Er jeg en dårlig storesøster?? :(

Anonym skriver:

Hej, jeg er 19 år og har en lillesøster på 17 år. Vi har altid været super tætte og som veninder. Jeg har altid været der for hende, hjulpet hende med problemer både i familien, med hendes veninder og hendes barndomskærester. 

Fo 2 måneder siden opdagede jeg, at hun, i skjul, havde mødtes med en 25-årig mand, der både var muslim og havde egen uddannelse, bil og forretning og var meget rig. Jeg mente ikke at hun var gammel nok og jeg sagde at hun skulle hellere finde en på sin egen alder. Jeg råbte af hende, da jeg fandt ud af det, for var bange for hvad der kunne være sket. (Hun satte sig ind i hans bil, uden at kende ham! :-O)

Hun græd og undskyldte for hele familien og lovede at tænke sig mere om en anden gang. Hun ville ALDRIG tage kontakten til ham igen. 

Jeg stolte på hende, for det var hendes første "fejl". Jeg har ikke set hende så meget siden og undrede mig over hvor hun fik sine mange nye ting fra.. 2000 kr fandt hun i bussen, Nye HUNTER støvler + 2 poser nyt tøj + All Star Converse sko havde hun fået af sin veninde, 2 GUCCI parfumer var på tilbud, hun var heletiden på dyre restauranter..... MEN DET VAR ALT SAMMEN LØGN!!

Hun havde ses med denne mand, siden dagen efter hun lovet, at holde sig fra ham! (Fordi jeg ejer hendes tlf-abbonnement kunne jeg se hvor meget kontakt de havde sammen.) Hun har løget for mig i 2 måneder! Og før det har hun ALDRIG løget?? 

Hun var sammen med ham her, selvom hun havde fundet ud af at han var GIFT! At hans kone var gravid! At han havde 4 børn, hvoraf den ældste var 10! Og at han snart fyldte 30 år! 

Jeg var fuldstændig lamslået. Jeg føler mig virkelig svigtet. Min søster siger at hun føler sig kontrolleret, hun føler at jeg ikke vil lade hende leve sit liv..at hun hader mig og at jeg er en DÅRLIG SØSTER, fordi jeg vil bestemme, at hun aldrig skal ses med ham her mere. 

Hun føler, at jeg er kontrollerende, fordi jeg indefor de sidste 3 måneder har "bestemt" 3 store ting i hendes liv:

Er jeg mærkelig, hvis jeg synes at det er dumt at skifte skole til Ishøj Gymnasie, hvor der er 90% indvandre, når man går på Rødovre, der er en god skole og hvor lærene kender ens kompetancer? 

Er jeg mærkelig, at jeg ikke mener at hun skal være kærester med en rig, 30-årig, gift, muslimsk mand der også er far til 4,5 børn og tage på en rejse med ham til Dubai (til en værdi af 60.000)? 

Er jeg mærkelig, at jeg ikke vil have at hun arbejder i en restaurant, hvor er blevet lovet at arbejde lovligt, hvorefter det er sort alligevel, hvor hende løn er uger forsinket og hvor de har forfalsket hendes kontrakt? 

Er jeg mærkelig, at jeg ikke bryder mig om at hun klæder sig lidt billigt og bruger ekstrem meget make-up? 

jeg syndes ikke du er en dårlig søster men jeg tror du griber det forkert an..

 

selvfølgelig er du bekymret for hende... det er klart, ville jeg os være..

 

men jeg var selv noget af det samme igennem som teenager, fandt mig en net kæreste i jylland og løj mig til at tage over til ham, han forkælede mig med gaver og smykker osv.. men fordi min mor og søskende sagde jeg ikke måtte og de ikke ville have det gjorde jeg det alligevel bare fordi de ikke skulle bestemme over mig..  

 

jeg tror du skal prøve at være der for hende, støtte hende, selv om det er svært, for så snart du siger til en i den alder hun ikke må vil hun gøre hvad hun kan for at gøre det alligevel..  

 

hvis hun oplever du støtter hende og er der for hende som du var før så kan du være heldig at hendes tillid til dig kommer tilbage og hun vil dele med dig hvis der rent faktis sku komme problemer eller andet i den stil..

 

men ihværtifal held og lykke med det hele  og dejligt at høre du passer på din søster

Hmm jeg synes faktisk du er for meget (intet ondt)

Jeg er 17, og er sammen med en i 30'erne.

I starten måtte jeg ikke se ham, og min søster var helt ligesom du. Jeg synes du skal droppe det der med at spille mor, og sige "okay, du er 17 (næsten myndig) du skal lære af dine fejl, hvis det er en fejl du er igang med"

Min søster var selv vild med min nuværende kæreste, og prøvede at gøre alt for at vi fik det dårligt sammen. Det har kun resulterert i at vores forhold som søskende gik i stykker. 

Jeg siger ikke du skal stoppe med at bekymre dig. Jeg siger bare vær der for hende, i stedet for at skubbe dig selv længere væk fra hende. Ved ikke om det giver nogen mening for dig?

Min kæreste har også et barn, det går da ikk mig på.

