Far til kolik-barn

Hvordan håndterede faderen til jeres kolik-barn hele situationen?

 

Vores datter har "aften-kolik" udløst af spændinger i ryg og nakke som vi går til kiropraktor med. Skrigeriet er blevet langt mindre end hvad vi startede på, men når vi engang imellem har en dag hvor hun er mere ked end hvad der er normalt nu, så bryder hendes far helt sammen

 

Hjælp mig med at hjælpe min kæreste igennem dette!

min mand kunne ikke tage hende under hendes aftenkolik....det gjorde alt værre for hende og han magter ikke barnegråd ret godt.

Vi havde aften skrig ved ikke om det var kolik. Men han skreg fra 17-21.

Min mand var bedre til at klare det en mig. Men vi skiftes til at gå med ham.

Min.mand har mere tålmodighed end jeg..:-)

Nu har isabella 7-9-13 ikke haft kolik. Vi havde fra hun var en uge til hun var ca 1 mdr hvor hun skreg fra om eftermiddagen indtil om natten men det var pga jeg ikke havde nok mælk til hende.

Min kæreste lider af posttraumatisk stress hvilket gør at han ikke kan klare høje lyde, som f.eks npr hun skriger.

Min kæreste kan blive så presset at han bliver godt gal i skralden. Men vi har lært at håndtere det på den måde at hvis han kan mærke at han ikke kan klare det jamen så går han en tur eller lign imens jeg beroligere hende. Men det er så heldigvis sjældent det sker nu. Hun er 16 mdr.

Jeg ved det kan være hårdt da jeg selv har været der og stadig er det npr hun bliver utrolig ked af det. Men tror du er nødtil at hjælpe både din kæreste og dig selv ved at tage over og lade din kæreste gå eller lign. For min oplevelse har været mange gange at jeg blev endnu mere frustreret hvis min kæreste blev sur og kunne finde på at råbe. Ikke af isabella men mig. Han kan godt blive sur på isabella og snakke hårdt til hende men 2 min efter siger han undskyld til hende.
Og ved at jeg tager over bliver jeg ikke så frustreret som hvis jeg har en mand ved siden af der er presset.

Det er super hårdt i starten indtil man har lært at håndtere det.
Og det kan dog medbringe at når barnet er virkelig virkelig ked f det at det kun er dig der dur til at trøste.
Hvis isabella falder og slår sig rigtig meget er dt mest mig der dur. Men far kan bruges til trøst når hun er lagt i seng. Hvilket jeg ikke dur til mere. Men på den måde finder man sine "roller" i barnets liv.

MariaE skriver:

min mand kunne ikke tage hende under hendes aftenkolik....det gjorde alt værre for hende og han magter ikke barnegråd ret godt.

Præcis som her

Tauf skriver:

Vi havde aften skrig ved ikke om det var kolik. Men han skreg fra 17-21.

Min mand var bedre til at klare det en mig. Men vi skiftes til at gå med ham.

Min.mand har mere tålmodighed end jeg..:-)

Det er omvendt her.. Han vil bare så gerne hjælpe med hende men han magter det ik og så får han dårlig samvittighed over det altid er mig der sidder med hende

michelledam skriver:

Nu har isabella 7-9-13 ikke haft kolik. Vi havde fra hun var en uge til hun var ca 1 mdr hvor hun skreg fra om eftermiddagen indtil om natten men det var pga jeg ikke havde nok mælk til hende.

Min kæreste lider af posttraumatisk stress hvilket gør at han ikke kan klare høje lyde, som f.eks npr hun skriger.

Min kæreste kan blive så presset at han bliver godt gal i skralden. Men vi har lært at håndtere det på den måde at hvis han kan mærke at han ikke kan klare det jamen så går han en tur eller lign imens jeg beroligere hende. Men det er så heldigvis sjældent det sker nu. Hun er 16 mdr.

