Mascha siger sandheden?

HeXeri skriver:

Nej det var jeg ikke klar over og kendte heller ikke til den anden - det skal der helt bestemt rettes op på

Ja, jeg finder det nu meget sundt med et mere sandfærdigt syn på graviditeten. Min mor kan fortælle forbavsende historier om min mormor der ikke tillod hende at have kvalme, skældte på hende da hun fik bækkenbrud osv. Vi er kommet rigtigt langt, heldigvis for det da...

Ja, det er rigtigt. Det er for unuanceret hvis man kun vil fremstille det som den rene lykke.

For mig var lykken da Amanda var født og jeg havde kommet mig efter ca en måned og jeg for alvor forelskede mig håbløst og for evigt i hende og hun fra dag et var mit et og alt. Den form for kærlighed var så overvældende at jeg slet ikke tror jeg virkelig forstod hvor meget man kan elske før jeg fik Amanda. Men lykken var ikke at være gravid. Jeg var glad når jeg mærkede liv og sådan selvfølgelig, men glæderne var godt nok få. At jeg så blev rigtig syg efter fødslen og først var ovenpå efter en måned var også træls.

Denne gang har jeg virkelig følelsen af at jeg har turdet at blive gravid igen, og at jeg føler at jeg virkelig har vovet pelsen ved at gøre det en gang til. Men ja, jeg har selvfølgelig gjort det frivilligt og planlagt, men ikke desto mindre er jeg meget berørt af det fordi alle de kriser fra sidste graviditet bliver jeg mindet om igen når jeg igen er dårlig. Men når alt kommer til alt så ved jeg at jeg (forhåbentlig da) i sidste ende vil få en lille skrigende og hylende baby i armene som har brug for min kærlighed. Og det vil igen være den letteste sag i verden at elske den lille. Men i mellemtiden er jeg syg og gnaven. Ikke utaknemmelig, bare røv syg.

(i øvrigt vildt nok med din mormor dengang. Godt at tiderne trods alt har ændret sig noget!)

Adrina skriver:

Jeg er helt enig med Mascha!

Og jeg blev også mega lettet, da jeg i morges kunne hører at jeg ikke var den eneste. 

Jeg er 24+6 idag & jeg vågner stadig op med lidt kvalme, svimmelhed osv. Bare starten på min graviditet var mega hård! Derudover har jeg bækkenløsning og alt det andet der hører til - fandme ikke sjovt. Har ikke fået en ordentlig nats søvn meget længe , da min mave spænder i siderne og mine fødder klør 

Jeg glæder mig sindssygt til at vores baby kommer og glemmer al om "skrækkeligheden" når hun sparker. Men altså.. Ja .. 

Hatten af for os, piger! 

Ja, vi er nogle seje tøser!!

Det er sjovt, for jeg har det lige omvendt - jeg synes, at man konstant hører om, hvor hårdt og slemt det er at være gravid (og at føde), og at man nærmest ikke bliver taget alvorligt, når man fortæller, at man har helt igennem lette og ubesværede graviditeter og fødsler bag sig - det må være fordi, man har glemt alt om, hvordan det egentlig var...

Jeg tror, vi fokuserer  mest på det, der ikke stemmer overens med vores egne oplevelser - at ligesom du lader dig gå på af forventninger om evig lykke og idyl, så irriterer det mig grusomt, når nogle udbasunerer, at det - generelt - er hårdt og slemt at være gravid, og at jeg bare har glemt det og romantiserer på mine egne oplevelser.

For mig ville det være en pinsel at løbe fem kilometer, for andre er det en rus og en nydelse, og det falder ikke nogen svært at forstå, at der er kolossal forskel på, hvordan man oplever dette. Mht. graviditeter og fødsler skal vi tilsyneladende være ens og kunne udtale os generelt om den endegyldige sandhed om, hvordan det er.

Jeg kan sagtens - sagtens!! - forstå, at det må være rædsomt at skulle fortælle, at man ikke er i en evig lykkerus og har det fantastisk fysisk, hvis det er det, folk forventer - men vi skal passe på alle yderlighederne, for det er bestemt heller ikke fedt at blive mistænkt for hukommelsestab, fordi man har haft det fremragende under graviditeterne. Jeg ville gerne være gravid og føde resten af livet, hvis det ikke lige var fordi, tre børn er nok til os - men jeg er da helt på det rene med, at sådan ville jeg ikke have det, hvis jeg havde døjet med kvalme og bækkenløsning og ikke følt mig tilpas i min gravide krop.

