Ihh hvor er det altså svært :-( (opdragelse)

Ja ved ikke om jeg kan forklare det eller kan få råd om noget, eller jeg egentlig bare er frustreret og vil ud med det..  
Men min datter er 19 mdr og nogle gange er det bare som om hun styre huset helt..
Jeg har ville snakke med dagplejen om det i flere dage, men hver gang jeg har hentet har det været total masse hentning, med 4 andre forældre.. så har ikke kunne stå der og spørge en masse..
Men til morgen fik vi så snakket om det..
Sagen er den at hun i forvejen er i lidt "trods alder".. siger nej til alt, vil gøre det omvendte af hvad vi siger osv.. 
Men hvis min kæreste (hendes far) er alene med hende så er hun glad nok for ham.. Men hvis vi f.eks. har kørt i bil alle 3 og det så er ham der tager hende ud af bilen, eller er ham som tager hendes sko og tøj af, mens jeg f.eks. vil begyndte på maden eller pakke indkøb ud eller lignende.. så hyler og skriger hun og løber hen mod mig som om han har gjort hende noget 
Det går også min kæreste meget på.. fordi han ikke føler sig god nok..
De sidste 3 dage har hun grædt og grædt og hjælper kun hvis man sætter sig ned og laver det hun vil have.. man må intet andet lave.. Igår græd og skreg hun en hel time.. alt var galt og hun kastede sig på gulvet osv.. så skulle vi ind til naboen og fra vi kom ind af døren hos dem var hun i strålende humør og var det de næste to timer.. så gik vi ind til os selv og fra da døren lukkede begyndte hun at brokke igen indtil maden kom på bordet..
Men altså jeg kan bare ikke finde ud af om det er mig der ikke er hård/konsekvent nok eller om det er fordi hun er plaget af tænder, trods alder og er træt om eftermiddagen.. 
Er så nervøs for at gøre det forkerte og vil bare gerne have en glad og tilfreds pige.. men har jeg bare aldrig haft  
Hun er i forvejen meget følsom.. hvis hun f.eks. græder og brokker over noget hun f.eks. vil have inden maden, så skal man virkelig "stryge hende med hårene" ellers bliver hun mega ked over konsekvens, tonefald osv.. 
Årh jeg havde sku aldrig troet det ville være så svært det her..  

Den lykkelige skriver:

Ja ved ikke om jeg kan forklare det eller kan få råd om noget, eller jeg egentlig bare er frustreret og vil ud med det..  
Men min datter er 19 mdr og nogle gange er det bare som om hun styre huset helt..
Jeg har ville snakke med dagplejen om det i flere dage, men hver gang jeg har hentet har det været total masse hentning, med 4 andre forældre.. så har ikke kunne stå der og spørge en masse..
Men til morgen fik vi så snakket om det..
Sagen er den at hun i forvejen er i lidt "trods alder".. siger nej til alt, vil gøre det omvendte af hvad vi siger osv.. 
Men hvis min kæreste (hendes far) er alene med hende så er hun glad nok for ham.. Men hvis vi f.eks. har kørt i bil alle 3 og det så er ham der tager hende ud af bilen, eller er ham som tager hendes sko og tøj af, mens jeg f.eks. vil begyndte på maden eller pakke indkøb ud eller lignende.. så hyler og skriger hun og løber hen mod mig som om han har gjort hende noget 
Det går også min kæreste meget på.. fordi han ikke føler sig god nok..
De sidste 3 dage har hun grædt og grædt og hjælper kun hvis man sætter sig ned og laver det hun vil have.. man må intet andet lave.. Igår græd og skreg hun en hel time.. alt var galt og hun kastede sig på gulvet osv.. så skulle vi ind til naboen og fra vi kom ind af døren hos dem var hun i strålende humør og var det de næste to timer.. så gik vi ind til os selv og fra da døren lukkede begyndte hun at brokke igen indtil maden kom på bordet..
Men altså jeg kan bare ikke finde ud af om det er mig der ikke er hård/konsekvent nok eller om det er fordi hun er plaget af tænder, trods alder og er træt om eftermiddagen.. 
Er så nervøs for at gøre det forkerte og vil bare gerne have en glad og tilfreds pige.. men har jeg bare aldrig haft  
Hun er i forvejen meget følsom.. hvis hun f.eks. græder og brokker over noget hun f.eks. vil have inden maden, så skal man virkelig "stryge hende med hårene" ellers bliver hun mega ked over konsekvens, tonefald osv.. 
Årh jeg havde sku aldrig troet det ville være så svært det her..  

