Mascha siger sandheden?

http://petitpodium.dk/blog/2012/08/mascha-vang-gaesteblogger-om-graviditet/

I alt fald efter min mening, så siger Mascha sandheden i denne blog. Hun var også virkelig god da hun gæstede God Morgen Danmark her til morgen. Det er ret spændende at læse alle de svar hun får på blog-indlæget.

Jeg syntes personligt at det er befriende at læse sådan et indlæg. For alle os som har hæslige graviditeter er det sådan en lettelse ikke at føle sig alene. Det er nemlig meget, meget svært at opleve at det er tabu at italesætte at man har det meget, meget svært som gravid. Man SKAL ligesom elske det og man bliver nærmest udstillet som svag eller utaknemmelig hvis man brokker sig. Det giver en den der følelse af at alle, undtagen en selv, elsker at være gravid og har gode graviditeter.

Jeg havde en slem graviditet da jeg ventede Amanda og jeg husker det stadig som det hårdeste jeg har prøvet. Nu er jeg så gravid igen og jeg har det så hæsligt. Det er så hårdt. Det ville jeg så gerne kunne sige, uden at blive mødt med andet end forståelse og et kram fra omverdenen.

Ja, jeg har valgt det selv, men ikke fordi jeg elsker at være gravid. Jeg har valgt det fordi jeg elsker at være mor. Derfor er det stadig benhårdt. Og det er bare så nemt at slå andre oven i hovedet hvis man selv har haft en nem graviditet eller er en mand. Men hvis man har kvalme og opkast 9 mdr i træk, bækkenløsning, smerter i hele kroppen, voldsom udmattelse osv osv af hvad man nu kan have, ja så er graviditet ikke en sygdom MEN derfor er det nu alligevel sygelige symptomer som gør det meget svært at komme igennem. Man er ikke utaknemmelig, man er bare dårlig nok til at miste modet og brokke sig lidt. Men det er ikke det samme som at man ikke ønsker barnet eller er utaknemmelig, og det syntes jeg er et trist lighedstegn som mange sætter.

Sikke en gang brok (og ja jeg er dårlig og gnaven i dag. Har pt siddet i senge hele formiddagen da kvalmen er så ekstrem at jeg ikke magter at stå oprejst!)

Tulle28 skriver:

Der har næsten lige været en lignende tråd.

Jeg synes ikke det er tabu, flere af mine veninder har haft rædsomme graviditeter og lige så mange har haft nemme - ligesom jeg selv.

Men at have en eller anden forventning om at det skulle være så rosenrødt at være gravid, det forstår jeg ikke hvor hun har fra... For jeg synes da oftest at man i amerikanske film ser hvordan folk brækker sig i lange baner...?:-)

Nå okay, den har jeg overset så. Jeg prøvede ellers lige at tjecke om der var andre der havde linket til Mascha i forvejen

Men jeg tror måske at ja man hører om opkast osv, men det man frem for alt altid hører er at "jeg har aldrig været så lykkelig som da jeg var gravid". Så det måske er det man forventer. Nok også fordi dem der udtaler sig måske har fortrængt hvor slemt det var, i alt fald delvist? For de kan jo ikke alle sammen have været raske og friske hele vejen igennem.

Jeg ved i alt fald at på bare det halvanden år der er gået siden jeg fik Amanda har jeg formået at fortrænge rigtig meget af hvor slemt det var (hvilket jeg så kun alt for godt husker igen nu)  

Amandas-mor skriver:

Nå okay, den har jeg overset så. Jeg prøvede ellers lige at tjecke om der var andre der havde linket til Mascha i forvejen

Men jeg tror måske at ja man hører om opkast osv, men det man frem for alt altid hører er at "jeg har aldrig været så lykkelig som da jeg var gravid". Så det måske er det man forventer. Nok også fordi dem der udtaler sig måske har fortrængt hvor slemt det var, i alt fald delvist? For de kan jo ikke alle sammen have været raske og friske hele vejen igennem.

Jeg ved i alt fald at på bare det halvanden år der er gået siden jeg fik Amanda har jeg formået at fortrænge rigtig meget af hvor slemt det var (hvilket jeg så kun alt for godt husker igen nu)  

http://petitpodium.dk/blog/2012/08/mascha-vang-gaesteblogger-om-graviditet/

I alt fald efter min mening, så siger Mascha sandheden i denne blog. Hun var også virkelig god da hun gæstede God Morgen Danmark her til morgen. Det er ret spændende at læse alle de svar hun får på blog-indlæget.

Jeg syntes personligt at det er befriende at læse sådan et indlæg. For alle os som har hæslige graviditeter er det sådan en lettelse ikke at føle sig alene. Det er nemlig meget, meget svært at opleve at det er tabu at italesætte at man har det meget, meget svært som gravid. Man SKAL ligesom elske det og man bliver nærmest udstillet som svag eller utaknemmelig hvis man brokker sig. Det giver en den der følelse af at alle, undtagen en selv, elsker at være gravid og har gode graviditeter.

Jeg havde en slem graviditet da jeg ventede Amanda og jeg husker det stadig som det hårdeste jeg har prøvet. Nu er jeg så gravid igen og jeg har det så hæsligt. Det er så hårdt. Det ville jeg så gerne kunne sige, uden at blive mødt med andet end forståelse og et kram fra omverdenen.

