Verdens dårligste mor :(

 herfra!!!! Du er IKKE en dårlig mor!!

Som alle andre siger: ørerne og kiropraktor for tjek, aflastning hos noget familie for at lade batterierne op! Det er en smadder god idé!!

Og der er vidst også en der anbefaler bogen "Vidunderlige Uger" - Køb den! Den er rigtig god, når man lige er frustreret! .. og der ligger et slemt tigerspring ved 12 uger!

Igen!

Anonym skriver:

Ja sådan føler jeg mig. Jeg hader at være mor, og jeg holder ikke min søn ud længere  Min søn har været en mega udfordring lige fra fødsel. Han er meget krævende, og da han slet ikke har kunnet finde ud af at sove, har jeg båret rundt på ham i slynge hver dag, for at han skulle få nogen som helst søvn, og ikke skrige hele dagen af træthed. Nætterne har været ok, men der har været mange døgn, hvor han tilsammens har sovet vel under de 10 timer man anser som normalt.

Her forleden sov han så pludselig 3 ca 2 timers lure om dagen i to dage, og de dage kunne jeg virkelig se hvordan nogle kan hygge sig i barselen. Men men, det viste sig bare at være stilhed før stormen. Nu er han mere krævende end nogensinde, han vil heller ikke i slyngen som ellers har været mit eneste anker  Han gider ikke sidde, ikke ligge, ikke blive båret sådan, og ikke sådan og han råber op skænder ud og græder hele dagen.

Jeg føler mig som verdens værste mor og jeg holder ikke det her liv ud mere. Jeg har ikke fået lavet aftensmad siden han blev født, og de sidste par dage har jeg været glad hvis jeg overhovdet har fået en bid noget som helst ned. For at toppe det hele af, så blev jeg syg i går, og det hjælper jo ikke på noget 

Anonym skriver:

Min søn er 13 uger. Faren hjælper det han kan, men han er ikke meget hjemme, da han arbejder rigtigt meget. Jeg har kun været til 6 ugers tjek, ved ikke om de tjekker ører der? Ellers skal jeg til 3 mdr. tjek snart, så kan jeg få dem tjekket der!

Din læge kan ikke tjekke ørerne, det skal du have en ørelæge til. Det tager 5 minutter, gør ikke ondt og du skal ikke have en henvisning. Ring til den nærmeste ørelæge og få en tid - hellere i dag end i morgen. Min yngste er ørebarn og havde så meget væske på ørerne at hun fik dræn første gang allerede som 5 måneder gammel, og hun virkede meget som du beskriver din søn. Jeg var overbevist om at jeg havde fået verdens første permanent sure spædbarn.

Uanset hvad er det ikke "normal" opførsel for et spædbarn, så få fat i din sundhedsplejerske. Det lyder ikke som om dit barn trives af en eller anden årsag, og det er ved at køre jer begge ned.

Desuden er normalt søvnbehov for et 3 måneders barn 13-15 timer i døgnet, og ikke 10

I er nødt til at få noget hjælp.

Nu har jeg ikke læst hele tråden. Men har du fået tjekket om han evt. har kolik (ved ikke hvor gammel han er).

Det kan også være han har ondt et eller andet sted. Min yngste var simpelthen så SUR de første par dage af han liv, ville ikke amme, ikke ligge ned, ikke bæres. INGENTING. Vi havde lagt mærke til at han faktisk ikke rigtig kunne vende hovedet mod højre. Derfor tog vi (på opfordring af sundhedsplejersken) en tur til kiropraktor. Det viste sig at han havde "hold i nakken", hvilket mange små børn faktisk har, da det er en ret anstrengende opgave at blive født.

Efter 3 behandlinger havde hun fået rettet op på det. Og der har intet været siden.

Det er måske værd at overveje.

Det er helt naturligt at have det sådan når du er kørt så flad... For mig lyder det som om han måske bøvler med maven eller ihvertfald noget der generer ham. Vores trillinger havde alle 3 kolik og var lige sådan de første 4 mdr. Synes du skal snakke med din sundhedsplejerske og evt. kontakte lægen. Kommer han fint af med aførring ?

Vores fik movicol(aførringsmiddel til at give maven ro, så de nemmere kunne komme af med noget.

Hvis han ikke er glad for at ligge ned kan det også være ørene. Min ene søn havde også bøvl med ørene og jeg kunne slet ikke kende ham i den periode. Men kan fik prikket hul på trommehinden og fik pencilin og vupti var han en glad dreng igen.

Hvis du har nogle som er tætte på din søn og dig, så få dem til at tage ham et døgns tid, så du kan få sovet ud og få ladt batterierne op.

Stort til dig og håber snart det får en ende.

Hvor gammel er din søn ?

Tak for gode råd og opmuntringer  Rart at se at man ikke er den eneste der går med disse tanker.

Som jeg sagde et andet sted i tråden, så vil jeg om en uges tid, rejse hjem til mine forældre i en uges tid, hvor jeg så tager min søn til kiropraktor, satser på at det hjælper. Hvis ikke så tager jeg et smut forbi ørelægen for at se om der kan være noget i øret der trykker!!

Jeg tænker som mange andre, at det selvfølgelig vil være en god idé at rådføre sig med SP, læge og kiropraktor.

