Hvordan kommer man sig over tabet?

Bøllemyr skriver:

Ja, det var usselt

Du ved hvor jeg er

Bøllemyr skriver:

Mange tak

Jeg kommer fra storkøbenhavn, men er nu pt på midtsjælland hos mine forældre.
Ja, jeg leder med lys og lygter.
Tak for de søde ord

åhh derover kan jeg desværre ikke hjælpe dig men har du kigget på boligportal der plejer de at have en del lejligheder??

det burde være ham der var gået taget i betragtning af du står med jeres søn og at det var ham der valgte at slå op... det er jo bedst for jeres søn at være i trygge rammer med alle hans vante ting så det er da utrolig egoistisk af ham!

Håber virkeligheden rammer ham en dag og han ser hvad han har mistet og hvis det var mig vil jeg slat ikke lade ham være i tvivl om det hehe...

endnu engang en kæmpe  og håber virkelig du finder alt din indre styrke til at komme igennem denne utrolige hårde tid og husk uanset hvad så har du da din søn som elsker dig ubetinget..

og det med at han græder sig i søvne se det som et godt tegn ved dig føler han sig tryg ved dig gir han slip ved dig kan han tillade sig det for du er han mor hans mest trygge base på hele jorden og uanset hvor du er er hans hjem for han hjem er ved dig!!

Bøllemyr skriver:

Hej

Jeg er meget pludseligt blevet enlig.
Nu sidder jeg så her med følelsen af et kæmpe tab, tabet af den mand jeg elsker, tabet af den familie jeg altid havde forstiller mig min søn skulle opvokse i. Tabet af mit hjem og den fremtid jeg troede jeg havde.
Jeg synes det er SÅ hårdt og eg er SÅ skræmt og bange for hvorn det hele skal gå.

Hvordan kom i jer?
Hvordan holdte i hovedet koldt og undgik at ryge ned i et dybt sort hul?
Har i nogle gode fif?
Årh så mange spørgsmål og tanker der melder sig

Jeg har ikke prøvet det selv, og hverken vil eller kan forstille mig at sidde i din situation, da det må være forfærdeligt! - Jeg syntes du skal ha lov til at være ked, ha lov til at sørge over tabet og du skal have lov til at reagere som du gør... Jeg tror ikke der findes en mirakelkur for sorg, udover tid.. Jeg tror egentlig bare du må tage en dag af gangen, uden at tingene går for stærkt, når du begynder at kan se lidt lys for enden af tunnelen, så smil.. Smil over de ting du har, de ting du fik, de ting du har oplevet.. For det dummeste vil nok være at glemme alle de gode tider helt! Jeg sender en masse til dig, håber du en dag, vil få kærligheden at mærke igen!

Giv dig selv lov til at være vred, sur, gal, skuffet og ikke mindst ked af det.
Lige her og nu er der mange ting der flyver gennem dit lille hoved og du føler måske at det er din skyld det hele men det er det IKKE.
Du synes måske alting virker håbløst men lige så stille og roligt kommer der mere ro på. Du finder måske snart en ny lejlighed du skal indrette. Du vænner dig til din nye tilværelse og lige pludselig føler du at du har hånd om tingene igen.
Jeg forlod min x da jeg var 6 mdr. henne og selvom det ikke er helt det samme, var jeg nu stadig meget ked af det. At min drøm om en familie med både en mor og en far sammen brast. At man på en måde skal starte helt forfra virkede bare så uoverskueligt og samtidig med skulle bo ved min mor og ikke bare kunne være helt sig selv men det gik jo til sidst altsammen. Nåede at få en anden lejlighed inden jeg skulle føde og få den gjort klar inden min datter kom og da hun så var der, ja så var der ikke tid til så meget andet.
Du er altid velkommen til at skrive og jeg VED du nok skal klare det.

Bøllemyr skriver:

Hej

Jeg er meget pludseligt blevet enlig.
Nu sidder jeg så her med følelsen af et kæmpe tab, tabet af den mand jeg elsker, tabet af den familie jeg altid havde forstiller mig min søn skulle opvokse i. Tabet af mit hjem og den fremtid jeg troede jeg havde.
Jeg synes det er SÅ hårdt og eg er SÅ skræmt og bange for hvorn det hele skal gå.

