Mascha siger sandheden?

MorDk skriver:

Ja jeg vil ikke være min baby i maven for uden... men graviditeten kunne vi godt have sprunget let og "elefant" hen over... for hold da op hvor har det været en HÅRD graviditet! God jeg ikke skal have flere unger *S*

Årh stakkels dig...godt du snart er i mål så

Jeg er også glad for at det er sidste gang nu. 2 fantasktiske ønskebørn det er nok for mig.

HeXeri skriver:

Har aldrig haft fidus til hende, men hun har da helt ret.

Synes der dukker flere og flere op der taler om det irriterende ved en graviditet og moderskabet - sødagsavisen har en klumme "Dumme mor" som jeg morer mig over hver uge

Ja, jeg elsker også "Dumme mor". Den er så god med den "lille fede"

Vidste du at hun også har skrevet en bog?

En anden fantastisk bog hvis man er glad for den slags er bogen: "Jeg var en fantastisk mor indtil jeg fik børn". Den er også totalt morsom og feel good.

Amandas-mor skriver:

Det har du ret i. Ikke sådan forstået at man nødvendigvis skal brokke sig konstant, for det er der ingen der gidder høre på. Men bare at kunne komme ud med det somme tider og få et kram ville være nice.

I mit tilfælde har jeg heldigvis verdens sødeste og mest tålmodige og forstående mand, som gør den helt store forskel. Men jeg tror heller ikke at han helt forstår hvor slemt det er, for det kan man jo ikke før man har prøvet det...men han er i alt fald forstående og kærlig og hjælpsom.

Men det er feeedt når en offentlig person som Mascha kommer ud med hendes mening, for det er med til at bryde det der graviditets glansbillede.

Nej, men sommetider vil man gerne ud med mindre gode ting, og vide at folk sagtens kan sætte sig i dit sted, uden at du bliver dømt . Har ikke selv været gravid endnu, men ved at en graviditet kan gå begge veje, og hvem håber ikke på en "fejlfri" graviditet?

Det er altså også bare super vigtigt, at ens bedre halvdel er en klippe man kan støtte sig op af , det gør det hele lidt nemmere

Ja det er virkelig fedt

HeXeri skriver:

Har aldrig haft fidus til hende, men hun har da helt ret.

Synes der dukker flere og flere op der taler om det irriterende ved en graviditet og moderskabet - sødagsavisen har en klumme "Dumme mor" som jeg morer mig over hver uge

"Dumme mor" er fantastisk.

Jeg har bogen, og jeg læste den ud i én køre. Så sjov og så sandt, uden at det bliver et tabu. For ja, vi elsker vores børn i maven og uden for maven til trods

Amandas-mor skriver:

Ja, jeg elsker også "Dumme mor". Den er så god med den "lille fede"

Vidste du at hun også har skrevet en bog?

En anden fantastisk bog hvis man er glad for den slags er bogen: "Jeg var en fantastisk mor indtil jeg fik børn". Den er også totalt morsom og feel good.

Nej det var jeg ikke klar over og kendte heller ikke til den anden - det skal der helt bestemt rettes op på

Ja, jeg finder det nu meget sundt med et mere sandfærdigt syn på graviditeten. Min mor kan fortælle forbavsende historier om min mormor der ikke tillod hende at have kvalme, skældte på hende da hun fik bækkenbrud osv. Vi er kommet rigtigt langt, heldigvis for det da...

lisesp83 skriver:

"Dumme mor" er fantastisk.

Jeg har bogen, og jeg læste den ud i én køre. Så sjov og så sandt, uden at det bliver et tabu. For ja, vi elsker vores børn i maven og uden for maven til trods

Hendes klummer er ihvertfald rigtigt sjove, jeg har ikke læst bogen - men får den fundet så jeg kan bruge weekenden på det

Hun har jo også facebook-gruppen? Der er der sommetider billeder af "Den lille fede" og en ret livlig aktivitet

lisesp83 skriver:

"Dumme mor" er fantastisk.

Jeg har bogen, og jeg læste den ud i én køre. Så sjov og så sandt, uden at det bliver et tabu. For ja, vi elsker vores børn i maven og uden for maven til trods

Dér ramte du lige en nerve kan jeg mærke. Du taler mere sandt end du måske vidste. Hvor tit er jeg ikke stødt på kvinder med deres ønskebørn og deres fordømmende blikke (og hviskeri) når de støder på os og min historie. Jeg knuselsker min søn, men det var ikke en selvfølgelig og umiddelbar forelskelse, meningen var jo at han slet ikke skulle have været her. De forstår ikke hvordan man først kan knytte bånd lang tid efter undfangelsen.. Dét gør faktisk lidt ondt at der er nogen der tror at "deres" kærlighed er anderledes end "vores"

For det var jo aldrig barnet i sig selv jeg protesterede imod Det var jo den fuldstændigt betingelsesløse overgivelse en graviditet kræver af dig. Man er bare fanget i 9 måneder, man ved det godt inden det sker. Men alligevel... Meget få moderne kvinder har det godt med at ligge sig fladt på maven (hvis den da ikke er blevet for stor til det også) og bare følge med strømmen (hvis man da ikke er blevet for fed inden)

Nå... så gik det lige ud over dig

HeXeri skriver:

Dér ramte du lige en nerve kan jeg mærke. Du taler mere sandt end du måske vidste. Hvor tit er jeg ikke stødt på kvinder med deres ønskebørn og deres fordømmende blikke (og hviskeri) når de støder på os og min historie. Jeg knuselsker min søn, men det var ikke en selvfølgelig og umiddelbar forelskelse, meningen var jo at han slet ikke skulle have været her. De forstår ikke hvordan man først kan knytte bånd lang tid efter undfangelsen.. Dét gør faktisk lidt ondt at der er nogen der tror at "deres" kærlighed er anderledes end "vores"

For det var jo aldrig barnet i sig selv jeg protesterede imod Det var jo den fuldstændigt betingelsesløse overgivelse en graviditet kræver af dig. Man er bare fanget i 9 måneder, man ved det godt inden det sker. Men alligevel... Meget få moderne kvinder har det godt med at ligge sig fladt på maven (hvis den da ikke er blevet for stor til det også) og bare følge med strømmen (hvis man da ikke er blevet for fed inden)

Nå... så gik det lige ud over dig

Jamen præcis..

