Hjælp ang børnebidrag fra faren

TeamRocket skriver:

Jeg forstår det bare stadig ikke Altså hvis han om 5 år, har forandret sig og gerne vil være der for sit barn, så vil du have en masse penge af ham som straf ? Er det ikke næsten opskriften på at få sit barn til at hade dig når han/hun finder ud af dette som voksen? Hvis jeg fandt ud af min mor havde lavet en sådan bod mod min far bag min ryg ville jeg være så skuffet!

Det ikke mit forslag men hans. Og intet kommer til at forgå bag hendes ryg. Hun må vide alt det hun vil om det ig om ham. Han ska vare ikk røre mit barn. Forventer ikke du forstår . Stillede os bare et spørgsmål der hed om nogle vidste om man kunne eller ej.

Jeg ville søge om børnebidraget nu. Hvis din datter er 18 måneder nu, og han endnu ikke har set hende og vælger at gøre det hvis du søger, jamen så lad ham det, hun er heldigvis ikke så gammel hun vil knytte bånd til ham med den smule samvær han vil få i starten. Hvis han så falder for hende og vælger at være far, jamen så er det jo godt for jer alle sammen, hvis ikke så hopper han nok hurtigt fra igen.

Ved godt du er bange for at vil bruge hende for at såre dig, men er ret sikker på han ret hurtigt bliver træt af det, for han "rettigheder" vil jo ikke være så store i starten af samværet så han skal være standhaftig for at få chancen for at såre dig. Jeg synes i hvert fald ikke det er for din datters eller dit bedste at gå med til hans forslag, han lyder mest som en der griber efter halmstrå end en der reelt har tænkt det igennem, om ikke andet så læg pengene til side hvis i ikke mangler dem, så kan din datter få en rejse, en opsparing eller andet forkælelse som trøst...

Jeg kan sagtens forstå dine tanker, har selv haft dem med min søns far, men i sidste ende bør han være bare en lille smule økonomisk ansvarlig for det barn i har skabt sammen (efter min mening i hvert fald)

Anonym skriver:

Ja altså tænkte hvis man evt lavede et dokument ved en advokat som vi begge skrev under så med de forskellige betingelser at det måske var gyldigt

Du kan desværre ikke få lavet et juridisk bindende dokument, da det altid er hans ret at søge om samvær, ligesom det altid er din ret at søge om børnepenge. Det var det jeg fik at vide fra stf da min x og jeg indgik den aftale, at hvis han holdte sig væk, så undlod jeg at ville have børnepenge fra ham. Ville jo også helst have det på skrift men sådan er det desværre ikke.

Leneur skriver:

Du kan desværre ikke få lavet et juridisk bindende dokument, da det altid er hans ret at søge om samvær, ligesom det altid er din ret at søge om børnepenge. Det var det jeg fik at vide fra stf da min x og jeg indgik den aftale, at hvis han holdte sig væk, så undlod jeg at ville have børnepenge fra ham. Ville jo også helst have det på skrift men sådan er det desværre ikke.

Øv så der slet ikke nogen måde at gøre det gyldigt på?
Hvad med børnepengene hvis han kommer og søger samvær hvad gør du så?

Jeg ville også have bp , da de jo er til barnet... At han vælger at være så dum at fra sætte sig samvær med sit barn er jo hans valg!!!!! Han mister jo ved det!!! Kommer han om noget tid og vil, må man som forældre sætte eget personlige følelser tilside!!!  Og så håbe for barnet at far vil deltage!!!  Det er min personlige tanke om det!!!  Men forstår godt dit spørgsmål og forstår godt du kan føle og have det sådan!!!! Krammer 

babymus77 skriver:

Jeg ville også have bp , da de jo er til barnet... At han vælger at være så dum at fra sætte sig samvær med sit barn er jo hans valg!!!!! Han mister jo ved det!!! Kommer han om noget tid og vil, må man som forældre sætte eget personlige følelser tilside!!!  Og så håbe for barnet at far vil deltage!!!  Det er min personlige tanke om det!!!  Men forstår godt dit spørgsmål og forstår godt du kan føle og have det sådan!!!! Krammer 

Jeg er helt enig. Desuden synes jeg ikke, at I kan lave den slags forhandlinger om et barn. Jeg ville søge bp og håbe på, at han før eller siden lever op til sit ansvar. Tænk på din lille datters behov, selvom det er svært! Jeg kæmper selv med min søns far, og ønsker ham også langt væk af og til, men han er nu engang far til min søn og de har brug for hinanden. 

Held, lykke og støtte til dig! 

Vh. Louise

Mamalou skriver:

Jeg er helt enig. Desuden synes jeg ikke, at I kan lave den slags forhandlinger om et barn. Jeg ville søge bp og håbe på, at han før eller siden lever op til sit ansvar. Tænk på din lille datters behov, selvom det er svært! Jeg kæmper selv med min søns far, og ønsker ham også langt væk af og til, men han er nu engang far til min søn og de har brug for hinanden. 

Held, lykke og støtte til dig! 

Vh. Louise

Hej det kan godt være i har ret. Men er bare så møg bange for hvad han gør. Ønsker ikke at hu. Ska være i tovtrækning mellem is de næste 17 år. Vi hader hinanden for meget til overhovedet at føre en samtale. Og han er så psykisk ustabil at jeg resten sf mit liv ville være bange for at han gjorde hende fortræd :/

babymus77 skriver:

Jeg ville også have bp , da de jo er til barnet... At han vælger at være så dum at fra sætte sig samvær med sit barn er jo hans valg!!!!! Han mister jo ved det!!! Kommer han om noget tid og vil, må man som forældre sætte eget personlige følelser tilside!!!  Og så håbe for barnet at far vil deltage!!!  Det er min personlige tanke om det!!!  Men forstår godt dit spørgsmål og forstår godt du kan føle og have det sådan!!!! Krammer 

Han vil jo kun holde sig væk hvis jeg ikke søger bp. Og i vores tilfælde og mit datter som er som hun er ville det være meget bedre uden ham :/

Anonym skriver:

Han vil jo kun holde sig væk hvis jeg ikke søger bp. Og i vores tilfælde og mit datter som er som hun er ville det være meget bedre uden ham :/

 Er der ikke mulighed for at gøre det gennem

Amt?? Så er det prof. Som hjælper dig, uden du skal være alene i det?? 

Anonym skriver:

Hej det kan godt være i har ret. Men er bare så møg bange for hvad han gør. Ønsker ikke at hu. Ska være i tovtrækning mellem is de næste 17 år. Vi hader hinanden for meget til overhovedet at føre en samtale. Og han er så psykisk ustabil at jeg resten sf mit liv ville være bange for at han gjorde hende fortræd :/

Du har jo desværre ingen garantier uanset hvad du vælger at gøre. Jeg håber du finder en løsning, der giver dig ro i maven, og som din datter også vil trives med.

Held og lykke med det!