har i overlevet en krise??

Sujan skriver:

Ja bare nysgerrig..

Har jeres forhold overlevet en stor krise af en eller anden form..
F.eks. der var ved at få jer fra hinanden.

Er i glade for i blev sammen.

Nogen der har kæmpet for forholdet og alligevel måtte give op??

Fortæl jeres historie.

Står selv i en situation, hvor alt fornuft siger at jeg skal passe på mig selv, og give op. Er flyttet og er nu alene med min datter.
Men savner hendes far så meget. Ved vi vil kunne få det rigtig godt sammen. Så længe han ikke såre mig igen...

Han har løjet en del. gOg bortset fra det er alt andet godt. Så hvis jeg kan lære at stole på ham og han holder ord. Så ved jeg vi kan få et langt og lykkeligt liv sammen.

Men men.. som sagt siger alt fornuft/familie/venner mig at jeg ikke skal gå tilbage.

Så er nysgerrig. Har jeres forhold overlevet en form for krise????

ja det har vi.. og nogle slemme nogen.. idag har vi det bedre end nognesinde.. elsker bare den mand..

hmm.. vil sige vi er midt i vores væreste krise - nogensinde.. så kun tiden kan vide om vi kommer igennem..

men med kamp, kærlighed og vilje skal vi nok klare den

Babymamma skriver:

Her blev der også løjet en del, han troede tit han kom i problemer hvis han fortalte sandheden, så jeg stolede aldrig på ham - det havde nu ikke noget med at være utro at gøre, men hans veninder var nogen jaloux ******* der ville have ham for sig selv, samtidig med det så blev druk, fester og computer tit prioriteret før mig - han var en rigtig drengerøv og en idiot.

 

Idag er vi så glade for at vi har kæmpet selvom det nogle gange har været lort. Vi stoler på hinanden 100 % og der er sjældent påstyr herhjemme. Ja vi elsker åbenbart hinanden utrolig højt og det er så dejligt at kunne savne hinanden efter 6 år 

 

Familie og venner vil altid syntes det er åndssvagt at blive såret med vilje - og det syntes jeg da også selv, men når man står i situationen så er det altså bare svært.

Har også lidt den holdning at hvis man skal kæmpe lidt ekstra for det og det ender lykkeligt - jamen så er der da næsten ikke noget der kan stoppe et parforhold 

 

Håber du vælger rigtigt..

Tak for din "historie"

Er glade for i har klaret jer igennem og det er endt godt.. Det lyder til i er blevet stærkere af det.

Man ved desværre aldrig hvordan det ender. og ved godt man bedst ved selv hvad der er bedst for en og man ikke kun skal lytte til venner og familie. For de ved jo ikke helt hvad man gennemgår...

Ja det er skide svært. Håber også jeg får valgt rigtigt:-) og håber jeg snart finder ud af hvad der er rigtigt for mig

An&Jo skriver:

Det kan man vidst godt sige vi har.. Vi har kendt hinanden i to et halvt år nu men kun været sådan rigtig kærester i halvandet år..

For halvanden års tid siden gik vi faktisk fra hinanden, min søn og jeg flyttede for os selv og havde det godt, men jeg begyndte at savne peter og han begyndte at savne mig fandt jeg ud af, for jeg skrev et brev til ham hvor jeg forklarede det hele i og han endte faktisk med at forlade hans nye kæreste fordi han hellere ville mig, vi var så sammen igen fra september til november og så gik det galt igen fordi vi ikke kunne snakke om tingene, men vi endte sammen igen i februar hvor han hjalp mig igennem en meget svær periode af mit liv og har været sammen siden og bor også sammen igen.. så det kan lade sig gøre man skal bare være villig til at glemme fortiden og starte på en frisk, selvfølgelig efter man har fået snakket det igennem der gik galt førhen..

Vi har det forresten fantastisk igen og ja vi kan bare ikke undvære hinanden..

Rart at høre en positiv historie...Lyder til i er kommet styrket igennem det:-)

Loa skriver:

Ja eller, det ved jeg jo faktisk ikke. Vi er vidst mere eller mindre midt i vores største krise pt.

Om vi klarer den eller ej, er jeg ikke sikker på, på nuværende tidspunkt, men jeg glæder mig til at finde ud af det.

Lyder til i er igennem en hård tid..

Håber i klare jer igennem

Ikke med min nuværende - men med en eks kæreste! For mig var udsagnet "gå aldrig tilbage til en fuser" desværre meget rammende, det fandt jeg dog først ud af, knapt et år efter vi var fundet sammen igen.

Han havde løjet, været utro og var generelt ikke engageret i vores forhold, så jeg gav ham et ultimatum. Han valgte (via sin opførsel altså) vores forhold fra, men vi savnede hinanden og gav det en chance mere - og maaaange snakke om tillid, ærlighed, respekt osv.

Jeg kæmpede og kæmpede, både for ikke at være jaloux, kontrollerende osv., og følte at alt ville blive godt, når blot vi kæmpede sammen. En dag meddelte han, at han syntes vores kamp (han kæmpede ingen steder altså..... ) var forgæves og spild af tid, og at det var bedst at gå hver til sit.

(det var det heldigvis, i bagklogskabens lys!)

Jeg forstår godt du savner din datters far - men tænk dig rigtig godt om! Du har ikke kunnet stole på ham førhen; kommer du til at kunne det fremover? Hvis ikke, hvad så? Jeg ønsker dig alt det bedste, og håber du vælger med hjertet (i samråd med hjernen.. ) og vær ligeglad med hvad andre synes! Det er ikke deres liv!

ønskebarn74 skriver:

ja det har vi.. og nogle slemme nogen.. idag har vi det bedre end nognesinde.. elsker bare den mand..

Dejligt i har klaret jer igennem...

Jeg følger dig lidt herinde. og kan slet ikke sætte mig ind i hvad i har gennemgået, bare på det jeg har læst herinde...

Ønsker dig så meget godt fremover og er glad for at se at dig og din mand kan klare jer igennem de hårde ting i har gennemgået

FrkZier skriver:

hmm.. vil sige vi er midt i vores væreste krise - nogensinde.. så kun tiden kan vide om vi kommer igennem..

men med kamp, kærlighed og vilje skal vi nok klare den

Håber i klare jer igennem:-)

Sujan skriver:

Ja bare nysgerrig..

Har jeres forhold overlevet en stor krise af en eller anden form..
F.eks. der var ved at få jer fra hinanden.

Er i glade for i blev sammen.

Nogen der har kæmpet for forholdet og alligevel måtte give op??

Fortæl jeres historie.

Står selv i en situation, hvor alt fornuft siger at jeg skal passe på mig selv, og give op. Er flyttet og er nu alene med min datter.
Men savner hendes far så meget. Ved vi vil kunne få det rigtig godt sammen. Så længe han ikke såre mig igen...

Han har løjet en del. gOg bortset fra det er alt andet godt. Så hvis jeg kan lære at stole på ham og han holder ord. Så ved jeg vi kan få et langt og lykkeligt liv sammen.

Men men.. som sagt siger alt fornuft/familie/venner mig at jeg ikke skal gå tilbage.

Så er nysgerrig. Har jeres forhold overlevet en form for krise????

Ja det har vi, et par gange. Men vi har ikke været fra hinanden i perioderne. Og vi er lykkeligere end før vores bryllup. Jeg mener vi endelig er nået til der hvor et par kender hinanden og der er ro på  her skyldtes det ikke utroskab eller løgne. Bare to voksne mennesker, der lærer hinanden at kende.

Ja flere kriser, men det har gjort ægteskabet stærkere

Vil ikke lige gå i detaljer her