Nu er jeg bare ude efter jeres mening :D

Man skal aldrig sige aldrig, men tror ikke jeg kunne sætte et barn i verden med ds. Eller hvis jeg vidste det havde svare handicaps. Både for barnet og mine børns skyld da sådan et barn kræver utrolig meget, og selvom man havde masser af overskud til at passe barnet, må det være forfærdeligt når dette måske ikke er nok, og tænker her følgesygdomme.

I Min familie har vi nogle ting, men ikke alvorlige sygdomme, men havde vi feks haft nogle svære genetisk betingede sygdomme (alvorlige man ville dø af eller give smerter, handicaps osv, feks aids, nogle kræftformer osv) ville jeg nok vælge doner eller adoption.

Min kusine har en datter med DS.

De valgte at få hende.

De havde en søn fra før.

Hun siger at, jo, det har været meget hårdt, da hun var baby, men de tog konsekvensen af det hele. Min kusine byttede arbejde til noget med kortere arbejdstid og ingen overtid osv. Hun gik kraftigt ned i løn, men det var et bevidst valg, de tog.

Hun siger, at selvom det var hårdt i begyndelsen, så har det aller vanskeligste været, at mange har vendt dem ryggen. De har mistet mange venner pga deres valg. De er blevet kaldt uansvarlige og andre grimmere ting.

Pigen er utrolig charmerende og hele familien - også storebroren - er vild med hende.

Jeg synes egentlig, at det er horribelt, at andre folk tillader sig at reagere på den måde. Det var ikke et enkelt valg, de tog den gang, men det er et valg, man har ret til at tage, og de valgte med både hjerte og hjerne og har taget konsekvenserne af sit valg.

En ting er, at man ikke selv ville gøre det samme, men jeg synes, det bliver rigtig grimt, hvis man på den måde dømmer og rakker ned på folk, som faktisk vælger at få et DSbarn.