Jeg ved det kan være hårdt da jeg selv har været der og stadig er det npr hun bliver utrolig ked af det. Men tror du er nødtil at hjælpe både din kæreste og dig selv ved at tage over og lade din kæreste gå eller lign. For min oplevelse har været mange gange at jeg blev endnu mere frustreret hvis min kæreste blev sur og kunne finde på at råbe. Ikke af isabella men mig. Han kan godt blive sur på isabella og snakke hårdt til hende men 2 min efter siger han undskyld til hende.
Og ved at jeg tager over bliver jeg ikke så frustreret som hvis jeg har en mand ved siden af der er presset.

Det er super hårdt i starten indtil man har lært at håndtere det.
Og det kan dog medbringe at når barnet er virkelig virkelig ked f det at det kun er dig der dur til at trøste.
Hvis isabella falder og slår sig rigtig meget er dt mest mig der dur. Men far kan bruges til trøst når hun er lagt i seng. Hvilket jeg ikke dur til mere. Men på den måde finder man sine "roller" i barnets liv.

Jeg har sagt til ham at jeg har overskud til at håndtere hende når hun skriger.. Hvis han ik kan overskue det så må han hellere lave noget praktisk frem for at sidde og se helt opgivende ud, for det gør det hårdere for mig at prøve at trøste

 

Han føler bare han svigter både mig og Ida helt enormt når han ik kan rumme hende

Team Putte skriver:

Jeg har sagt til ham at jeg har overskud til at håndtere hende når hun skriger.. Hvis han ik kan overskue det så må han hellere lave noget praktisk frem for at sidde og se helt opgivende ud, for det gør det hårdere for mig at prøve at trøste

 

Han føler bare han svigter både mig og Ida helt enormt når han ik kan rumme hende

Det er en helt naturlig følelse han har. Det samme går min kæreste med. Men yan er så småt begyndt at lære at han bare er god på så mange andre måder.

Men først nu har han fået det bedre med det. Netop fordi isabella ikke kun kan bruge mig. Men at det kun er far der dur når hun skal puttes. For det får jo også min kæreste til at føle at han også godt kan bruges.
Men det er desværre noget der kommer i den lidt senere alder da børn er meget afhæningig af mor omkring det første år.

Men det er vigtigt at du forklare din kæreste at det er okay, og han er god på så mange andre områder. F.eks oplever man tit at det er far der bedst kan få baby til at grine hvor mor føler at hun må gøre noget forkert siden baby synes far er så sjov.

Mor er og har jo altid været den bedste trøster. Og det er jo ikke fordi far ikke dur. Tror bare det er det bånd der ligger imellem mor og barn.

Men snak med ham og når han er i en situation hvor det går godt. Så gør ham opmærksom på at der er han god. F.eks det med at få baby til at grine, så forklar at der er han jo rigtig god for barnet. Gør ham opmærksom på når han gør noget godt med barnet.
Ved godt det kan virke lidt underligt at rose din kæreste fordi han gør noget godt med barnet. Fordi de fleste tager det som en selvfølge at far skal kunne gøre den slags, for han har selv valgt at blive far.
Men nej det ligger ikke rigtig til mænd at have den fader rolle før barnet er større. Det ligger i kvinders natur at passe børn, da det kommer allerede som helt små hvor vi gerne vil lege med dukker og lign. Det ligger altså ikke til mænd. Og mange kvinder kan have svært ved at forstå det. Har selv været der.men har meget mere forståelse af det nu.
Man kan jo ikke forvente atfar kan gå ligeså meget ind i opgaven da det bl.a. Er moren der går hjemme med barnet og klart kender barnet bedre end faren.

michelledam skriver:

Det er en helt naturlig følelse han har. Det samme går min kæreste med. Men yan er så småt begyndt at lære at han bare er god på så mange andre måder.

Men først nu har han fået det bedre med det. Netop fordi isabella ikke kun kan bruge mig. Men at det kun er far der dur når hun skal puttes. For det får jo også min kæreste til at føle at han også godt kan bruges.
Men det er desværre noget der kommer i den lidt senere alder da børn er meget afhæningig af mor omkring det første år.

