Har brug for hjælp

Anonym skriver:

Hej jeg er ano da jeg ikke ønsker nogen skal vide hvem jeg er.
Sagen er den at jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre.
Min kæreste og jeg har været sammen i snart 4 år og har et barn på lidt over et år.
Vi havde det så godt sammen før vores barn kom til verden. Fordi at det var lettere athåndteere min kærestes sygdom som er posttraumatisk stress. Men efter vores barn er kommet har jeg indset at det er utrolig hårdt ved mig. Ikke at jeg skal tages vores barn mest men at min kæreste bliver så let sur og stresset.
Det mindste var barn skriger bliver han sur og hæver stemmen over for barnet.
Han sover til middagstid hver dag. Weekenden har vi delt således at jeg står op med vores barn. Når barnet så skal sove middagslr går jeg ind og lægger mig hvor han så står op når barnet vågner men jeg vågner altid op ved at vores barn græder og han er sur. Og og synes det er enormt frustrende at det er hver eneste weekend.vores barn klynker sig til mig når jeg så står op.
Sagen er den at det gør så ondt på mig at han aldrig kan tilside sætte sig selv.
Og hvis vi går fra hinanden vil han have 7/7 ordning og det vil jeg helst ikke da jeg jo ser hvad der sker når bare han er alene med barnet et par timer.
Jeg ønsker ikke og skal gå imod ham og tage vores barn fra ham da jeg jo synes det på mange områder er synd for ham. Men ønsker også vores barn skal se sin far.
Men ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. For føler at jeg kun er sammen med ham for at have vores barn hele tiden for at " holde øje" med hvordan han er over for barnet. Hvad skal jeg gøre?

Her er der et link på en forening der kun hjælper soldater med PTSD http://www.friforptsd.dk/Hjem.html

Uanset om I bliver sammen eller ej, er det et rigtigt godt sted for ham at vende sig.

Hvis du vælger at gå fra ham, så husk at PTSD ikke gør dig til et ondskabsfuldt menneske, det bliver ikke nemmere at gøre skade på dem man elsker, bare fordi man har PTSD. Hans korte lunte er selve kernen i det tidligere soldater lider med, men der er meget, meget få der gør omgivelserne ondt. Og dit barns far vil være et ligeså trygt sted som det er i dit hjem, hvis I ender sådan

mor:) skriver:

Ja der er hårdt sagt, men alt alt for mange går fra hinanden indenfor de første tre af barnets leveår. Det er en stor omvætning at få et barn og det er super super hårdt, især hvis der så ligesom i det her tilfælde er andre faktorer der spiller ind.

Men så vil jeg mene at man altid skal huske at tage sin del af ansvaret. Man vælger selv hvem man vil skabe sin familie med. Selvfølgelig skal man da ikke have det dårligt med hinanden og forblive sammen til evig tid. Men så må man prøve med familierådgivning og hvad der ellers findes af hjælp, så man kan få nogle redskaber til at få det til at fungere trods de lidt anderledes omstændigheder.

Jeg forstår simpelthen ikk hvorfor andre mennesker skal blande sig i om man går fra hinanden??? Alle mennesker er ikk ens og gør ikk tingene på samme måde... Vi har selv haft en turbulent tid efter vi fik lukas, og har været tæt på at gå hinanden... Og det var uden at gå i parterapi... Men nogensinde sp kan man bare ikk mere.

Skjolgborg. skriver:

Der har du ikke helt ret i har selv sygdommene + 5 andre og er en utrolig omsårsfuld og kæligmor og jeg har aldig gjort mine børn nået osv. det kommer helt and på hvor slemt hans PTSD er hvis han har været i krig kan han være meget slemt f.eks slå osv. Så ja så kan han være farlig men en alm PTDS pga dårlig opvækst f.eks som min  er så er der mange af os der ikke er så langt ud vi er flere der mere tænker på vores børn ind os selv frem for alt andet her i live.Jeg ville f.eks heller slå skær i min arme ind af slå mit barn eller ligne sådan gjorede jeg det gik ud på wc låste døren og skær mig på armen ikke vildt som nogle gør kunne også finde på bare af lige brænde mig hurtigt eller tælle til 50.
Selvom det ikke er voldsomt er det jo stadig skadeligt? Og ikke særlig godt. 
jeg gik ud fra det vi har hørt om TS kæreste og derfor synes jeg ik han skal være alene men barnet, det virker ikke il han magter opgaven.. 

