Er det helt utænkeligt at sende denne ansøgning?!
Kære (lederens navn)
Efter snart 3 måneders ansættelse i løntilskud i ------ er det utænkeligt at jeg vil lade denne mulighed gå min næse forbi. Nu er det helt rette skridt for mig, at ansøge om den faste stilling som pædagog i den institution, der har budt mig velkommen med åbne arme, da jeg d. 25. juni 2012 trådte ind af jeres dør.
Jeg har oplevet hverdagen med alle de gode stunder og udfordringerne i en institution under forandring, jeg kender mine kommende kollegaer, jeg kender børnene og deres forældre, jeg kender de fastlagte rutiner og kan træde til, når der er brug for at jeg er omstillingsparat. Jeg har ydermere haft min gang i SFO’en og jeg syntes rigtig godt om skiftet både med hensyn til Kernehusets søskende og mine kollegaer derover, som jeg også skal skabe et samarbejde med.
Det er en utrolig spændende tid vi er på vej ind i og det er lige i min ånd med henblik på de tiltag der bliver gjort for at skabe den bedst tænkelige udvikling i de børn vi tager vare på til daglig – både med hensyn til udsmykning, kulturen i institutionen og blandt pædagogerne og indretning. Det at tænke ud af boksen er altid en øjenåbner og for nogen en skræmmende oplevelse, da det man plejer lige pludselig bliver reflekteret over. MEN sidstnævnte, ikke for mit vedkommende – det er en fantastisk proces, som man skal favne og være beredt på – for alles skyld.
Jeg kan bidrage med institutionens kultur ved at være kritisk og stille spørgsmål fortsat, både for at få mere indsigt og viden om mine kollegaer og deres faglighed, såvel som jeg kan udfordres på samme måde.
Jeg vil kunne bidrage med udviklingen af børnenes indbyrdes relationer, da vi ofte står med konflikter, der bør løses på bedst tænkelige måde – helst indbyrdes i børnegruppen, men indimellem skal en voksen træde til og være problemknuser – og tit kan et projekt, som kan være alt fra at være malerisk, til at skabe eventyr eller bruge kropsprog og mimik – eller f.eks. bamser, som jeg har hørt, men endnu ikke set, bliver brugt i ----------, kan medføre at man som pædagog får ”nye” øjne på et barn, som ellers kan være blevet stigmatiseret – sat i en kasse, hvor pædagogen kan have svært ved at se mulighederne, men kun begrænsningerne. Jeg TROR på muligheden, frem for begrænsningen – da det at se muligheder frem for begrænsninger, er en væsentlig del i, at give et barn troen på sig selv. Dette har jeg forleden allerede så småt bevæget mig udi, med børn fra -------- med observation og iagttagelse af børnene under projektet, leg og læring.
Dette vil jeg med glæde uddybe til jobsamtalen.
På kort sigt vil jeg glæde mig til at træffe jer igen. På længere sigt vil jeg se frem til et spændende glædesgivende samarbejde.
Med venlig hilsen
Bilag: CV