Men det er vigtigt at du forklare din kæreste at det er okay, og han er god på så mange andre områder. F.eks oplever man tit at det er far der bedst kan få baby til at grine hvor mor føler at hun må gøre noget forkert siden baby synes far er så sjov.

Mor er og har jo altid været den bedste trøster. Og det er jo ikke fordi far ikke dur. Tror bare det er det bånd der ligger imellem mor og barn.

Men snak med ham og når han er i en situation hvor det går godt. Så gør ham opmærksom på at der er han god. F.eks det med at få baby til at grine, så forklar at der er han jo rigtig god for barnet. Gør ham opmærksom på når han gør noget godt med barnet.
Ved godt det kan virke lidt underligt at rose din kæreste fordi han gør noget godt med barnet. Fordi de fleste tager det som en selvfølge at far skal kunne gøre den slags, for han har selv valgt at blive far.
Men nej det ligger ikke rigtig til mænd at have den fader rolle før barnet er større. Det ligger i kvinders natur at passe børn, da det kommer allerede som helt små hvor vi gerne vil lege med dukker og lign. Det ligger altså ikke til mænd. Og mange kvinder kan have svært ved at forstå det. Har selv været der.men har meget mere forståelse af det nu.
Man kan jo ikke forvente atfar kan gå ligeså meget ind i opgaven da det bl.a. Er moren der går hjemme med barnet og klart kender barnet bedre end faren.

Tusind tak! Du har lige fået min skønne kæreste til at smile og stolt sige at han er så meget andet i Ida's liv end en trøster Bare han så husker det næste gang hun stikker i et skrig!

 

Jeg gør meget ud af at fortælle ham at han er en god far og at det er okay at man ik kan det hele. Jeg forventer ik at han kan alt, ligesom jeg har måttet indse at "Super mom" det er jeg sgu heller ik for hun tager alt min tid og så er der opvask og flasker når han kommer hjem som jeg ik har nået.. Vi vil gerne begge det hele men ingen af os kan det hele og ingen af os forventer den anden kan det hele. Tror det hele bunder i vores egne forventninger til os selv. Det er dem der skal arbejdes med!

 

Skal hilse og sige at du har fat i noget, og rart at der ik bare bliver sagt "sådan er mænd jo"

Team Putte skriver:

Tusind tak! Du har lige fået min skønne kæreste til at smile og stolt sige at han er så meget andet i Ida's liv end en trøster Bare han så husker det næste gang hun stikker i et skrig!

 

Jeg gør meget ud af at fortælle ham at han er en god far og at det er okay at man ik kan det hele. Jeg forventer ik at han kan alt, ligesom jeg har måttet indse at "Super mom" det er jeg sgu heller ik for hun tager alt min tid og så er der opvask og flasker når han kommer hjem som jeg ik har nået.. Vi vil gerne begge det hele men ingen af os kan det hele og ingen af os forventer den anden kan det hele. Tror det hele bunder i vores egne forventninger til os selv. Det er dem der skal arbejdes med!

 

Skal hilse og sige at du har fat i noget, og rart at der ik bare bliver sagt "sådan er mænd jo"

Dejligt at jeg kunne hjælpe lidt.
Og jamen det ligger jo bare ikke til mænds natur som det gør hos os kvinder.
Og det er meget vigtigt at man ikke har for store forventninger til den anden specielt når man lige er blevet forældre. Det er bedre at man lære at finde sin nye rolle som forældre og så må det rode lidt mere. Det er der ikke noget at gøre ved.
Altidbre husk og støt og lyt til hinanden.

Min kæreste har som sagt posttraumatisk stress og jeg selv lider af kroniske smerter hver dag. Min kæreste er førtidspensionist og jeg går sygemeldt.
Hvilket er et resultat i at vi ikke render rundt med kost og spand hver dag. Der kan godt ligge krummer på gulvet og lidt støv på hylderne.
Men vi støtter hinanden og snakker sammen omde mindste problemer der skulle være og det er det der gør vi er sammen.
Og derfor er det vigtigt at man går lidt på kompromi. Og acceptere at den anden ikke kan alt. Man er toom tingene.