Far til kolik-barn

Svøb hende, lad far gå ind i et halvmørkt rum uden en masse forstyrrende lyde og sæt ham til at gå i cirkler med monotone skridt. Nøglen her er at der ikke skal være noget der stimulerer yderligere, heller ikke snakken eller sang, han skal bare holde hende ind til kroppen så hun kan mærke ham og ellers skal han gå i cirkler. Skrigeri  om aftenen ender som regel altid med at ungerne bliver overstimulerede og så er man virkeligt inde i en ond cirkel, hvor alle forsøg på at trøste og distrahere bare gør ondt værre.

Denne her kan godt tage lidt tid i starten, men den virker, og far er bare bedre til den, fordi han har som regel mere fysisk styrke, og derfor bedre kan holde til at gå i cirkler med et spædbarn i en halv time. De bliver tunge til sidst, men det nytter ikke noget at bytte fordi så kommer der en ny forælder til, og det stimulerer og så gør man igen bare ondt værre.

michelledam skriver:

Dejligt at jeg kunne hjælpe lidt.
Og jamen det ligger jo bare ikke til mænds natur som det gør hos os kvinder.
Og det er meget vigtigt at man ikke har for store forventninger til den anden specielt når man lige er blevet forældre. Det er bedre at man lære at finde sin nye rolle som forældre og så må det rode lidt mere. Det er der ikke noget at gøre ved.
Altidbre husk og støt og lyt til hinanden.

Min kæreste har som sagt posttraumatisk stress og jeg selv lider af kroniske smerter hver dag. Min kæreste er førtidspensionist og jeg går sygemeldt.
Hvilket er et resultat i at vi ikke render rundt med kost og spand hver dag. Der kan godt ligge krummer på gulvet og lidt støv på hylderne.
Men vi støtter hinanden og snakker sammen omde mindste problemer der skulle være og det er det der gør vi er sammen.
Og derfor er det vigtigt at man går lidt på kompromi. Og acceptere at den anden ikke kan alt. Man er toom tingene.

Præcis hvad vi gør herhjemme.. Men tror han havde brug for at vide han ik var alene om ik at kunne overskue skrigeriet

Vores datter, Isabella fik kolik da hun var ca. 3 uger gammel og stoppede første i 3 måneders alderen.

Vi skiftes til at gå med hende. Mig den ene dag, og ham den næste - med forbehold selvfølgelig. Hvis jeg var ved at knække sammen, eller han var - så stod den anden klar til at hjælpe.

Vi supplerede hinanden rigtig godt, var en stærk støtte for hinanden. Ville ikke kunne ha klaret det alene..

Team Putte skriver:

Hvordan håndterede faderen til jeres kolik-barn hele situationen?

 

Vores datter har "aften-kolik" udløst af spændinger i ryg og nakke som vi går til kiropraktor med. Skrigeriet er blevet langt mindre end hvad vi startede på, men når vi engang imellem har en dag hvor hun er mere ked end hvad der er normalt nu, så bryder hendes far helt sammen

 

Hjælp mig med at hjælpe min kæreste igennem dette!

Bellas Mor skriver:

Vores datter, Isabella fik kolik da hun var ca. 3 uger gammel og stoppede første i 3 måneders alderen.

Vi skiftes til at gå med hende. Mig den ene dag, og ham den næste - med forbehold selvfølgelig. Hvis jeg var ved at knække sammen, eller han var - så stod den anden klar til at hjælpe.

Vi supplerede hinanden rigtig godt, var en stærk støtte for hinanden. Ville ikke kunne ha klaret det alene..

Nu græder hun heldigvis kun om aftenen og jeg kan som sådan godt lukke af så jeg sidder med hende hver aften.. Vi går ik rundt, vi har en gyngestol der bliver brugt flittigt ellers ville jeg jo få rygskade før lillepigen er ½ år Men det dræner mig bare mega meget for energi! Falder jo næsten sammen af udmattelse efter sådan en skrigetur

Zafir skriver:

Altså - umiddelbart ville jeg ikke vælge kiropraktor. Jeg ville vælge kraniosekral eller zonetereapeud...