Mor og meget mere skriver:

Det er sjovt, for jeg har det lige omvendt - jeg synes, at man konstant hører om, hvor hårdt og slemt det er at være gravid (og at føde), og at man nærmest ikke bliver taget alvorligt, når man fortæller, at man har helt igennem lette og ubesværede graviditeter og fødsler bag sig - det må være fordi, man har glemt alt om, hvordan det egentlig var...

Jeg tror, vi fokuserer  mest på det, der ikke stemmer overens med vores egne oplevelser - at ligesom du lader dig gå på af forventninger om evig lykke og idyl, så irriterer det mig grusomt, når nogle udbasunerer, at det - generelt - er hårdt og slemt at være gravid, og at jeg bare har glemt det og romantiserer på mine egne oplevelser.

For mig ville det være en pinsel at løbe fem kilometer, for andre er det en rus og en nydelse, og det falder ikke nogen svært at forstå, at der er kolossal forskel på, hvordan man oplever dette. Mht. graviditeter og fødsler skal vi tilsyneladende være ens og kunne udtale os generelt om den endegyldige sandhed om, hvordan det er.

Jeg kan sagtens - sagtens!! - forstå, at det må være rædsomt at skulle fortælle, at man ikke er i en evig lykkerus og har det fantastisk fysisk, hvis det er det, folk forventer - men vi skal passe på alle yderlighederne, for det er bestemt heller ikke fedt at blive mistænkt for hukommelsestab, fordi man har haft det fremragende under graviditeterne. Jeg ville gerne være gravid og føde resten af livet, hvis det ikke lige var fordi, tre børn er nok til os - men jeg er da helt på det rene med, at sådan ville jeg ikke have det, hvis jeg havde døjet med kvalme og bækkenløsning og ikke følt mig tilpas i min gravide krop.

Jeg er helt enig med dig. Det må også være slemt at blive anklaget for bare at have glemt det hele.

Dejligt for dig at det var en skøn tid, hvilket jeg er sikker på at det immervæk er for mange

Amandas-mor skriver:

http://petitpodium.dk/blog/2012/08/mascha-vang-gaesteblogger-om-graviditet/

I alt fald efter min mening, så siger Mascha sandheden i denne blog. Hun var også virkelig god da hun gæstede God Morgen Danmark her til morgen. Det er ret spændende at læse alle de svar hun får på blog-indlæget.

Jeg syntes personligt at det er befriende at læse sådan et indlæg. For alle os som har hæslige graviditeter er det sådan en lettelse ikke at føle sig alene. Det er nemlig meget, meget svært at opleve at det er tabu at italesætte at man har det meget, meget svært som gravid. Man SKAL ligesom elske det og man bliver nærmest udstillet som svag eller utaknemmelig hvis man brokker sig. Det giver en den der følelse af at alle, undtagen en selv, elsker at være gravid og har gode graviditeter.

Jeg havde en slem graviditet da jeg ventede Amanda og jeg husker det stadig som det hårdeste jeg har prøvet. Nu er jeg så gravid igen og jeg har det så hæsligt. Det er så hårdt. Det ville jeg så gerne kunne sige, uden at blive mødt med andet end forståelse og et kram fra omverdenen.

Ja, jeg har valgt det selv, men ikke fordi jeg elsker at være gravid. Jeg har valgt det fordi jeg elsker at være mor. Derfor er det stadig benhårdt. Og det er bare så nemt at slå andre oven i hovedet hvis man selv har haft en nem graviditet eller er en mand. Men hvis man har kvalme og opkast 9 mdr i træk, bækkenløsning, smerter i hele kroppen, voldsom udmattelse osv osv af hvad man nu kan have, ja så er graviditet ikke en sygdom MEN derfor er det nu alligevel sygelige symptomer som gør det meget svært at komme igennem. Man er ikke utaknemmelig, man er bare dårlig nok til at miste modet og brokke sig lidt. Men det er ikke det samme som at man ikke ønsker barnet eller er utaknemmelig, og det syntes jeg er et trist lighedstegn som mange sætter.

Sikke en gang brok (og ja jeg er dårlig og gnaven i dag. Har pt siddet i senge hele formiddagen da kvalmen er så ekstrem at jeg ikke magter at stå oprejst!)

Hejsa..

Synes Mascha var super god i Gomorgen Danmark..

Jeg har maks  været i gravid i 2½ mdr.( 2 MA'er) , men har haft nøjagtigt samme tanker som hende. Og min krop nåede knap at forandre sig, men jeg havde det dårligt brød mig slet ikke om det.

Det er bare som om man ikke må ha den holdning.. og man skal huske på hvad der kommer ud i sidste ende.. bla bla bla.... 

Hun sagde bare ALLE de ting jeg tænkte... Heldigvis sad min kæreste og så indslaget også, og jeg fortalte ham at jeg følte det nøjagtigt som hende.. Mascha forklarede det hele rigtig godt...