Har igen gode råd, men ville ike gå forbi uden et kram! Det har du vist brug for! 

M (: skriver:

Har igen gode råd, men ville ike gå forbi uden et kram! Det har du vist brug for! 

Tusind tak!!! 

vi har selv været det igennem med min dreng, og ja hvis jeg havde de gyldne råd, så ville jeg meget gerne give dig dem, men det har jeg desværre ikke..

Det hjalp dog en smule at fortælle ham at det er okay han blev sur over det jeg sagde nej til, men at han lige nu ikke kunne få det fordi maden snart var færdig eller lignende..

Nu er han 2 år og knap 6 måneder og har en lille periode igen, det tror jeg dog hænger sammen med at vi er startet op på 7/7 ordning med mandens søn, og der derfor er sket en del ændringer i hverdagen, samtidig med at mor pludselig ikke har så meget fri mere så han også kunne have fri..

Jeg tog en fridag med ham igår, og kunne tydeligt mærke på ham at han bare lige manglede noget alenetid med mig, og det fik han til den store guldmedalje, og så virkede han mere tilfreds..


men stort kram til dig, fra en der ved præcis hvordan du har det..

Din datter gennemgår en fuldstændig normal del af sin udvikling.

Hendes personlighed er for alvor ved at blive dannet. Hun vil det hele selv, men hun har måske svært ved at sætte ord på, og det giver de der "anfald" af vrede og frustration hos hende. Hun spiller jer lidt ud mod hinanden for at teste hvor langt hun kan gå, og hun har faktisk brug for at i er konsekvente og sætter grænser for hende, ellers skaber det forvirring for hende og gør hende endnu mere frustreret.

Hjemme hos os betyder et nej nej. Når vi fks siger at der skal børstes tænder kan det ikke diskuteres. Og siger vi at der skal spises aftensmad, ja så er det ikke om 5 minutter, nej det er nu. Det giver sommetider nogle store vredesudbrud, men når de opdager at vi mener det vi siger, ja så falder der ro på.

Det hjælper rigtig meget hjemme hos os hvordan vores tilgang er til dem. Møder vi dem med vrede, frustration og irritation, så forstærker vi deres vrede og frustration. Vi gør meget ud af at inddrage dem i de ting vi gør, selvom det ville være meget nemmere hvis vi gjorde det selv. Det gælder fks borddækning og at sætte ting i opvaskemaskinen. Det tager en helvedes tid, men det gør at de føler at de bliver set og at de er et par store dygtige drenge.

Vi roser dem rigtig meget når de gør noget godt, men de får til gengæld også at vide hvis de gør noget der er "galt". Vi forklarer meget i stedet for bare at sige "nej". Hader de der forældre der svarer "bare fordi" når barnet spørger "hvorfor".

Mit råd til dig er at være konsekvent men kærlig. Udstrål at du mener det du siger, men at det er ok at din datter føler det hun føler. Sig fks. "jeg kan godt forstå du er vred" når hun er vred, men forklar hende hvorfor du siger nej. På den måde anerkender du hendes følelser som jo er ligeså rigtige som dine følelser.

Håber du kan bruge det til noget. Ellers springer du bare over mit indlæg

Hun lyder helt normal! Det er bare så pisse frustrerende at have sådan en lille general til at styre tropperne.... Vores dreng kan også have de mest fantastiske udbrud af vrede, frustration, vil selv osv osv. Når vi så er andre steder kan han være som en lille engel og så starter det forfra igen når vi træder ind ad døren. Jeg trøster mig med at Sigrid Riise (hende der radio-sundhedsplejersken) sagde, at det lige præcis ER hjemme ved forældrene, de reagerer mest. Det er er her de er mest trygge og det er os som forældre, de både spejler sig i og 'spiller bolden op af' så det skal være sådan. Det er et udtryk for at de er trygge ved os og bruger os i deres udvikling. Så frustrerende og til at blive vanvittig af, men helt som det skal være. 

