Ihh hvor er det altså svært :-( (opdragelse)

JustMe skriver:

For det første, kan det slås fast med syvtommersøm, at din datter på 19 måneder IKKE spiller skuespil! Når hun bliver hysterisk og ked af det på den måde, så er det fordi hun reelt er oprørt. Nogle børn affinder sig mer emed et "nej", end andre børn gør, og din datter er åbenbart sådan indrettet, at hun reagerer stærkt, når tingene ikke lige kører, som hun ønsker det....og det er helt okay. Hun er stadig så lille at hun skal lære at bearbejde de forskellige følelser, hun oplever såsom vrede, frustration, skuffelse, ærgrelse, forvirring osv. Hvis hun bliver stillet et spørgsmål, mens reelt ikke selv må bestemme, er det jo klart, at hun bliver sur Så jeg tror, det er rigtig godt, at du har sagt sådan til din kæreste. Måske vælger hun netop dig i tilspidsede situationer, fordi hun ved, at du viser hende vejen (so to speak). I den alder, de har nu afprøver de netop grænser for at finde ud af, hvor de går, og om de rykker sig, hvis man nu vedholdende bliver ved at udfordre dem.

Når hun bliver sur, ked, frustreret eller lign. er jeg af den overbevisning, at du bare skal blive ved med at se og høre hende, som du allerede gør. Vise, at du forstår hendes følelser, og at de er okay at have og så ellers prøve at hjælpe hende med at takle dem. Eks. trøste hende, når hun er ked af det, aflede hende, når hun er frustreret - lær hende at bryde ud af den ubehagelige følelse (for det ved vi jo også selv; hvis vi bliver tvunget væk fra noget, vi nyder at lave, bliver vi også skuffede eller frustrerede. Vi har bare mange flere års erfaring i at takle de her følelser og i at lede os selv videre på et andet spor væk fra disse følelser).

 

Jeg synes ikke, det lyder til at du gør noget forkert som mor (selvom man kan få den tanke RIGTIG mange gange ), og hvis du bare er der for hende og er kærlig med konsekvent, så det ikke er pga forvirring; så tror jeg nok at hun med tiden skal lære at takle følelserne uden din hjælp

 

 

Jeg ved ikke, hvordan din datter reagerer, men herhjemme hjælper det tit, at jeg sætter mig på knæ ved siden af hende, hvis hun bliver sur eller ked over et eller andet, hun ikke må. Så anderkender jeg, at hun føler som hun gør, men holder ved mit "Nej" (eller hvad der nu ellers er årsagen til udbruddet) og så spørger jeg, om hun vil have et kram; ofte er det lige det, der skal til for at få det godt igen  Andre gange siger hun "Nej" og går udenom mig og finder selv noget andet at lave....nogle gange med lidt brokkeri på vejen.

Tusind tak for dit svar!! 
Nej altså skuespil er også et dumt ord.. men altså selvom du siger det ikke er det hun gør, tror jeg nu alligevel der er lidt af det nogen gange (dog sjældent).. 
F.eks. i morges da jeg hentede hende på hendes værelse, så starter vi altid med at sige godmorgen og alt det der.. så går vi nedenunder.. hun får tør ble også ud i køkkenet og lave morgenmad..
Tit er jeg oppe før hun vågner fordi jeg gerne vil kunne gøre mig ordentlig istand/klar inden.. ellers bliver det så stresset.. men idag vågnede hun før mig også har jeg jo ikke været på toilettet (ja undskyld detaljer ).. men ved hun bliver VILDT sur når jeg så skal tisse.. så jeg er begyndt sige til hende (MENS vi skifter hendes ble) f.eks. "så er vi ved at være klar, så skal mor bare lige tisse også går vi ud og laver lidt morgenmad".. Så bliver hun allerede sur der og siger nej.. fordi hun gider ikke vente på det.. idag siger jeg så "jamen mor har jo ikke ble på om natten, så hun skal altså tisse når hun vågner".. 
Jeg sætter hende ned og sætter mig på toilettet.. hun står bare og brokker og siger "eeeeehhhh eeeeehhhh".. jeg forklare igen at hun lige må vente fordi mor skal have lov at gå på toilettet.. hun brokker videre.. jeg kigger på hende (kan TYDELIG se hun ikke er ked rigtig).. hun kigger så på mig.. jeg løfter lige øjenbrynet.. og hun begynder grine helt vildt.. fordi hun godt selv kunne se det.. så jo jeg tror faktisk godt hun kan "spille skuespil/drille"..
Men min datter vil ikke have kram når hun får et anfald af vrede.. hun er bare sur og man kan ikke komme igennem.. tit virker det som om at jo mere jeg forklare osv jo mere ophidset bliver hun 