Når det er sagt, så tror jeg måske også, at det kunne være en hjælp, hvis du prøvede at se, om du gradvist kunne ændre indstillingen lidt. Vores ældste havde umodent tarmsystem, og var også meget utilpas de første 3-4 mdr af sit liv. Jeg sagde til mig selv, at hun var perfekt, og at min eneste opgave var hende (det er jo kun en periode trods alt). Jeg droppede ambitioner om aftensmad og den slags, og tog det bare som det kom hen ad vejen. Hvis hun vil være på armen, så kom hun på armen. Når jeg lagde hende til lur var det med mantraet "hun komme aldrig til at sove, og det er ok". Hvis hun så rent faktisk tog en lille lur, så blev det en positiv overraskelse! 

Jeg tror jeg havde det sådan lidt  a la de tolv trin  - Give me the strength to accept the things I cannot change 

Én dag af gangen. Der er lys for enden af tunnelen!

Rebecca55 skriver:

Det er helt naturligt at have det sådan når du er kørt så flad... For mig lyder det som om han måske bøvler med maven eller ihvertfald noget der generer ham. Vores trillinger havde alle 3 kolik og var lige sådan de første 4 mdr. Synes du skal snakke med din sundhedsplejerske og evt. kontakte lægen. Kommer han fint af med aførring ?

Vores fik movicol(aførringsmiddel til at give maven ro, så de nemmere kunne komme af med noget.

Hvis han ikke er glad for at ligge ned kan det også være ørene. Min ene søn havde også bøvl med ørene og jeg kunne slet ikke kende ham i den periode. Men kan fik prikket hul på trommehinden og fik pencilin og vupti var han en glad dreng igen.

Hvis du har nogle som er tætte på din søn og dig, så få dem til at tage ham et døgns tid, så du kan få sovet ud og få ladt batterierne op.

Stort til dig og håber snart det får en ende.

Hvor gammel er din søn ?

OMG.. trillinger med kolik, hvordan overlevede du? Jeg har selv tvillinge-søskende, kusiner der er tvillinger, og min tætte barndomsveninde (også familie) har trillinge-søskende. 

Min søn er lavet med kunstig befrugtning, og da vi var i behandling ville jeg at de skulle sætte to æg op, de fik vi dog ikke lov til. Jeg syntes at dem i min famlilie der havde tvil/trillinger, de havde da klaret det meget godt, så det skulle da ikke være noget problem at få to istedet for en. NOT... jeg har så ofte gyyst ved tanken om at stå med TO hylende unger der nægter at sove.

Anonym skriver:

Tak for gode råd og opmuntringer  Rart at se at man ikke er den eneste der går med disse tanker.

Som jeg sagde et andet sted i tråden, så vil jeg om en uges tid, rejse hjem til mine forældre i en uges tid, hvor jeg så tager min søn til kiropraktor, satser på at det hjælper. Hvis ikke så tager jeg et smut forbi ørelægen for at se om der kan være noget i øret der trykker!!

Du er ikke en dårlig mor - du bekymrer dig og alle kan blive kørt helt ned af et barn der konstant er ked og umulig. Og mor-rollen er jo stadig ny når han ikke er ældre.

Det næste jeg vil sige lyder måske lidt hårdt; det er ikke ondt ment overhovedet.

Jeg forstår at det ikke "bare" er ligetil at komme til kiropraktor, men hvis det er så hårdt at du næsten ikke magter det mere og hvis nu din søn virkelig har ondt, så forstår jeg ikke hvorfor du vil vente en uge og først vil ringe til ørelægen hvis kiropraktoren ikke virker.

Hvorfor ikke ringe til ørelægen lige med det samme? Hvis han nu virkelig har ondt synes jeg det er synd at han skal vente - det er jo ikke kun skrigeriet du skal tænke på men også din søns velvære.

Ring endelig lige med det samme og få lavet en tid.

Frk. Himmelblå skriver:

Jeg tænker som mange andre, at det selvfølgelig vil være en god idé at rådføre sig med SP, læge og kiropraktor.

Når det er sagt, så tror jeg måske også, at det kunne være en hjælp, hvis du prøvede at se, om du gradvist kunne ændre indstillingen lidt. Vores ældste havde umodent tarmsystem, og var også meget utilpas de første 3-4 mdr af sit liv. Jeg sagde til mig selv, at hun var perfekt, og at min eneste opgave var hende (det er jo kun en periode trods alt). Jeg droppede ambitioner om aftensmad og den slags, og tog det bare som det kom hen ad vejen. Hvis hun vil være på armen, så kom hun på armen. Når jeg lagde hende til lur var det med mantraet "hun komme aldrig til at sove, og det er ok". Hvis hun så rent faktisk tog en lille lur, så blev det en positiv overraskelse! 

Jeg tror jeg havde det sådan lidt  a la de tolv trin  - Give me the strength to accept the things I cannot change 

Én dag af gangen. Der er lys for enden af tunnelen!

Er helt enig med de,t med indstilling til tingene. Jeg havde da også indstillet mig på at min dreng bare er krævende. Så nu her forleden, kom der pludselig 2 mega gode dage, hvor han bare var som en drøm. Sov hele 3 lange lure om dagen, og humøret var derfor også såå meget bedre når han var vågen. I de 2 dage, glemte jeg straks hvor besværlig han plejer at være, og troede at nu var der lettere tider i sigte. Når han så igen begyndte at være "besværlig" og jeg oven i købet blev syg samtidig, så tror jeg bare at jeg tog det som et mega nederlag og humøret gik i totalt kælderen