Værste 1 årsdag nogen sinde

kan da godt se det er en "trist" måde at ende sin 1 års dag på..

nu er jeg selv fyr, og jeg skænker vitterligt hverken månedsdag eller årsdag nogen som helst tanke..
Så hvis vi skal noget på denne dag, kæresten og jeg, så skal hun stå for det.
for mig er det bare endnu en dag i kalenderen, det samme med fødselsdage, jul, nytår, sankthans osv..
er desværre ikke så højtidelig..

jeg personligt forstår ikke helt, dem som gør en hel masse ud af det.
og dem som gør, Forstår dem på en måde også, for jo dagen er da speciel, man har holdt hinanden ud 1 år eller 2..

men det kunne ligeså godt have været en hvilken som helst anden dag, og du var stadig blevet ked af det..

du burde nok snakke med din kæreste omkring dine FORVENTNINGER, til både ham og jeres forhold..
det kan dog også have en bagside, at han går i "baglås" og ikke vil gå med til dine forventninger..
men så må i gå på krompomis

 

Det er sådan vi gør mellem Kæresten og jeg

Stort kram. Når man ikke har været sammen længere tid, burde man jo stadig være glade og nyforelskede, men kan næsten gætte jeres søn blev en overraskelse, og hvis han samtidig er kommet så meget for tidligt, kunne der jo ligge noget der. Går ikke selv op i månedsdage, men er da en god ting at bruge som årsag til man skal lave noget sammen og huske romantikken, måske din kæreste bare hellere vil have oplevelser på en anden måde, måske mere spontant eller som overraskelse.
Måske du kunne få en til at passe jeres søn et par timer så i kan komme en tur i bio (hørt den nye Batman skulle være god) eller ud at spise

Samtidig kan det også være du skal overveje dine forventninger og om Du kan få dem opfyldt, hvis ikke kan du så leve med de bliver skruet ned så du ikke bliver skuffet hele tiden, det er jo hverken sundt for ham eller dig at i skal gå og blive sure. Kunne jo også tænkes i er kommet i dårlig spiral, hvor han er sur og tvær og gør dig ked og sur, hvilket gør ham mere sur, håber du kan se hvad jeg mener. Det kan jo også være der er god grund til han gør som han gør, feks tager ekstra arbejde for at glæde med pengene, eller sikre, måske for at bevare godt indtryk og undgå fyring.

Håber det bedste for jer og jeres lille søn

mærkedage betyder også meget for mig og nu har jeg været sammen med min mand i snart 7 år så nu har han fundet ud af at hvis han glemmer dem så har en dramaqueen til hustru, nu har i "kun" været sammen et år så mon ikke han skal nok få det lært med tiden :-)

Tillykke med det første år til jer .-)

Monica

FrkZier skriver:

er det ikke liiiige voldsomt nok ikke at ville være sammen med sin kæreste og faren til sit barn - "bare" fordi han ikke går ligeså meget op i mærke dage som en selv?

 

til ts: jeg forstår udemærket godt du bliver pisse ked af det, men husk nu på han er en mand, og han er forskellig fra dig - for ham er det sikkert bare ikke vigtigt, man kan jo altid ønske at han synes det er skide vigtigt osv, men måske du sku fortælle ham hvor vigtigt det faktisk er for DIG og se hvad der sker, og under alle omstændigheder bør han da kunne ytre sine følelser på en lidt mere konstruktiv måde end at sige du er deprimerende at være sammen med!

Det var nu mere de andre ting ts har skrevet. Fx at han aldrig gider "hjælpe" med barnet og at han siger hun altid er så pisse deprimerende at være sammen med. Det lyder ikke som et positivt forhold for mig. Jeg ville aldrig droppe nogen alene på det andet grundlag

For nogle betyder årsdage mere end andre.

 

Jeg har præsteret at glemme vores bryllupsdag 2 gange, den ene gang fik jeg ønsket tillykke med bryllupsdagen og lavet hygge en måned for tidligt - datoen var altså korrekt.

