D. 11. september.

Hvad gjorde den 11. september 2001, ved dig?

Ændrede den dag noget for dig eller er det hele som det plejer uden den mindste ændring?

Kan du stadig tydeligt huske hvad du lavede den dag?

Jeg kan i hvert fald.

Jeg gik i 10. klasse på efterskolen, Kastanievej Efterskole på frederiksberg. Jeg havde fritime da jeg kom ind i fjernsyns-stuen, der sad der så en lærer og ca. 7 elever... Undrer mig over de sidder lamslåede og tavse og kigger på skærmen, kigger så også og ser hvad jeg tror er en film, så jeg sætter mig ned og spørger hvad de ser for en film? Der var jo røg overalt så kunne ikke lige fatte at det var nyhederne, men de sagde så at det var nyhederne og i det øjeblik ser vi fly nummer 2 brage ind i det andet tårn... Vi tager os alle til munden og gisper hvorefter vi alle bare siger, nej nej nej det skete bare ikke og begynder at kramme og trøste hinanden... resten af dagen husker jeg faktisk ikke særlig godt, men kan tydeligt huske at stemningen var MEGET trykket og at næsten alle fældede en tåre da der blev sagt farvel til de døde ved aftensmaden. 

Min tro på menneskeheden blev drastisk ændret den dag.. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at der var nogle der var så onde...

Hvad med dig?

Alle mine tanker går til de efterladte! 

Muhmi skriver:

Hvad gjorde den 11. september 2001, ved dig?

Ændrede den dag noget for dig eller er det hele som det plejer uden den mindste ændring?

Kan du stadig tydeligt huske hvad du lavede den dag?

 

Jeg kan i hvert fald.

Jeg gik i 10. klasse på efterskolen, Kastanievej Efterskole på frederiksberg. Jeg havde fritime da jeg kom ind i fjernsyns-stuen, der sad der så en lærer og ca. 7 elever... Undrer mig over de sidder lamslåede og tavse og kigger på skærmen, kigger så også og ser hvad jeg tror er en film, så jeg sætter mig ned og spørger hvad de ser for en film? Der var jo røg overalt så kunne ikke lige fatte at det var nyhederne, men de sagde så at det var nyhederne og i det øjeblik ser vi fly nummer 2 brage ind i det andet tårn... Vi tager os alle til munden og gisper hvorefter vi alle bare siger, nej nej nej det skete bare ikke og begynder at kramme og trøste hinanden... resten af dagen husker jeg faktisk ikke særlig godt, men kan tydeligt huske at stemningen var MEGET trykket og at næsten alle fældede en tåre da der blev sagt farvel til de døde ved aftensmaden. 

Min tro på menneskeheden blev drastisk ændret den dag.. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at der var nogle der var så onde...

 

Hvad med dig?

 

Alle mine tanker går til de efterladte! 

Jeg fik besked, da jeg hentede min datter i SFO. Pædagogen, jeg talte med, vidste meget lidt, og vi blev enige om, at det lød for utroligt til at være sandt. Da jeg kom hjem, så jeg nyheder, og så blev det virkelighed. 

Jeg har været på Ground Zero for nogle år siden, men har faktisk stadig svært ved helt at fatte, at det virkelig skete. 

jeg gik på ungdomsskole og kan huske klokken ringede og vi skulle mødes i fjernsynstuen hvor vi så det hele vi sad alle

det var så skrækkeligt og ens tanker og følelser og alle ting gik igennem mig..... kan stadig tydelig huske den mand der hopper ud over

men mine tanker går stadig til alle de familier der lider under den dag

Jeg var hos en studiekammerat. Vi gik på HF og var ved at skrive opgave, tændte for fjernsynet og troede som TS at det var en film der kørte.

Min mor er i New york i dag og overvære mindehøjtideligheden.

Muhmi skriver:

Hvad gjorde den 11. september 2001, ved dig?

Ændrede den dag noget for dig eller er det hele som det plejer uden den mindste ændring?

Kan du stadig tydeligt huske hvad du lavede den dag?

 

Jeg kan i hvert fald.

Jeg gik i 10. klasse på efterskolen, Kastanievej Efterskole på frederiksberg. Jeg havde fritime da jeg kom ind i fjernsyns-stuen, der sad der så en lærer og ca. 7 elever... Undrer mig over de sidder lamslåede og tavse og kigger på skærmen, kigger så også og ser hvad jeg tror er en film, så jeg sætter mig ned og spørger hvad de ser for en film? Der var jo røg overalt så kunne ikke lige fatte at det var nyhederne, men de sagde så at det var nyhederne og i det øjeblik ser vi fly nummer 2 brage ind i det andet tårn... Vi tager os alle til munden og gisper hvorefter vi alle bare siger, nej nej nej det skete bare ikke og begynder at kramme og trøste hinanden... resten af dagen husker jeg faktisk ikke særlig godt, men kan tydeligt huske at stemningen var MEGET trykket og at næsten alle fældede en tåre da der blev sagt farvel til de døde ved aftensmaden. 

