Anonym skriver:
Jeg kunne dårligt få dette til at passe ind under nogen kategori, og jeg vil gerne være ano, da jeg ikke ønsker at dette "familieproblem" skal kunne googles og at min eks ikke udstilles for kraftigt, så selvom nogen måske genkender dette, så lad som ingenting 
Og så håber jeg endnu engang på jeres kloge hoveders råd.
Sagen er den at jeg for nylig er blevet gravid sammen med min dejlige kæreste. Jeg har en søn fra et tidligere forhold. Faren til min søn fik det at vide ret tidligt, og han ønskede tillykke osv. Her for nogle dage siden siger han så til mig at han har gået og tænkt - at når min kæreste og jeg får barn, så kunne han i øvrigt godt tænke sig at få adressen på vores søn. Han har ham hver anden weekend. Jeg bliver lidt små-overrasket og spørger hvorfor han dog vil have den og han svarer, at det er fordi så er han økonomisk bedre stillet. Han har forsøgt at få en gymnasiel uddannelse siden 2003 (og han er snart 26) og det er endnu ikke lykkedes for ham at gøre det helt færdigt. Han mangler et enkelt fag som han kan gøre færdig på et halvt år. Og har han adressen på sønnike, så får han dobbelt SU frem for den almindelige SU han ellers ville få. Når han så kan starte på en videregående uddannelse får han dobbel SU uden adressen da han har ADHD (ja, det er åbenbart et handicap).
Jeg ved ikke helt hvad jeg lige skal stille op. Jeg vil self gerne "hjælpe" ham med at komme videre ved at give ham adressen et halv-års tid, men jeg tvivler desværre meget stærkt på at han så får den taget alligevel. Hver gang han har prøvet så er han droppet ud fordi han ikke har kunnet magte det af enten den ene eller den anden årsag.
Jeg har lidt svært ved at skulle give ham adressen, det er ligesom om jeg føler den TILHØRER mig når han jo ikke har vores dreng mere (for mere orker han ikke, vi har prøvet). Han betaler heller ikke faderskabsbidrag, det har jeg undladt at søge om for hans økonomis skyld.
Han fortæller mig at det ikke gør nogen forskel om hvor drengen har adresse, det er bare et spørgsmål om hvor brevene kommer hen.
Kan det måske kaldes social bedrageri at vi flytter hans adresse for at forbedre hans økonomi, tænker jeg lige kort?
Jeg har bare sådan lidt svært ved at .. ja, jeg ved ikke hvad det bunder i. Føler jeg mister ham lidt? Men det er jo fjollet, det ved jeg godt..
Hvad ville i stille op?
På forhånd tak. Hilsen D
Kender en, der er ude i noget lignende.
Det fungerer sådan, at der hvor barnet bor (primært), der skal det have bopælsadresse, og den forælder barnet bor hos er primær omsorgsperson og har ret til at tage beslutninger som hvor barnet går i vuggestue/børnehave, hvor det skal bo henne i landet, mindre vigtige beslutninger som tandlæge, osv.
Forældrene kan altså kun retmæssigt skiftes til at have barnets bopæladresse, hvis deleordningen er 7/7. Med den beskrivelse du giver af barnets far, tror du så han vil være i stand til at tage ordentligt vare på jeres barn (og sit studie ved siden af), hvis han pludselig skal være forælder hver anden uge? Jeg må indrømme, at jeg tillader mig at tvivle.
Hvis I flytter bopælsadressen alligevel er det bedrageri.
Linket her henviser til det sted i CPR-loven, hvor det står skrevet:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id =125606#K2Ellers vil jeg råde dig til at tage en snak med statsforvaltningen, om hvordan du skal forholde dig til situationen. Det er jo ikke kun ham der vil blive kendt skyldig i bedrageri, men også dig da du var vidne til det uden at reagere..
Jeg ønsker dig al held og lykke og håber at I finder en fornuftig løsning, hvor han fx får snakket med studievejledningen på sin uddannelse/SU-kontoret og får en fornuftig ordning, som ikke skal ende med at inddrage et barn, som han måske slet ikke vil kunne finde overskud til!