Jeg kan se du bor i vest sj. Jeg har kontakt oplysninger på en SUPER dame vi selv bruger

Men kiropraktoren virker jo Vi har langt fra skrigeture hver dag mere, det er bare som om når hun så begynder at græde, så vælder alt det gamle op i farmand igen og han tror det hele starter forfra

Skouboe skriver:

Svøb hende, lad far gå ind i et halvmørkt rum uden en masse forstyrrende lyde og sæt ham til at gå i cirkler med monotone skridt. Nøglen her er at der ikke skal være noget der stimulerer yderligere, heller ikke snakken eller sang, han skal bare holde hende ind til kroppen så hun kan mærke ham og ellers skal han gå i cirkler. Skrigeri  om aftenen ender som regel altid med at ungerne bliver overstimulerede og så er man virkeligt inde i en ond cirkel, hvor alle forsøg på at trøste og distrahere bare gør ondt værre.

Denne her kan godt tage lidt tid i starten, men den virker, og far er bare bedre til den, fordi han har som regel mere fysisk styrke, og derfor bedre kan holde til at gå i cirkler med et spædbarn i en halv time. De bliver tunge til sidst, men det nytter ikke noget at bytte fordi så kommer der en ny forælder til, og det stimulerer og så gør man igen bare ondt værre.

Uh det kan han slet ik Hverken fysisk eller psykisk  Han er lige på bristepunktet hver gang hun græder og fysisk er han offer for dobbelt piskesmæld så han får ondt når han går længe med hende

Team Putte skriver:

Men kiropraktoren virker jo Vi har langt fra skrigeture hver dag mere, det er bare som om når hun så begynder at græde, så vælder alt det gamle op i farmand igen og han tror det hele starter forfra

Team Putte skriver:

Hvordan håndterede faderen til jeres kolik-barn hele situationen?

 

Vores datter har "aften-kolik" udløst af spændinger i ryg og nakke som vi går til kiropraktor med. Skrigeriet er blevet langt mindre end hvad vi startede på, men når vi engang imellem har en dag hvor hun er mere ked end hvad der er normalt nu, så bryder hendes far helt sammen

 

Hjælp mig med at hjælpe min kæreste igennem dette!

Puha stakkel og det er jo nok fordi han føler sig helt magtesløs og bliver ked af det fordi hans lille prinsesse har ondt.

Når nu du har overskudet, skulle han måske lave noget uden for hjemmet et par aftener om ugen, for at få luft og lidt mere overskud.

Måske i kan gå en tur sammen med baby i barnevognen, hvis det kan berolige jeres datter at komme ud at bomle lidt.

Det var en stor hjælp til vores med kolik at ligge dem i en sansegynge og gynge dem stille og roligt.

Håber snart i kommer over koliken.

Rebecca55 skriver:

Puha stakkel og det er jo nok fordi han føler sig helt magtesløs og bliver ked af det fordi hans lille prinsesse har ondt.

Når nu du har overskudet, skulle han måske lave noget uden for hjemmet et par aftener om ugen, for at få luft og lidt mere overskud.

Måske i kan gå en tur sammen med baby i barnevognen, hvis det kan berolige jeres datter at komme ud at bomle lidt.

Det var en stor hjælp til vores med kolik at ligge dem i en sansegynge og gynge dem stille og roligt.

Håber snart i kommer over koliken.

Har indtil videre sendt farmand på ølsmagning, kina-mad og irsk pub på lørdag med bedste-vennen.. Han trænger nemlig til en pause fra bebs! Men det er sgu svært at få ham ud af døren! Han vil jo så gerne hjælpe med det hele, selvom han ik magter det.. Han føler han svigter os hvis han bare "forlader den synkende skude" og det er ligemeget hvor ofte jeg siger til ham at det jo ik er tilfældet