Min tro på menneskeheden blev drastisk ændret den dag.. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at der var nogle der var så onde...

 

Hvad med dig?

 

Alle mine tanker går til de efterladte! 

Jeg må ærligt indrømme at det ikke har ændret på noget som helst for mig, andet end at man jo ikke har kunne undgå den store mediedækning og de mange samtaler der (selvfølgelig) har været.

Jeg tror jeg har ret svært ved at forholde mig til sådan nogen ting. Men derfor er det selvfølgelig forfærdeligt at det skete.

Og nej, jeg husker egentlig ikke hvad jeg lavede på dagen, måske fordi jeg levede i min egen boble og først fandt ud af at det var sket, 2 dage senere.

Men de mennesker der døde og deres pårørende har alt min sympati.

Muhmi skriver:

Hvad gjorde den 11. september 2001, ved dig?

Ændrede den dag noget for dig eller er det hele som det plejer uden den mindste ændring?

Kan du stadig tydeligt huske hvad du lavede den dag?

 

Jeg kan i hvert fald.

Jeg gik i 10. klasse på efterskolen, Kastanievej Efterskole på frederiksberg. Jeg havde fritime da jeg kom ind i fjernsyns-stuen, der sad der så en lærer og ca. 7 elever... Undrer mig over de sidder lamslåede og tavse og kigger på skærmen, kigger så også og ser hvad jeg tror er en film, så jeg sætter mig ned og spørger hvad de ser for en film? Der var jo røg overalt så kunne ikke lige fatte at det var nyhederne, men de sagde så at det var nyhederne og i det øjeblik ser vi fly nummer 2 brage ind i det andet tårn... Vi tager os alle til munden og gisper hvorefter vi alle bare siger, nej nej nej det skete bare ikke og begynder at kramme og trøste hinanden... resten af dagen husker jeg faktisk ikke særlig godt, men kan tydeligt huske at stemningen var MEGET trykket og at næsten alle fældede en tåre da der blev sagt farvel til de døde ved aftensmaden. 

Min tro på menneskeheden blev drastisk ændret den dag.. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at der var nogle der var så onde...

 

Hvad med dig?

 

Alle mine tanker går til de efterladte! 

jeg sad hos en studiekammerat, - hendes mand er fra new york, dog bosiddende i DK dengang... men hans søster og hendes familie boede på manhatten, og sad fast i undergrunden under 2 angreb... kan tydelig huske den paninske stemning, han ringede og ringede og kunne ikke få fat i nogen.... der gik 3 dage før de fik kontakt, og alle var heldigvis ok.... men frygtelig dag og meget meget uvirkeligt!!!!!

forstår ikke at nogen kan indholde så megen ondskab og påfører andre mennesker så meget smerte!!!

Stakkels efterladte, og stakkels de overlevende - både fagfolk som politi og brandvæsen, og dem der arbejdede i området, men som klarede sig ud af helvedet. Livet er aldrig blevet og bliver aldrig det samme.... De er mærket for livet...

Jannie - 

Muhmi skriver:

Hvad gjorde den 11. september 2001, ved dig?

Ændrede den dag noget for dig eller er det hele som det plejer uden den mindste ændring?

Kan du stadig tydeligt huske hvad du lavede den dag?

 

Jeg kan i hvert fald.

Jeg gik i 10. klasse på efterskolen, Kastanievej Efterskole på frederiksberg. Jeg havde fritime da jeg kom ind i fjernsyns-stuen, der sad der så en lærer og ca. 7 elever... Undrer mig over de sidder lamslåede og tavse og kigger på skærmen, kigger så også og ser hvad jeg tror er en film, så jeg sætter mig ned og spørger hvad de ser for en film? Der var jo røg overalt så kunne ikke lige fatte at det var nyhederne, men de sagde så at det var nyhederne og i det øjeblik ser vi fly nummer 2 brage ind i det andet tårn... Vi tager os alle til munden og gisper hvorefter vi alle bare siger, nej nej nej det skete bare ikke og begynder at kramme og trøste hinanden... resten af dagen husker jeg faktisk ikke særlig godt, men kan tydeligt huske at stemningen var MEGET trykket og at næsten alle fældede en tåre da der blev sagt farvel til de døde ved aftensmaden. 

Min tro på menneskeheden blev drastisk ændret den dag.. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at der var nogle der var så onde...

 

Hvad med dig?

 

Alle mine tanker går til de efterladte!