D. 11. september.

Jeg var i skole og vi blev alle samlet i forskellige lokaler af lærerne hvor vi så det i fjernsynet. Og efter kort tid blev vi alle sendt hjem.

Det har ikke ændret meget i mit liv eller min opfattelse af verden. Har aldrig haft en illusion om at det ikke kunne ske. Det rykkede noget mere ved min verdensopfattelse da terrorhandlingen på Utøya skete.

Jeg var i skole og vi blev alle samlet i forskellige lokaler af lærerne hvor vi så det i fjernsynet. Og efter kort tid blev vi alle sendt hjem.

Det har ikke ændret meget i mit liv eller min opfattelse af verden. Har aldrig haft en illusion om at det ikke kunne ske. Det rykkede noget mere ved min verdensopfattelse da terrorhandlingen på Utøya skete.

uha ja.... sindsyge og psykopati kom pludselig RET tæt på, på en anden måde!!!!

Jannie

Jeg var aspirant hos mærsk dengang og befandt mig på en olietanker i Saudi-arabien...
Jeg husker tydeligt at jeg mødte en af de andre aspiranter på trappen og han sagde jeg skulle komme ned i tv stuen - da der var et fly der var fløjet ind i WTC. Jeg troede det var løgn. Resten af dagen var alt sært. Der kom besked ud om vi skulle være klar til at sejle med en halv times varsel, da de jo ikke vidste hvem der havde angrebet USA og Mærsk er jo ret så UsA venligt.
Mærkelig dag! Der skete jo så ikke mere og vi sejlede pænt derfra dagen efter som planlagt.
Og kan huske min far ikke fortalte min mor hvor vi var det havde hun slet ikke kunne kapere. Dengang var der jo ikke så meget fancy internet på skibene så det var nemt at skjule for hende.

Senere da de angreb afghanistan sejlede vi tæt forbi en af USAs hangarskibe og vi kunne se flyene lette fra hangarskibet på radaren, når de skulle ind og bombe. Ret så specielt.

Muhmi skriver:

Hvad gjorde den 11. september 2001, ved dig?

Ændrede den dag noget for dig eller er det hele som det plejer uden den mindste ændring?

Kan du stadig tydeligt huske hvad du lavede den dag?

 

Jeg kan i hvert fald.

Jeg gik i 10. klasse på efterskolen, Kastanievej Efterskole på frederiksberg. Jeg havde fritime da jeg kom ind i fjernsyns-stuen, der sad der så en lærer og ca. 7 elever... Undrer mig over de sidder lamslåede og tavse og kigger på skærmen, kigger så også og ser hvad jeg tror er en film, så jeg sætter mig ned og spørger hvad de ser for en film? Der var jo røg overalt så kunne ikke lige fatte at det var nyhederne, men de sagde så at det var nyhederne og i det øjeblik ser vi fly nummer 2 brage ind i det andet tårn... Vi tager os alle til munden og gisper hvorefter vi alle bare siger, nej nej nej det skete bare ikke og begynder at kramme og trøste hinanden... resten af dagen husker jeg faktisk ikke særlig godt, men kan tydeligt huske at stemningen var MEGET trykket og at næsten alle fældede en tåre da der blev sagt farvel til de døde ved aftensmaden. 

Min tro på menneskeheden blev drastisk ændret den dag.. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at der var nogle der var så onde...

 

Hvad med dig?

 

Alle mine tanker går til de efterladte! 

Jeg tændte for fjernsynet og troede det var en film lige til det gik op for mig at det var det ikke....da fly nr. 2 flyver direkte ind i tårn 2...

Jeg tænker hvert år den 11.sep på det der skete...

