Hvordan kommer man sig over tabet?

Hej

Jeg er meget pludseligt blevet enlig.
Nu sidder jeg så her med følelsen af et kæmpe tab, tabet af den mand jeg elsker, tabet af den familie jeg altid havde forstiller mig min søn skulle opvokse i. Tabet af mit hjem og den fremtid jeg troede jeg havde.
Jeg synes det er SÅ hårdt og eg er SÅ skræmt og bange for hvorn det hele skal gå.

Hvordan kom i jer?
Hvordan holdte i hovedet koldt og undgik at ryge ned i et dybt sort hul?
Har i nogle gode fif?
Årh så mange spørgsmål og tanker der melder sig

kender intet til det, men ville ikke gå uden at give et kram

Maja84 skriver:

kender intet til det, men ville ikke gå uden at give et kram

Mange tak

Vil også bare lige sende en kæmpe kram 

... Ville ikke gå uden 

Bøllemyr skriver:

Hej

Jeg er meget pludseligt blevet enlig.
Nu sidder jeg så her med følelsen af et kæmpe tab, tabet af den mand jeg elsker, tabet af den familie jeg altid havde forstiller mig min søn skulle opvokse i. Tabet af mit hjem og den fremtid jeg troede jeg havde.
Jeg synes det er SÅ hårdt og eg er SÅ skræmt og bange for hvorn det hele skal gå.

Hvordan kom i jer?
Hvordan holdte i hovedet koldt og undgik at ryge ned i et dybt sort hul?
Har i nogle gode fif?
Årh så mange spørgsmål og tanker der melder sig

kender desværre ikke til det. men synes du skulle have et kæmpe

Jeg har været der.. Og tro mig, uanset hvor hårdt det er nu så går du lysere tider i møde. For hver dag der går bliver din tilværelse en smule lysere og vejen mod den anden side bliver kortere. Ikke nødvendigvis sagt at du tager meter skridt fra dag til dag, men lidt har også ret. En dag vil du kigge tilbage og se hvor langt du er nået,
I dag og i den næste nære fremtid må du koncenterer dig om din rolle som mor, og sørge når din søn ikke er der.
Få evt nogle veninder hjem på besøg, besøg familie og gør hyggelige ting med sin søn, gerne hvor du er omringet af andre.

MarieMor skriver:

Vil også bare lige sende en kæmpe kram 

... Ville ikke gå uden 

Mange tak

th skriver:

Mange tak

henh01 skriver:

Jeg har været der.. Og tro mig, uanset hvor hårdt det er nu så går du lysere tider i møde. For hver dag der går bliver din tilværelse en smule lysere og vejen mod den anden side bliver kortere. Ikke nødvendigvis sagt at du tager meter skridt fra dag til dag, men lidt har også ret. En dag vil du kigge tilbage og se hvor langt du er nået,
I dag og i den næste nære fremtid må du koncenterer dig om din rolle som mor, og sørge når din søn ikke er der.
Få evt nogle veninder hjem på besøg, besøg familie og gør hyggelige ting med sin søn, gerne hvor du er omringet af andre.

Mange tak
Jeg synes det er så svært at overskue det hele.
Jeg er så bekymret for min søn, hvad med samvær.
Det væreste er at jeg ikke har et rigtig sted og bo og føler mig så alene og med en sensetiv søn som ikke kan rumme ret meget pg har skreget sig selv i søvn føler jeg mig bare som en fiasko.

Opp