Hun får lige en håndfuld af dem her.. 

D. (som glæder sig til at blive gravid, men også til det er overstået)

http://petitpodium.dk/blog/2012/08/mascha-vang-gaesteblogger-om-graviditet/

I alt fald efter min mening, så siger Mascha sandheden i denne blog. Hun var også virkelig god da hun gæstede God Morgen Danmark her til morgen. Det er ret spændende at læse alle de svar hun får på blog-indlæget.

Jeg syntes personligt at det er befriende at læse sådan et indlæg. For alle os som har hæslige graviditeter er det sådan en lettelse ikke at føle sig alene. Det er nemlig meget, meget svært at opleve at det er tabu at italesætte at man har det meget, meget svært som gravid. Man SKAL ligesom elske det og man bliver nærmest udstillet som svag eller utaknemmelig hvis man brokker sig. Det giver en den der følelse af at alle, undtagen en selv, elsker at være gravid og har gode graviditeter.

Jeg havde en slem graviditet da jeg ventede Amanda og jeg husker det stadig som det hårdeste jeg har prøvet. Nu er jeg så gravid igen og jeg har det så hæsligt. Det er så hårdt. Det ville jeg så gerne kunne sige, uden at blive mødt med andet end forståelse og et kram fra omverdenen.

Ja, jeg har valgt det selv, men ikke fordi jeg elsker at være gravid. Jeg har valgt det fordi jeg elsker at være mor. Derfor er det stadig benhårdt. Og det er bare så nemt at slå andre oven i hovedet hvis man selv har haft en nem graviditet eller er en mand. Men hvis man har kvalme og opkast 9 mdr i træk, bækkenløsning, smerter i hele kroppen, voldsom udmattelse osv osv af hvad man nu kan have, ja så er graviditet ikke en sygdom MEN derfor er det nu alligevel sygelige symptomer som gør det meget svært at komme igennem. Man er ikke utaknemmelig, man er bare dårlig nok til at miste modet og brokke sig lidt. Men det er ikke det samme som at man ikke ønsker barnet eller er utaknemmelig, og det syntes jeg er et trist lighedstegn som mange sætter.

Sikke en gang brok (og ja jeg er dårlig og gnaven i dag. Har pt siddet i senge hele formiddagen da kvalmen er så ekstrem at jeg ikke magter at stå oprejst!)

Jeg må ærlig indrømme at, jeg blev en smugle irreteret på hende.. Syntes ikke det interview handlede om andet end, negative sider ved graviditeter.. Forstår godt at, der er mange der gennemgår et rent helvede, med bivirkninger under graviditet og det skal slet ikke lyde som om jeg ikke anderkender hendes og andres kvaler igennem graviditet, men øv hvor blev jeg stødt... Især når man selv går så meget igennem for at, det lykkedes

Ja det med at være gravid kan være så forskelligt fra person til person. Vi prøvede i lang tid og mistede 3 gange før det lykkes så selv når jeg havde det rigtig skidt, så var jeg alligevel lykkelig for at være gravid og lige meget hvad min krop bød mig, så huskede jeg altid på, at ligemeget hvor slemt det stod til, så ville det aldig kunne måle sig en cm med at være ufrivillig barnløs. Måske os som har prøvet i lang tid, har en anden tilgang til det.. jeg ved det ikke.

Men jeg har kun sympati tilovers for dem som virkelig lider under en graviditet. For lige som TS, så har jeg nu heller aldrig kunne forstå de personer, som bare kunne være gravide og føde non-stop hele livet, bare fordi det er så skønt. Men der må jo være nogle personer som vitterligt har det så fantastik, og hvor må det bare være dejligt. Men jeg synes da det er fint, at der er offentlige personer som træder frem (som Mashia) eller hende som var dommer på et tidspunkt i X-faktor som har været meget åben om sin efter-fødsel depration.

Jeg har ikke set det omtalte interview men har set et par udtalelser fra hende på det sidste, og der har hun virkelig lydt negativ, men måske er hun en af dem som har det rigtig slemt. Til alle dem som pt døjer med rigtig svær graviditet kommer her et

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

Collager overført på lærred, wallstickers til børneværelset, dåbsinvitationer

Amandas-mor skriver:

Ja, det er rigtigt. Det er for unuanceret hvis man kun vil fremstille det som den rene lykke.

For mig var lykken da Amanda var født og jeg havde kommet mig efter ca en måned og jeg for alvor forelskede mig håbløst og for evigt i hende og hun fra dag et var mit et og alt. Den form for kærlighed var så overvældende at jeg slet ikke tror jeg virkelig forstod hvor meget man kan elske før jeg fik Amanda. Men lykken var ikke at være gravid. Jeg var glad når jeg mærkede liv og sådan selvfølgelig, men glæderne var godt nok få. At jeg så blev rigtig syg efter fødslen og først var ovenpå efter en måned var også træls.