 

Faith skriver:

Din datter gennemgår en fuldstændig normal del af sin udvikling.

Hendes personlighed er for alvor ved at blive dannet. Hun vil det hele selv, men hun har måske svært ved at sætte ord på, og det giver de der "anfald" af vrede og frustration hos hende. Hun spiller jer lidt ud mod hinanden for at teste hvor langt hun kan gå, og hun har faktisk brug for at i er konsekvente og sætter grænser for hende, ellers skaber det forvirring for hende og gør hende endnu mere frustreret.

Hjemme hos os betyder et nej nej. Når vi fks siger at der skal børstes tænder kan det ikke diskuteres. Og siger vi at der skal spises aftensmad, ja så er det ikke om 5 minutter, nej det er nu. Det giver sommetider nogle store vredesudbrud, men når de opdager at vi mener det vi siger, ja så falder der ro på.

Det hjælper rigtig meget hjemme hos os hvordan vores tilgang er til dem. Møder vi dem med vrede, frustration og irritation, så forstærker vi deres vrede og frustration. Vi gør meget ud af at inddrage dem i de ting vi gør, selvom det ville være meget nemmere hvis vi gjorde det selv. Det gælder fks borddækning og at sætte ting i opvaskemaskinen. Det tager en helvedes tid, men det gør at de føler at de bliver set og at de er et par store dygtige drenge.

Vi roser dem rigtig meget når de gør noget godt, men de får til gengæld også at vide hvis de gør noget der er "galt". Vi forklarer meget i stedet for bare at sige "nej". Hader de der forældre der svarer "bare fordi" når barnet spørger "hvorfor".

Mit råd til dig er at være konsekvent men kærlig. Udstrål at du mener det du siger, men at det er ok at din datter føler det hun føler. Sig fks. "jeg kan godt forstå du er vred" når hun er vred, men forklar hende hvorfor du siger nej. På den måde anerkender du hendes følelser som jo er ligeså rigtige som dine følelser.

Håber du kan bruge det til noget. Ellers springer du bare over mit indlæg

 virkelig godt skrevet og kan kun tilslutte mig.

dog kan det der med at forklare alting hele tiden, også for barnet, være for meget.. nogen gange er det fint, herhjemme, at sige "fordi jeg er den voksne og bestemmer".

TS: siger I "vil du med hjem"? eller "nu skal vi hjem?", "vil du i bad?" eller "nu skal du i bad?" for selvom de to ting minder meget om hinanden, så er der en verden til forskel inde i hovedet på en næsten to-årig.. 

Vi brugte meget den der "vil du..." indtil vi blev gjort opmærksomme på at den anden løsning "du skal...." er MEGET mere effektiv.. 

Vidunderligeunger skriver:

 virkelig godt skrevet og kan kun tilslutte mig.

dog kan det der med at forklare alting hele tiden, også for barnet, være for meget.. nogen gange er det fint, herhjemme, at sige "fordi jeg er den voksne og bestemmer".

TS: siger I "vil du med hjem"? eller "nu skal vi hjem?", "vil du i bad?" eller "nu skal du i bad?" for selvom de to ting minder meget om hinanden, så er der en verden til forskel inde i hovedet på en næsten to-årig.. 

Vi brugte meget den der "vil du..." indtil vi blev gjort opmærksomme på at den anden løsning "du skal...." er MEGET mere effektiv.. 

Ja du har ret. Forklaringer på alting kan blive for meget! Og når der er ulvetime og det hele bare skal gå op i en højere enhed, ja så er det ikke altid at man sætter sig ned og siger "Jo lille ven, nu skal du bare høre hvordan tingene hænger sammen...."

Og det sidste du skriver..... Helt enig!!!!!