betina23 skriver:

hey ved godt den ikke var til mig
men sys den hjalp mig rigtig meget vi har dog vores datter på 14 md og hun er stædig som bare fan
men vil høre dig hvis det er okey ?

hva gør man så hvis manden ikke kan bevare den ro når hun er blevet gal og han så os bliver gal og jeg står og bliver gal forde det hele bare er kogt over hovedet på en når alle er blevet det..
(han er dårlig til ikke at bevare roen)

håber du har et råd for er os i den megning et nej er et nej og alt det.. men han er en forkælet møgunge, og det smitter jo lidt a ierterne nok

Åh det kender jeg bare SÅ godt!

Min mand er meget mere hård end mig, og til tider må jeg lige have fat i ham, for synes altså virkelig ikke man behøver være så hård.

En aften havde Mikkel virkelig været "strid" ved aftensmaden, og min mand sendte ham til "time out" på værelset. Det er for så vidt ok med mig, men de skal bare ikke sidde og hulke hjerteskærende derinde. De må gerne brokke sig og være sure over at de skal på værelset, men ikke ulykkelige. Nå men jeg troede jo så at min mand havde sendt ham på værelset, men jeg kunne så høre at Mikkel var dybt dybt ulykkelig, og jeg gik ind på hans værelse. Men der var han ikke.... Nej gråden kom ude fra vores lille badeværelse. Jeg åbnede døren derud til og der var helt mørkt. Der stod lille mikkel, trykket op mod væggen i brusekabinen. Tårene trillede ned af kinderne på ham og han kastede sig i armene på mig.

Nøj hvor blev jeg gal på min mand!. Det er bare slet ikke i orden! Men i stedet for at skælde ham ud, sagde jeg bare pænt til ham "Kan vi blive enige om at time out kun er på værelset og IKKE i et mørkt badeværelse?!?!?" Men i en hård tone. Han var bestemt ikke i tvivl om at jeg mente det. Og han kunne sagtens se det da han havde besindet sig. Men han bliver nemt frustreret og så handler han bare uden at tænke sig om. Han har aldrig siden sendt vores børn i time out andre steder end på deres værelser

Faith skriver:

Din pige lyder virkelig virkelig meget som mine drenge!!!!

Det er dybt frustrerende! Men det lyder altså virkelig som om du gør alt hvad du kan for at imødekomme hende.

Er det mest om eftermiddagen/aftenen den er gal? Det er det hjemme hos os nemlig. Tror ofte det er en kombination af træthed og sult. Må indrømme at vi ofte bruger bestikkelse. Hvis vi kan mærke at de er vildt trætte og i dårligt humør, ja så stikker vi dem en kiks og sætter en tegnefilm på mens vi får lavet aftensmad. Det giver lige den der ro som bare er så vigtig for at få det hele til at klappe.

Men tror vi har den fordel at vi har tvillinger fremfor dig der "kun" har en. Mine drenge underholder jo hinanden en stor del af tiden, hvor din pige jo er meget afhængig at i har tid til at lege osv. Og det har man bare ikke altid.