De tanker og følelser, gør os ikke til dårlige mødre..

De tanker og følelser, gør jo ikke, at vi ikke knus elsker vores børn.

De første 14 dage efter min første datters fødsel, var jeg i trance. Jeg var indelukket, og gjorde intet for mig selv. Jeg kunne slet ikke forstå, at nu var hun der, og hun var mit ansvar.Jeg tog mig af hende 100%, dog glemte jeg mig selv.

Da de 14 dage var gået, sagde min kæreste, at nu trængte jeg til at komme lidt ud med et par veninder, til trods for, at jeg ikke ville "slippe" vores datter. Jeg tog dog ud, (kun et par timer), og vendte tilbage med fornyet energi. Og jeg elsker elsker elsker min datter, og den lille i maven

lisesp83 skriver:

Jamen præcis..

De tanker og følelser, gør os ikke til dårlige mødre..

De tanker og følelser, gør jo ikke, at vi ikke knus elsker vores børn.

De første 14 dage efter min første datters fødsel, var jeg i trance. Jeg var indelukket, og gjorde intet for mig selv. Jeg kunne slet ikke forstå, at nu var hun der, og hun var mit ansvar.Jeg tog mig af hende 100%, dog glemte jeg mig selv.

Da de 14 dage var gået, sagde min kæreste, at nu trængte jeg til at komme lidt ud med et par veninder, til trods for, at jeg ikke ville "slippe" vores datter. Jeg tog dog ud, (kun et par timer), og vendte tilbage med fornyet energi. Og jeg elsker elsker elsker min datter, og den lille i maven

Ja, de første 14 dage var også rigtigt svære her..

Men du har taget dig modet til at lave en til? Jeg gad godt have en lille pige, ville rigtigt gerne se hvordan hun blev, så ud.. Men ved ikke rigtigt om jeg vælter næste gang, eller om det bare vil være en leg, nu jeg 100% ved hvad jeg går ind til? Alle de tanker altså..

Tillykke med den lille ny i mavsen

Amandas-mor skriver:

http://petitpodium.dk/blog/2012/08/mascha-vang-gaesteblogger-om-graviditet/

I alt fald efter min mening, så siger Mascha sandheden i denne blog. Hun var også virkelig god da hun gæstede God Morgen Danmark her til morgen. Det er ret spændende at læse alle de svar hun får på blog-indlæget.

Jeg syntes personligt at det er befriende at læse sådan et indlæg. For alle os som har hæslige graviditeter er det sådan en lettelse ikke at føle sig alene. Det er nemlig meget, meget svært at opleve at det er tabu at italesætte at man har det meget, meget svært som gravid. Man SKAL ligesom elske det og man bliver nærmest udstillet som svag eller utaknemmelig hvis man brokker sig. Det giver en den der følelse af at alle, undtagen en selv, elsker at være gravid og har gode graviditeter.

Jeg havde en slem graviditet da jeg ventede Amanda og jeg husker det stadig som det hårdeste jeg har prøvet. Nu er jeg så gravid igen og jeg har det så hæsligt. Det er så hårdt. Det ville jeg så gerne kunne sige, uden at blive mødt med andet end forståelse og et kram fra omverdenen.

Ja, jeg har valgt det selv, men ikke fordi jeg elsker at være gravid. Jeg har valgt det fordi jeg elsker at være mor. Derfor er det stadig benhårdt. Og det er bare så nemt at slå andre oven i hovedet hvis man selv har haft en nem graviditet eller er en mand. Men hvis man har kvalme og opkast 9 mdr i træk, bækkenløsning, smerter i hele kroppen, voldsom udmattelse osv osv af hvad man nu kan have, ja så er graviditet ikke en sygdom MEN derfor er det nu alligevel sygelige symptomer som gør det meget svært at komme igennem. Man er ikke utaknemmelig, man er bare dårlig nok til at miste modet og brokke sig lidt. Men det er ikke det samme som at man ikke ønsker barnet eller er utaknemmelig, og det syntes jeg er et trist lighedstegn som mange sætter.

Sikke en gang brok (og ja jeg er dårlig og gnaven i dag. Har pt siddet i senge hele formiddagen da kvalmen er så ekstrem at jeg ikke magter at stå oprejst!)

Jeg er helt enig med Mascha!

Og jeg blev også mega lettet, da jeg i morges kunne hører at jeg ikke var den eneste. 

Jeg er 24+6 idag & jeg vågner stadig op med lidt kvalme, svimmelhed osv. Bare starten på min graviditet var mega hård! Derudover har jeg bækkenløsning og alt det andet der hører til - fandme ikke sjovt. Har ikke fået en ordentlig nats søvn meget længe , da min mave spænder i siderne og mine fødder klør 

Jeg glæder mig sindssygt til at vores baby kommer og glemmer al om "skrækkeligheden" når hun sparker. Men altså.. Ja .. 

Hatten af for os, piger!