Faith skriver:

Ja du har ret. Forklaringer på alting kan blive for meget! Og når der er ulvetime og det hele bare skal gå op i en højere enhed, ja så er det ikke altid at man sætter sig ned og siger "Jo lille ven, nu skal du bare høre hvordan tingene hænger sammen...."

Og det sidste du skriver..... Helt enig!!!!!

min mor (pædagog) brugte altid uendelig lang tid på at forklare alting, hvilket bare gjorde at jeg tænkte "bla bla bla".. så derfra har jeg selv bestemt mig for at det ikke altid er nødvendigt med en forklaring.. men spørger de hvorfor, så er det selvfølgelig fordi de gerne vil ha det forklaret.. 

Faith skriver:

Din datter gennemgår en fuldstændig normal del af sin udvikling.

Hendes personlighed er for alvor ved at blive dannet. Hun vil det hele selv, men hun har måske svært ved at sætte ord på, og det giver de der "anfald" af vrede og frustration hos hende. Hun spiller jer lidt ud mod hinanden for at teste hvor langt hun kan gå, og hun har faktisk brug for at i er konsekvente og sætter grænser for hende, ellers skaber det forvirring for hende og gør hende endnu mere frustreret.

Hjemme hos os betyder et nej nej. Når vi fks siger at der skal børstes tænder kan det ikke diskuteres. Og siger vi at der skal spises aftensmad, ja så er det ikke om 5 minutter, nej det er nu. Det giver sommetider nogle store vredesudbrud, men når de opdager at vi mener det vi siger, ja så falder der ro på.

Det hjælper rigtig meget hjemme hos os hvordan vores tilgang er til dem. Møder vi dem med vrede, frustration og irritation, så forstærker vi deres vrede og frustration. Vi gør meget ud af at inddrage dem i de ting vi gør, selvom det ville være meget nemmere hvis vi gjorde det selv. Det gælder fks borddækning og at sætte ting i opvaskemaskinen. Det tager en helvedes tid, men det gør at de føler at de bliver set og at de er et par store dygtige drenge.

Vi roser dem rigtig meget når de gør noget godt, men de får til gengæld også at vide hvis de gør noget der er "galt". Vi forklarer meget i stedet for bare at sige "nej". Hader de der forældre der svarer "bare fordi" når barnet spørger "hvorfor".

Mit råd til dig er at være konsekvent men kærlig. Udstrål at du mener det du siger, men at det er ok at din datter føler det hun føler. Sig fks. "jeg kan godt forstå du er vred" når hun er vred, men forklar hende hvorfor du siger nej. På den måde anerkender du hendes følelser som jo er ligeså rigtige som dine følelser.

Håber du kan bruge det til noget. Ellers springer du bare over mit indlæg

Tusind tak for dit svar Problemet her er bare at vi gør de ting du skriver.. 
Når hun flipper helt ud fordi hun ser noget hun vil have inden aftensmads tid står hun og skriger og græder.. jeg sætter mig ned i hendes højde og prøver sige "jeg forstår godt du vil have chokoladepålæg, men vi skal spise lige om lidt".. Men hun græder og skriger så højt og frustreret at jeg slet ikke kan overdøve hende.. eller få ro på hende.. 
Hun er med til at dække bord (med de ting hun kan bære).. hun putter også i opvaskemaskinen og vaskemaskinen osv..
Jeg er bare sådan i tvivl om hun er sådan fordi hun måske har ondt i munden pga 4 tænder der lige er kommet.. om hun er træt eller hvad hun er..
i starten hvis hun f.eks. ikke ville have min kæreste skulle tage hendes tøj af så sagde han f.eks "Kommer du herhen og får dine sko og jakke af".. "nej nej nej" siger hun så.. Hvor jeg den anden dag sagde til ham han bare skal tage hende op på skødet og tage det tøj af.. ikke de spørgsmål og at det når køre op i en spids!!
Plus at han skal være bedre til at tage initiativ til at børste hendes tænder og give nattøj på.. for det er altid mig nemlig..
Men altså så svært at vide hvad hun går igennem.. har så svært ved at gennemskue om det er "skuespil" eller hun virkelig er ked af det.. Eller hun prøver spille os ud mod hinanden..