Majbritt

Jeg tændte for fjernsynet og hørte og så lydene og billederne. Til at starte med var jeg sikker på at det var et uheld men da så det andet fly fløj ind i det andet tårn, ja så blev jeg chokeret og ked af det. Og da så først det ene tårn og så det andet tårn faldt til jorden, som dominobrikker. Fældede jeg både en tåre, var forfærdet og bandede de Skide terrorister langt væk.
I dag kan jeg til tider blive helt angst når jeg hører et fly, for tænk nu hvis det vil flyve ind i os, blot fordi dem der flyver det, vil bringe størst muligt skade.
I dag kan jeg stadig fælde en tåre for alle de døde og deres efterladte. For det giver slet ingen mening.
I dag lever jeg lige som jeg plejer og på trods af min lejlighedsvise angst, så flyver jeg nu stadig på ferie, for ellers ville de Skide terrorister vinde, hvis det skulle begrænse vores liv og færden og det SKAL de bare ikke have lov til.

Jeg skulle have været i NY på det tidspunkt, som en 18 års fødselsdagsgave, men min mor laver planerne om, da vi får tilbudt en ret billig rejse til Thailand i 5/6 uger, sammen med alle vores naboer 2 mdr. senere..

Jeg var 17 år, var en teenager der ikke vidste hvad jeg ville med mit liv, netop droppet ud af gymnasiet..

Sammen med en veninde rendte vi rundt og tog billeder til vores hjemmeside, kan huske hvad jeg havde på af tøj den dag: Sorte trompetbukser, lyserød rullekrave striktrøje og buffalo sko på, og helt afbleget hår..

Vi kommer tilbage til min venindes mor, hvor vi sætter os med stor "spændning" og ser den film der netop er startet! Det var bare ikke en film, for pludselig kommer tv2 logoet frem og fly nr. 2 kommer bragene..

Jeg var i USA og besøge min mor i 2008 og der tog vi til NY og var henne og se mindestenene og stod ved Ground Zero

Det ændrede mig på den måde, at min opfattelse af verden slet ikek var som jeg havde gået rundt og troet.. Det var skræmmende dengang, lidt den samme følelse, fik jeg sidste år da Norge oplevede det samme marreidt...

Det har nu ikke ændret meget hos mig.
Jeg mener at terroristskrækken og fremmedhadet blev værre, men også, at det heldigvis er klinget lidt af igen, men sådan noget efterlader altid spor, der kan give en grim smag i munden.

Jeg kan sagtens huske hvad jeg lavede den 11, september. Jeg vågnede, gik ned for at sætte kaffe over, og tændte for teksttv for at se nyheder og bang fik det hele lige i hovedet, og så styrtede jeg ellers op og vækkede min mand.
Det næste døgn eller to, sad man jo så nærmest klistret til skærmen.

Kærligst
Sussie

Jeg var 11 år. Var lige kommet hjem fra skole, og bemærkede at min mor så det i nyhederne. Forstod ikke rigtig hvad der foregik. Oplevede efterfølgende mennesker som så ned på os og andre muslimer. Og oplevede at de ønskede os det værste. Verden har ladet sig påvirke af angrebet. Og det har også påvirket mange muslimer . Vi har været nødsaget til at bevise at vi ikke er onde mennesker osv. Jeg er i dag overbevist om, at det er amerikanerne der stod bag angrebet. 

Det ændrede ingenting for mig, gik i 1. eller 2. klasse, så kan ikke huske meget.
Vi skulle se film og imens de fik sat videon til så vi nyheder og det kom frem, men de skyndte sig at skifte væk fordi små børn jo er skrøbelige.

A&F skriver:

Jeg var 11 år. Var lige kommet hjem fra skole, og bemærkede at min mor så det i nyhederne. Forstod ikke rigtig hvad der foregik. Oplevede efterfølgende mennesker som så ned på os og andre muslimer. Og oplevede at de ønskede os det værste. Verden har ladet sig påvirke af angrebet. Og det har også påvirket mange muslimer . Vi har været nødsaget til at bevise at vi ikke er onde mennesker osv. Jeg er i dag overbevist om, at det er amerikanerne der stod bag angrebet.