Min mand har også glemt en af vores bryllupsdage.

 

Vi er bare familien glemsom og så betyder det ikke det store for os

Anonym skriver:

Vores søn er født 3 måneder for tidligt..

Det betyder noget for mig fordi han ikke er særlig sød ved 

Mig hele tiden og han gider ikke tage sig a vires søn , det sådan hvis han gider men man kan jo ik bare sige "nu gider jeg, nu gider jeg ikke" 

Jeg prøver at få forholdet til at fungere men hver gang går det galt og jeg ser hvilket liv det her er..og får tanken "er det sådan her du vil leve dit liv" (med hensyn til kæresten)

 

Og tal for svar

Øv det lyder da ikke særlig fedt... Så ville jeg nok overveje om det var det jeg ville, hvis han ikke er særlig sød i hverdagen heller...
Det er jo ikke nok han er sød én gang om året... (hvilket han jo så ikke engang er)

Håber du finder ud af hvad der er bedst for dig og den lille...

Anonym skriver:

 

Nu havde jeg sådan glædet mig i så lang tid, til vores ÅRSDAG (det var igår) <3 (min kæreste har aldrig givet blomster, månedsgaver eller sagt "tillykke med månedsdag") så håbede at vores 1 års blev til mere og for mig betyder det meget. Men ingen gaver, han ville arbejde sent, han ville i seng  kl. 22, ingen godnat kys, ingen sex, faktisk ingen ting, han ville enda ingen gang hjælpe til med vores søn (men vil han alligevel aldrig)... Jeg nævnte vores månedsdag om morgenen men der sagde han bare "ja det godt ik".. 

Vi har en søn på 3 mdr.

 

Øv blev bare så ked af det... Så da han vente ryggen til mig for at sove sagde jeg "tak for en god 1 årsdag" så svarede han "jeg vidste du ville sige det, du er fanme så deprimerende at være sammen med"

 

Lorte månedsdag... Værste 1 årsdag! :-(

sikke da noget møg. kan sagtens forstå hvis du blev meget sur og skuffet, for det er da ikke ligefremmen en særlig sød kæreste.

Min egen kæreste er bestemt ingen romantiker, og det var da noget af en kamel at sluge i starten, men jeg tror ofte det bedste man kan gøre er at snakke sammen om hvilke forventninger man har, og hvordan begge parter kan opnå en vis form for tilfredshed.

 

Kongmulle skriver:

Det var nu mere de andre ting ts har skrevet. Fx at han aldrig gider "hjælpe" med barnet og at han siger hun altid er så pisse deprimerende at være sammen med. Det lyder ikke som et positivt forhold for mig. Jeg ville aldrig droppe nogen alene på det andet grundlag

okay, så forstår jeg det bedre

FrkZier skriver:

okay, så forstår jeg det bedre

Jeg kunne også ha udtrykt mig bedre

Puhaaa du får lige et kram !

Det har vidst været en hård start for jer begge - min pige blev født en måned for tidligt og det ødelagde mig fuldstændigt - men 3 måneder ! Hold da op ..

Tror i to har noget i skal have snakket om. Og tror du skal gøre op med dig selv, om du vil det forhold. I har begge haft en turbulent periode, og folk reagerer forskelligt på modgang. At han ikke 'hjælper til' med den bette, er noget fis. Uanset hvad, har i begge valgt at få et barn, det er en gave, et privilige som man skal passe godt på. Det du skal/kan gøre, er at gå ind i dig selv, og tænke over hvad du forventer. Når du ved det, skriv evt stikord, og tak en snak med ham. Du skal ikke begynde en sætning med, 'du gør aldrig dit & du gør aldrig dat.' - men i stedet start sætninger med 'jeg føler ...'

Og hvis ikk i finder ud af det, synes jeg at du skal overveje at gå fra ham. Jeg fornemmer, at det ikke er den 1års dag der har ødelagt det hele, men at det var det der fik bægeret til at flyde over - du må rette mig, hvis ikk det passer