Denne gang har jeg virkelig følelsen af at jeg har turdet at blive gravid igen, og at jeg føler at jeg virkelig har vovet pelsen ved at gøre det en gang til. Men ja, jeg har selvfølgelig gjort det frivilligt og planlagt, men ikke desto mindre er jeg meget berørt af det fordi alle de kriser fra sidste graviditet bliver jeg mindet om igen når jeg igen er dårlig. Men når alt kommer til alt så ved jeg at jeg (forhåbentlig da) i sidste ende vil få en lille skrigende og hylende baby i armene som har brug for min kærlighed. Og det vil igen være den letteste sag i verden at elske den lille. Men i mellemtiden er jeg syg og gnaven. Ikke utaknemmelig, bare røv syg.

(i øvrigt vildt nok med din mormor dengang. Godt at tiderne trods alt har ændret sig noget!)

Her gik der godt og vel 14 dages tid. De to første dage kan jeg ikke rigtigt huske noget fra.. Kæresten kan fortælle jeg var meget stille og gik nærmest bare rundt i en døs.
At vi så fik hunden aflivet 2½ månede senere, hjalp bare slet ikke. Det var som om jeg ikke rigtigt kunne se en udvej...

Min kærlighed til ham begyndte at gribe om sig som han blev mere og mere bevidst. At han gengældte mine kram, holdte mig i hånden. Af en eller anden underlig årsag så var dette helt nye væsen bare fuldstændigt på linie af hvad jeg kunne magte. Som om han allerede på forhånd vidste, hvis han blev syg nu, knækkede mor nakken.
Jeg er velsignet med et af de børn der bare aldrig har været noget med.. Havde han været kolikbarn, ved jeg ikke hvad jeg havde gjort? Uden følelser, med en bevidsthed om et ansvar der er meget større end mig. Puha..

Idag kan han få min mave til at flagre som ingen anden. Jeg har aldrig oplevet denne betingelsesløse kærlighed til nogen - heller ikke min kæreste. Den lille dreng har helt på egen hånd, uden krav og forventninger åbnet mit hjerte op for resten af menneskeheden.. Han gjorde mig menneskelig, noget jeg ikke har været siden jeg var ganske lille.

Men jeg ved ikke om jeg tør satse og få en til. Hvad hvis der ikke er plads indeni til mere end den ene jeg har? Tunge tanker, som forsømmelse, ikke magte at få begge børn til at føle sig ligeværdige, lige elskede, lige værdsat..

Men derfor betyder det ikke jeg er en mindre god mor end hende der bare elskede allerede før baby var en realitet. I min verden er jeg en perfekt mor, jeg tilsidesatte mig selv fuldstændigt til fordel for det lille liv. Jeg er en bjergbestiger der lige har klatret op af Mount Everest uden hjælp..

HeXeri skriver:

Ja, de første 14 dage var også rigtigt svære her..

Men du har taget dig modet til at lave en til? Jeg gad godt have en lille pige, ville rigtigt gerne se hvordan hun blev, så ud.. Men ved ikke rigtigt om jeg vælter næste gang, eller om det bare vil være en leg, nu jeg 100% ved hvad jeg går ind til? Alle de tanker altså..

Tillykke med den lille ny i mavsen

Mange tak

Ja, jeg ved det bliver hårdt med 2 små børn, men jeg ved samtidigt at vi klarer den .

FrkDitte skriver:

Hejsa..

Synes Mascha var super god i Gomorgen Danmark..

Jeg har maks  været i gravid i 2½ mdr.( 2 MA'er) , men har haft nøjagtigt samme tanker som hende. Og min krop nåede knap at forandre sig, men jeg havde det dårligt brød mig slet ikke om det.

Det er bare som om man ikke må ha den holdning.. og man skal huske på hvad der kommer ud i sidste ende.. bla bla bla.... 

Hun sagde bare ALLE de ting jeg tænkte... Heldigvis sad min kæreste og så indslaget også, og jeg fortalte ham at jeg følte det nøjagtigt som hende.. Mascha forklarede det hele rigtig godt...

Hun får lige en håndfuld af dem her.. 

D. (som glæder sig til at blive gravid, men også til det er overstået)

Ja hun var totalt sej

Og den der sætning med at "tænk på hvad der kommer ud af det i sidste ende" den er, som du skriver, altså en ringe trøst når man er røv dårlig og ved der er omkring 6 mdr endnu før det er overstået