Åh det er så svært at være forældre til tider. Men din datter er ikke unormal. Hun er en sund og rask lille dejlig pige.

Tusind tak  ja jeg prøver virkelig alt jeg kan.. men nej det ikke nemt!
Ja det er nemlig mest aften/eftermiddag!
De dage hvor vi er ude og lave noget.. f.eks. idag skal vi til gym. og der er hun meget gladere/nemmere.. lige indtil vi så skal hjem og lave mad..  
Men altså vi prøver at jeg f.eks. laver mad og imens tager min kæreste hende med ud og køre en tur på hendes cykel agtige ting osv.. bare så vi ikke kommer i den situation.. og jo hun får også lov at få en kiks, rosiner eller noget mellem 15-17 inden maden..
Men lyder til vi må forsætte som vi gør også være mere konsekvente..  

Den lykkelige skriver:

Tusind tak for dit svar!! 
Nej altså skuespil er også et dumt ord.. men altså selvom du siger det ikke er det hun gør, tror jeg nu alligevel der er lidt af det nogen gange (dog sjældent).. 
F.eks. i morges da jeg hentede hende på hendes værelse, så starter vi altid med at sige godmorgen og alt det der.. så går vi nedenunder.. hun får tør ble også ud i køkkenet og lave morgenmad..
Tit er jeg oppe før hun vågner fordi jeg gerne vil kunne gøre mig ordentlig istand/klar inden.. ellers bliver det så stresset.. men idag vågnede hun før mig også har jeg jo ikke været på toilettet (ja undskyld detaljer ).. men ved hun bliver VILDT sur når jeg så skal tisse.. så jeg er begyndt sige til hende (MENS vi skifter hendes ble) f.eks. "så er vi ved at være klar, så skal mor bare lige tisse også går vi ud og laver lidt morgenmad".. Så bliver hun allerede sur der og siger nej.. fordi hun gider ikke vente på det.. idag siger jeg så "jamen mor har jo ikke ble på om natten, så hun skal altså tisse når hun vågner".. 
Jeg sætter hende ned og sætter mig på toilettet.. hun står bare og brokker og siger "eeeeehhhh eeeeehhhh".. jeg forklare igen at hun lige må vente fordi mor skal have lov at gå på toilettet.. hun brokker videre.. jeg kigger på hende (kan TYDELIG se hun ikke er ked rigtig).. hun kigger så på mig.. jeg løfter lige øjenbrynet.. og hun begynder grine helt vildt.. fordi hun godt selv kunne se det.. så jo jeg tror faktisk godt hun kan "spille skuespil/drille"..
Men min datter vil ikke have kram når hun får et anfald af vrede.. hun er bare sur og man kan ikke komme igennem.. tit virker det som om at jo mere jeg forklare osv jo mere ophidset bliver hun 

Det er da også vildt irriterende, at skulle vente på mors tisseri, når man vil ud og i gang med dagen Men jeg opfatter det nu stadig ikke som skuespil, men som om hun er frustreret over at skulle vente på dig. Det er en bagatel i vores øjne, men måske rigtigt irriterende for hende... hvor hun så "bare" skal lære, at nogle gange må man vente. At hun griner over dit øjenbryn kan godt bare være fordi hun bliver distraheret fra sit sure humør, og det er jo bare en god ting   Jeg kan godt være sur på min kæreste, men komme til at grine, hvis han laver et eller andet, der ser sjovt ud. Men det gør ikke min frustration over ham mindre (det ved han heldigvis godt, selvom det kan være forvirrende, at jeg griner af ham, men stadig er sur på ham ).

Kan hun ikke lege selv, eller skal du deltage i alt?