Hvor er jeres forældre i det her? For min søster skulle i hvertfald ikke bestemme hvem jeg skal være med. 

Håber i finder ud af det

Kram 

Hun er 17, du kan ikke pakke hende ind i vat og beskyttte hende mod ting hun gerne vil opleve. Hvis ikke man må være ung og dum og score en rig gift gut når man er 17, jamen hvornår så? Hun vokser fra det. Lad hende begå sine egne fejl og få sine egne erfaringer. Selvfølgelig er du bekymret- det stopper forresten aldrig det der bekymrede storesøstergen- men man kan ikke tillade sig at blande sig og ville sætte grænser når de er 17/18 år gamle. Bare lad hende vide du er der, elsker hende, præcis som du altid har gjort. Fra en storesøster til en anden

Jeg synes du blander dig for meget i hendes liv.

Hun er 17 og har fundet en på 25, og hvad så? Du brokker dig meget over hans alder inden du finder ud af at han er gift (denne del er selvfølgelig ikke okay) Men der er altså også 6 års forskel på mig og min kæreste og ham fandt jeg da jeg var 19.

En anden ting er at hun vil skifte skole. Undskyld mig men det synes jeg slet ikke at du kan blande dig i. Og synes slet ikke at du kan stille det op med hvor mnge muslimer der går på de forskellige skoler, de er vel lige som dansker? Hvis hun har det bedre på den anden skole og hvis hun har nogle muslimske venner der går på den skole så skal hun da helt selv bestemme om hun vil gå der eller ej. 

En sidste ting, du beklager dig over hendes påklædning. Hun er 17 ikke 12. Lige om lidt er hun 18, hun er altså ved at være myndig. Det lyder som om du hele tiden er der med pegefingeren og prøver at finde hendes fejl.

Undskyld, men det var altså min mening 

Anonym skriver:

Hej, jeg er 19 år og har en lillesøster på 17 år. Vi har altid været super tætte og som veninder. Jeg har altid været der for hende, hjulpet hende med problemer både i familien, med hendes veninder og hendes barndomskærester. 

Fo 2 måneder siden opdagede jeg, at hun, i skjul, havde mødtes med en 25-årig mand, der både var muslim og havde egen uddannelse, bil og forretning og var meget rig. Jeg mente ikke at hun var gammel nok og jeg sagde at hun skulle hellere finde en på sin egen alder. Jeg råbte af hende, da jeg fandt ud af det, for var bange for hvad der kunne være sket. (Hun satte sig ind i hans bil, uden at kende ham! :-O)

Hun græd og undskyldte for hele familien og lovede at tænke sig mere om en anden gang. Hun ville ALDRIG tage kontakten til ham igen. 

Jeg stolte på hende, for det var hendes første "fejl". Jeg har ikke set hende så meget siden og undrede mig over hvor hun fik sine mange nye ting fra.. 2000 kr fandt hun i bussen, Nye HUNTER støvler + 2 poser nyt tøj + All Star Converse sko havde hun fået af sin veninde, 2 GUCCI parfumer var på tilbud, hun var heletiden på dyre restauranter..... MEN DET VAR ALT SAMMEN LØGN!!

Hun havde ses med denne mand, siden dagen efter hun lovet, at holde sig fra ham! (Fordi jeg ejer hendes tlf-abbonnement kunne jeg se hvor meget kontakt de havde sammen.) Hun har løget for mig i 2 måneder! Og før det har hun ALDRIG løget?? 

Hun var sammen med ham her, selvom hun havde fundet ud af at han var GIFT! At hans kone var gravid! At han havde 4 børn, hvoraf den ældste var 10! Og at han snart fyldte 30 år! 

Jeg var fuldstændig lamslået. Jeg føler mig virkelig svigtet. Min søster siger at hun føler sig kontrolleret, hun føler at jeg ikke vil lade hende leve sit liv..at hun hader mig og at jeg er en DÅRLIG SØSTER, fordi jeg vil bestemme, at hun aldrig skal ses med ham her mere. 

Hun føler, at jeg er kontrollerende, fordi jeg indefor de sidste 3 måneder har "bestemt" 3 store ting i hendes liv:

Er jeg mærkelig, hvis jeg synes at det er dumt at skifte skole til Ishøj Gymnasie, hvor der er 90% indvandre, når man går på Rødovre, der er en god skole og hvor lærene kender ens kompetancer? 

Er jeg mærkelig, at jeg ikke mener at hun skal være kærester med en rig, 30-årig, gift, muslimsk mand der også er far til 4,5 børn og tage på en rejse med ham til Dubai (til en værdi af 60.000)? 

Er jeg mærkelig, at jeg ikke vil have at hun arbejder i en restaurant, hvor er blevet lovet at arbejde lovligt, hvorefter det er sort alligevel, hvor hende løn er uger forsinket og hvor de har forfalsket hendes kontrakt? 

Er jeg mærkelig, at jeg ikke bryder mig om at hun klæder sig lidt billigt og bruger ekstrem meget make-up? 