Hvordan kom i jer?
Hvordan holdte i hovedet koldt og undgik at ryge ned i et dybt sort hul?
Har i nogle gode fif?
Årh så mange spørgsmål og tanker der melder sig

Jeg har været rigtig langt nede, men fik hjælp til at komme videre og arbejde med mig selv gennem nogle samtaler Det er brandhårdt i starten, men med tiden er jeg kommet over det og har det idag rigtig godt

Bøllemyr skriver:

Hej

Jeg er meget pludseligt blevet enlig.
Nu sidder jeg så her med følelsen af et kæmpe tab, tabet af den mand jeg elsker, tabet af den familie jeg altid havde forstiller mig min søn skulle opvokse i. Tabet af mit hjem og den fremtid jeg troede jeg havde.
Jeg synes det er SÅ hårdt og eg er SÅ skræmt og bange for hvorn det hele skal gå.

Hvordan kom i jer?
Hvordan holdte i hovedet koldt og undgik at ryge ned i et dybt sort hul?
Har i nogle gode fif?
Årh så mange spørgsmål og tanker der melder sig

er ked af at høre du er endt her  

tro mig, uanset hvor hård og fuldstændig uoverskueligt du synes det er lige nu, så skal det hele nok gå 

det bedste du kan gøre er at få alt iorden meget hurtigt, find et nyt sted at bo, få fastsat samvær i statsamtet så der ikke er noget bøvl med det, få børnepenge igennem kommunen så dette ikke bliver et konflikt punkt imellem jer, kom ud på markedet igen, få søgt alle de andre tilskud du nu kan, sørg for at have din familie tæt på dig og tag evt. hjem og spis jævntligt ved søskende og forældre, få dine venner/veninder til at hjælpe dig ud på markedet igen..

ved godt at disse ting virker meget uoverskuelige, og det er absolut ikke det man gider tænke på, eller har overskud til PT. men der er ikke andet at gøre end at komme igang.. 

ventede selv alt for længe på den mand som forlod mig da jeg var 3 måneder henne.. 

je flyttede hjem til mine forældre, fik ny lejlighed, startede på ny uddannelse, og fandt en fantastisk ny fyr igennem en veninde, som jeg nu venter nr. to med.. 

håber du finder lykken igen, den er derude, man skal bare grave meget dybt efter sådan et svigt/tab 

Kan desværre ikke svare på dine spørgsmål  

Du kender min mening  Du ved hvor jeg er hvis du har behov for at snakke - og mit tilbud står ved magt 

tanja. skriver:

Du ved hvor jeg er

Tak søde. Orker ikke så meget pt, men skal nok skrive, når jeg kan

4xGreve skriver:

åhh derover kan jeg desværre ikke hjælpe dig men har du kigget på boligportal der plejer de at have en del lejligheder??

det burde være ham der var gået taget i betragtning af du står med jeres søn og at det var ham der valgte at slå op... det er jo bedst for jeres søn at være i trygge rammer med alle hans vante ting så det er da utrolig egoistisk af ham!

Håber virkeligheden rammer ham en dag og han ser hvad han har mistet og hvis det var mig vil jeg slat ikke lade ham være i tvivl om det hehe...

endnu engang en kæmpe  og håber virkelig du finder alt din indre styrke til at komme igennem denne utrolige hårde tid og husk uanset hvad så har du da din søn som elsker dig ubetinget..

og det med at han græder sig i søvne se det som et godt tegn ved dig føler han sig tryg ved dig gir han slip ved dig kan han tillade sig det for du er han mor hans mest trygge base på hele jorden og uanset hvor du er er hans hjem for han hjem er ved dig!!

Mange tak for dit rigtige søde svar. Jeg har ikke det store iverskud til at svare
Han ejede desværre lejligheden og er nok for egoistisk til at tænke på sin søn først og fremmest.

Jeg tror blot han nyder endelig at være "fri" igen.
Påtrods af han næsten aldrig var der, var det ikke godt nok.

Jeg hÅber han fortryder, men inderst inde ved jeg han ikke gør.

Jeg ved min søn er tryg ved mig og føler sig tryg, men det smerter mig at han skal være taberen i det her.
At han skal græde over han ikke kan ringe til FAR!