Men personligt havde jeg nok konsekvent hver morgen sagt, "jeg skal lige tisse, og så kan vi gå ud og lave morgenmad". Når/hvis hun så blev sur/utålmodig, ville jeg holde ved og sige noget i stil med "jeg kan godt se, at du vil ud nu/er utålmodig/ bliver sur, men jeg skal lige tisse færdig." eller "jeg kan godt forstå, at du gerne vil ud i køkkenet nu, men jeg skal lige tisse". En kort forklaring, hvor jeg giver udtryk for, at jeg godt kan se, at hun er utålmodig/frustreret etc., så hun føler sig hørt, men så hun får at vide, at hun lige må vente

Nogle gange bliver min datter også så oprevet, at hun er uden for rækkevidde. Så sidder jeg bare ved siden af hende, så jeg stadig er tilgængelig. Siger eks. at jeg godt kan se, at hun er sur og at hun kan få et kram, hvis hun vil. Nogle børn har brug for at "rase ud", før de er klar til kontakt igen, og så må du nok bare lade hende gøre det. Men jeg ville ikke skælde ud eller gå fra hende

Faith skriver:

Åh det kender jeg bare SÅ godt!

Min mand er meget mere hård end mig, og til tider må jeg lige have fat i ham, for synes altså virkelig ikke man behøver være så hård.

En aften havde Mikkel virkelig været "strid" ved aftensmaden, og min mand sendte ham til "time out" på værelset. Det er for så vidt ok med mig, men de skal bare ikke sidde og hulke hjerteskærende derinde. De må gerne brokke sig og være sure over at de skal på værelset, men ikke ulykkelige. Nå men jeg troede jo så at min mand havde sendt ham på værelset, men jeg kunne så høre at Mikkel var dybt dybt ulykkelig, og jeg gik ind på hans værelse. Men der var han ikke.... Nej gråden kom ude fra vores lille badeværelse. Jeg åbnede døren derud til og der var helt mørkt. Der stod lille mikkel, trykket op mod væggen i brusekabinen. Tårene trillede ned af kinderne på ham og han kastede sig i armene på mig.

Nøj hvor blev jeg gal på min mand!. Det er bare slet ikke i orden! Men i stedet for at skælde ham ud, sagde jeg bare pænt til ham "Kan vi blive enige om at time out kun er på værelset og IKKE i et mørkt badeværelse?!?!?" Men i en hård tone. Han var bestemt ikke i tvivl om at jeg mente det. Og han kunne sagtens se det da han havde besindet sig. Men han bliver nemt frustreret og så handler han bare uden at tænke sig om. Han har aldrig siden sendt vores børn i time out andre steder end på deres værelser

nååh hvor synt ka godt forstå du blev sur det kunne jeg heller ikke finde på men tror nu os min man kunne finde på det..

men tror ikke det hjælper med en pii på 14 md eller gør det virkelig?
har ikke prøvet det men får tit afvide at hun har en virkelig dybt gående gråd når hun er gal og ked og tror nogle gange folk bliver sådan lidt dårlig mor som la hende græde lidt (sef med måde)

manden bliver bare sur når hun er og er bange for hvad folk ville tænke..

JustMe skriver:

Det er da også vildt irriterende, at skulle vente på mors tisseri, når man vil ud og i gang med dagen Men jeg opfatter det nu stadig ikke som skuespil, men som om hun er frustreret over at skulle vente på dig. Det er en bagatel i vores øjne, men måske rigtigt irriterende for hende... hvor hun så "bare" skal lære, at nogle gange må man vente. At hun griner over dit øjenbryn kan godt bare være fordi hun bliver distraheret fra sit sure humør, og det er jo bare en god ting   Jeg kan godt være sur på min kæreste, men komme til at grine, hvis han laver et eller andet, der ser sjovt ud. Men det gør ikke min frustration over ham mindre (det ved han heldigvis godt, selvom det kan være forvirrende, at jeg griner af ham, men stadig er sur på ham ).

Kan hun ikke lege selv, eller skal du deltage i alt?