Jeg forstår udemærket godt dine bekymringer !!
Er selv storesøster - min søster er dog 10, men har en lillebror der har givet mig mange bekymringer, bla. med stoffer.

Tror du skal træde varsomt! Du er ikke hendes mor, men hendes søster. Jeg har altid haft det sådan med min lillebror, at så længe han fortæller mig hvad han gør, så er jeg glad.
Når han ringer og siger :"Camilla, bla bla bla, sådan og sådan", har jeg altid sagt - jeg synes det er rigtigt dumt det du gør, du kender min holdning, men jeg sætter pris på at du fortæller mig det!
Han er stoppet med det nu, hvilket jeg er glad for.

Tror du skubber din søster mere og mere væk fra dig. Lad hende nyde det, og begå fejl - ellers lærer hun aldrig at blive voksen. Du kan jo ikke være mor for hende, til hun er 90 ?? Måske overdrevent, men håber du forstår hvad jeg mener. Hvis hende at du elsker hende, og altid vil være der for hende - det kan man sagtens, selvom man nødvendigvis ikke er enig i hvad hun gør. Du kan sagtens komme med dine holdninger og sige "jeg synes det er dumt, fordi ... Men du bestemmer selv, det er dit valg og dit liv! Jeg fortæller det bare, for at hjælpe dig til en go' fremtid" hun er jo i en kritisk alder, hvor det forventes at man er voksen, men ikke er det alligevel.

Hvor er jeres forældre i det her?

Alt dette er skrevet med kærlighed - ikke for at være en dum kælling

Det er ikke smart af hende nej. Men du er ikke hendes mor. Så synes ikke du kan tillade dig at bestemme over hende. Du kan sige at du synes det er dumt og så ikke mere end det. 

Du kan ikke gøre dig til herre over din søsters liv og beslutninger, og hun svigter dig ikke ved at leve sit eget liv. Selvfølgelig er det noget juks, hun foretager sig nu, og om nogle år vil hun se tilbage på det og ryste på hovedet ad sig selv - eller også vil hun tænke, at det trods alt gjorde hende stærkere og klogere på sig selv og på livet. 

Hun gør ikke noget af dette for at svigte og såre dig, og du får hende ikke til at lytte til dig ved at gøre dig selv til offer - du er sådan set en irrelevant del af denne "historie". Det eneste, du kan stille op, er at være der for hende, når hun kommer til dig - hvis hun gør det, når hun ved, at du vil fordømme hendes handlinger. 

Det er rædselsfuldt at føle, man skal leve op til andres forventninger - og det kan være så provokerende, at man går til yderligheder for at bryde billedet af den pæne og fornuftige pige. 

Og hvor er dine forældre i dette? 

Chancen skriver:

Nej, det syntes jeg ikke! du er en BEKYMRET og god søster!! 

Det er i mine øjne ikke i orden at en 17-årig er sammen med en 30-årig og så ovenikøbet en GIFT mand, med børn og hele pakken. 

Hvor må det være svært for dig, at stå i den situation! 

Vil i hvertfald sende kram! 

Håber hun snart cutter kontakten til ham!

Jaa håber jeg også Tak for krammet  

Ja hun forstår ikke alvoren i det hele...ville føle at det var min skyld, hvis der skete hende noget...hvem ved hvad en pakistansk familie kunne finde på at gøre med hende, efter det hun har gjort... 

xoxotasha skriver:

Det er ikke smart af hende nej. Men du er ikke hendes mor. Så synes ikke du kan tillade dig at bestemme over hende. Du kan sige at du synes det er dumt og så ikke mere end det. 

Ja det sagde jeg også til hende efter 1. gang...men eftersom at hun havde løget for mig i 2 måneder om sådan set alt, så føler jeg stadig at jeg må sige mere end det. 

Louise17 skriver:

Hmm jeg synes faktisk du er for meget (intet ondt)

Jeg er 17, og er sammen med en i 30'erne.

I starten måtte jeg ikke se ham, og min søster var helt ligesom du. Jeg synes du skal droppe det der med at spille mor, og sige "okay, du er 17 (næsten myndig) du skal lære af dine fejl, hvis det er en fejl du er igang med"

Min søster var selv vild med min nuværende kæreste, og prøvede at gøre alt for at vi fik det dårligt sammen. Det har kun resulterert i at vores forhold som søskende gik i stykker. 

Jeg siger ikke du skal stoppe med at bekymre dig. Jeg siger bare vær der for hende, i stedet for at skubbe dig selv længere væk fra hende. Ved ikke om det giver nogen mening for dig?

Min kæreste har også et barn, det går da ikk mig på.

Hvor er jeres forældre i det her? For min søster skulle i hvertfald ikke bestemme hvem jeg skal være med. 

Håber i finder ud af det

Kram 

Så du synes også at jeg skal støtte min hende, selvom manden er gift og har 4 børn og en gravid kone? Han er pakistaner og dvs ikke en helt almindelig person. Hvad hans familie/hans kones familie kunne finde på at gøre ved min søster, er langt værre end hvad jeg har gjort. 

17 er ikke voksen, man er næsten myndig, men det betyder overhovedet ikke at man ved bedst selv.