste for nyligt, hvor det beskrives hvordan vi reagerer kraftigst på de af vores børns egenskaber, som vi selv besidder og ikke er stolte af.

 

Jeg havde eks. en periode, da min datter var mindre, hvor jeg var lidt beklemt ved, at hun spiste så meget. Det skyldtes formentlig, at jeg selv har lidt af overspisning meget længe, og at det rørte ved et område i mig, som jeg var flov over. Nu er jeg imidlertid ligeglad med det og bare glad for, at hun har en sund appetit. På samme måde, kan i måske prøve at vende bolden og sige til jer selv, at det kunner godt, at hun formår at vise sine følelser og ikke bider dem i sig

 

 

ja det er det os men nogen gange er det for at få sin vilje og hvis hun ikke får det bliver hun stik stik tosset.. og så farmand halvt om halvt med.. men vi har snakket om det han vil prøve at styre sit tempremang lidt osse (han råber ikke eller noget a hende bare så du ikke tror dette) han kommer ud med det når hun ikke høre det eller som nu går en tur... mænd... men elsker den begge virkelig meget os med deres sure opstød og megninger hehe.

det dejligt din datter har en god appetit