Men personligt havde jeg nok konsekvent hver morgen sagt, "jeg skal lige tisse, og så kan vi gå ud og lave morgenmad". Når/hvis hun så blev sur/utålmodig, ville jeg holde ved og sige noget i stil med "jeg kan godt se, at du vil ud nu/er utålmodig/ bliver sur, men jeg skal lige tisse færdig." eller "jeg kan godt forstå, at du gerne vil ud i køkkenet nu, men jeg skal lige tisse". En kort forklaring, hvor jeg giver udtryk for, at jeg godt kan se, at hun er utålmodig/frustreret etc., så hun føler sig hørt, men så hun får at vide, at hun lige må vente

JustMe skriver:

Det er da også vildt irriterende, at skulle vente på mors tisseri, når man vil ud og i gang med dagen Men jeg opfatter det nu stadig ikke som skuespil, men som om hun er frustreret over at skulle vente på dig. Det er en bagatel i vores øjne, men måske rigtigt irriterende for hende... hvor hun så "bare" skal lære, at nogle gange må man vente. At hun griner over dit øjenbryn kan godt bare være fordi hun bliver distraheret fra sit sure humør, og det er jo bare en god ting   Jeg kan godt være sur på min kæreste, men komme til at grine, hvis han laver et eller andet, der ser sjovt ud. Men det gør ikke min frustration over ham mindre (det ved han heldigvis godt, selvom det kan være forvirrende, at jeg griner af ham, men stadig er sur på ham ).

Kan hun ikke lege selv, eller skal du deltage i alt?

Men personligt havde jeg nok konsekvent hver morgen sagt, "jeg skal lige tisse, og så kan vi gå ud og lave morgenmad". Når/hvis hun så blev sur/utålmodig, ville jeg holde ved og sige noget i stil med "jeg kan godt se, at du vil ud nu/er utålmodig/ bliver sur, men jeg skal lige tisse færdig." eller "jeg kan godt forstå, at du gerne vil ud i køkkenet nu, men jeg skal lige tisse". En kort forklaring, hvor jeg giver udtryk for, at jeg godt kan se, at hun er utålmodig/frustreret etc., så hun føler sig hørt, men så hun får at vide, at hun lige må vente

Ja du har ret!! 
Nej hun kan slet ikke lege selv hjemme hos os.. men i dagplejen kan hun sagtens.. står tit bare og glor.. for hvis dagpleje moderen står i entreen og er ved at sige farvel til et andet barn.. så kan hun være i den anden ende af huset og lege.. ville ALDRIG ske herhjemme!

betina23 skriver:

nååh hvor synt ka godt forstå du blev sur det kunne jeg heller ikke finde på men tror nu os min man kunne finde på det..

men tror ikke det hjælper med en pii på 14 md eller gør det virkelig?
har ikke prøvet det men får tit afvide at hun har en virkelig dybt gående gråd når hun er gal og ked og tror nogle gange folk bliver sådan lidt dårlig mor som la hende græde lidt (sef med måde)

manden bliver bare sur når hun er og er bange for hvad folk ville tænke..

Åh havde ikke set at din pige kun er 14 måneder. Nej hende ville jeg bestemt IKKE sende i time out! Det er direkte synd, for det forstår hun jo intet af, og ville føle sig forladt og svigtet.

 

JustMe skriver:

Nogle gange bliver min datter også så oprevet, at hun er uden for rækkevidde. Så sidder jeg bare ved siden af hende, så jeg stadig er tilgængelig. Siger eks. at jeg godt kan se, at hun er sur og at hun kan få et kram, hvis hun vil. Nogle børn har brug for at "rase ud", før de er klar til kontakt igen, og så må du nok bare lade hende gøre det. Men jeg ville ikke skælde ud eller gå fra hende

Lige præcis!

Man behøver ikke altid tærske langhalm på tingene. Det er tilladt at være vred og frustreret uden grund.

Det der bare er så vigtigt er at barnet ved at mor og far er der ligegyldigt hvad, og at det altid kan komme og få en krammer når det er klar til det.