Ja, jeg har valgt det selv, men ikke fordi jeg elsker at være gravid. Jeg har valgt det fordi jeg elsker at være mor. Derfor er det stadig benhårdt. Og det er bare så nemt at slå andre oven i hovedet hvis man selv har haft en nem graviditet eller er en mand. Men hvis man har kvalme og opkast 9 mdr i træk, bækkenløsning, smerter i hele kroppen, voldsom udmattelse osv osv af hvad man nu kan have, ja så er graviditet ikke en sygdom MEN derfor er det nu alligevel sygelige symptomer som gør det meget svært at komme igennem. Man er ikke utaknemmelig, man er bare dårlig nok til at miste modet og brokke sig lidt. Men det er ikke det samme som at man ikke ønsker barnet eller er utaknemmelig, og det syntes jeg er et trist lighedstegn som mange sætter.

Sikke en gang brok (og ja jeg er dårlig og gnaven i dag. Har pt siddet i senge hele formiddagen da kvalmen er så ekstrem at jeg ikke magter at stå oprejst!)

Jeg synes også at det er rigtig fedt at hun skriver hvordan hun har det, og ikke hvordan man burde have det

Og så synes jeg at det er latterligt at der er nogle der kommentere at hun burde skamme sig, og være glad for at hun er gravid. Og én skriver at hun burde skamme sig, at hun ikke er glad for at være gravid, når hun selv var uforklarligt barnløs på 7. år.

Tænker lidt , nogle mennesker har sgu ikke forståelse. Det burde være tilladt at brokke sig så meget man vil, når man ikke har dte godt med sin graviditet, det betyder da ikke at man ikke gider barnet?!

Har aldrig haft fidus til hende, men hun har da helt ret.

Synes der dukker flere og flere op der taler om det irriterende ved en graviditet og moderskabet - sødagsavisen har en klumme "Dumme mor" som jeg morer mig over hver uge

Strawberry skriver:

Jeg synes også at det er rigtig fedt at hun skriver hvordan hun har det, og ikke hvordan man burde have det

Og så synes jeg at det er latterligt at der er nogle der kommentere at hun burde skamme sig, og være glad for at hun er gravid. Og én skriver at hun burde skamme sig, at hun ikke er glad for at være gravid, når hun selv var uforklarligt barnløs på 7. år.

Tænker lidt , nogle mennesker har sgu ikke forståelse. Det burde være tilladt at brokke sig så meget man vil, når man ikke har dte godt med sin graviditet, det betyder da ikke at man ikke gider barnet?!

Præsis! Alle andre der er syge har da også lov til at brokke sig. Man skal vel ikke pludselig være en helt der kan klare alt og som ingen symptomer bider på bare fordi man har et barn i maven?

Min bækkenløsning er brudt op igen, jeg brækker mig hver dag (på nær i går hvilket jeg var totalt optur over), kvalmen er slem, min fibromyalgi går amok og gør at jeg er sååååå udmattet at det fatter man ikke. Når jeg er så syg at jeg ikke kan andet end at sidde hele dagen og pive og ikke engang kan magte noget husarbejde, så forbeholder jeg mig retten til at brokke mig alt det jeg vil og jeg syntes det er hårdt at de fleste så ikke har en pind forståelse for situationen.

Amandas-mor skriver:

Præsis! Alle andre der er syge har da også lov til at brokke sig. Man skal vel ikke pludselig være en helt der kan klare alt og som ingen symptomer bider på bare fordi man har et barn i maven?

Min bækkenløsning er brudt op igen, jeg brækker mig hver dag (på nær i går hvilket jeg var totalt optur over), kvalmen er slem, min fibromyalgi går amok og gør at jeg er sååååå udmattet at det fatter man ikke. Når jeg er så syg at jeg ikke kan andet end at sidde hele dagen og pive og ikke engang kan magte noget husarbejde, så forbeholder jeg mig retten til at brokke mig alt det jeg vil og jeg syntes det er hårdt at de fleste så ikke har en pind forståelse for situationen.

Nemlig

Og i sådan et tilfælde som dit, så kunne man godt være fristet og sige at man var syg , selvom graviditet ikke er en sygdom, meeen man kaster jo stadigvæk op osv . Så i al hemmelighed (Så man ikke støder uforstående mennesker), må man godt kalde det en sygdom, hæhæ .

Og JA man må godt brokke sig, for det er nok ikke skide fedt at have det sådan i 9 mdr. , så kan jeg ikke se hvorfor man skal være 100% positiv omkring sin graviditet, når man ikke engang kan nyde den, som man egentlig burde

Ja jeg vil ikke være min baby i maven for uden... men graviditeten kunne vi godt have sprunget let og "elefant" hen over... for hold da op hvor har det været en HÅRD graviditet! God jeg ikke skal have flere unger *S*

Strawberry skriver:

Nemlig

Og i sådan et tilfælde som dit, så kunne man godt være fristet og sige at man var syg , selvom graviditet ikke er en sygdom, meeen man kaster jo stadigvæk op osv . Så i al hemmelighed (Så man ikke støder uforstående mennesker), må man godt kalde det en sygdom, hæhæ .

Og JA man må godt brokke sig, for det er nok ikke skide fedt at have det sådan i 9 mdr. , så kan jeg ikke se hvorfor man skal være 100% positiv omkring sin graviditet, når man ikke engang kan nyde den, som man egentlig burde

Det har du ret i. Ikke sådan forstået at man nødvendigvis skal brokke sig konstant, for det er der ingen der gidder høre på. Men bare at kunne komme ud med det somme tider og få et kram ville være nice.

I mit tilfælde har jeg heldigvis verdens sødeste og mest tålmodige og forstående mand, som gør den helt store forskel. Men jeg tror heller ikke at han helt forstår hvor slemt det er, for det kan man jo ikke før man har prøvet det...men han er i alt fald forstående og kærlig og hjælpsom.

Men det er feeedt når en offentlig person som Mascha kommer ud med hendes mening, for det er med til at bryde det der graviditets glansbillede.