og jo en der har PTSD kan godt have sit barn alene 7/7 and på hvor selmt han har det og om han er farlig for sig selv og sit barn.  Min fejl! Jeg tog udgangspunkt i TS situation og der er jeg sikker på, at han ikke får lov at have barnet alene 7 dage Men jeg fik mig formuleret forkert. 

Jeg  selv ligger i ca midten af sygdommen af g + jeg har 5 andre oveni i.   Jeg kan og må  godt bo alene med mine 3 børn og være alene med dem f.eks min stor søn på 11½ år har altid boede hos mig og er hos sin far hver anden weekend så der tager du lidt fejl.

Jeg ligge mit behov til side frem for mine børn de er mit et og alt og de har ikke fortjent mor er syg derfor tager jeg også min medicin til punkt og prikke.De fortjerner en glad mor mere ind en ked osv mor.

jeg har ingen så meget som give nogle af mine børn en i røven eller ligne som nogle der ville gøre tros de ikke var syge.

I mine øjne er jeg bedre mor ind min egen mor også f.eks og en bedre mor ind mange andre jeg kender i mit liv tros jeg er syg.

ja og jeg ville aldrig lade min børn opleve mig så ned.gør skade på mig selv osv så heller de blever passe en uges tid af min kæreste eller hans eller min familie så jeg kunne være indlagt en tid som f.eks i marts sidste år hvor jeg kom ind for 4 gang siden feb 2010 og siden den dag har jeg bare fået de her piller og live er lækkert.......
og nu bevæger jeg mig ud på dybt vand her. Men at du skal tage piller for at være i stand til at være en god mor, det virker ikke hensigtsmæssigt, I MINE ØJNE! men jeg ved heller INTET om medicinering eller noget som helst, så ret mig hvis jeg tager fejl! 

Men tilbage til hertil indlægge.

Jeg ville nok heller ikke pt  lade ham være alene med barn  før han have det bedre og ikke råber af barne f.eks.Den lille fortjener det jo ikke.

Men du kan have ret i af hvis han har det selm så kan det ske de siger han kun må se barne med samværovervågneningen hos mor eller andre familie medlemer eller en fra kommuen f.eks 2-4 timer om ugen.

Igen samtaler og piller ville være en god ide for ham/dem og ja som du skriver måske en familievejleder.Men alle meste en læge,psykolog eller pysikiater til ham/dem også mener jeg også medicin til manden.

Mvh Henriette

se det røde

Mettefpigen skriver:

Jeg forstår simpelthen ikk hvorfor andre mennesker skal blande sig i om man går fra hinanden??? Alle mennesker er ikk ens og gør ikk tingene på samme måde... Vi har selv haft en turbulent tid efter vi fik lukas, og har været tæt på at gå hinanden... Og det var uden at gå i parterapi... Men nogensinde sp kan man bare ikk mere.

jeg blander mig ikke normalt, men nu skrev hun og jeg svarede hvad jeg synes!!!!

se det røde

Der ville jeg så igen sige min medicin er så lav så lav som nået kan vær tros min sygdomme og ingen siger jeg skal tag dem alle for altid det komme jo helt an på ens hverdag osv fremover + jeg var ikke på medicin de første mange år starte første på nogle forskelig efter barn nummer 2  før det var der ikke det vilde slet ikke med barn nummer 1 men har da hele mit liv haft samtale on and off efter eget valgt.Har også være god mor uden de piller kan jeg så sige så i mine øjne er pillerne ikke vejen til alt men sammen med samtalerne de er ligeså vigtigt for alle og især for mig nogle kan også komme helt udenom pillerne eller kun tag dem i et par år men pga min panik angst,genralangst,personlighedsforstrryelse og svar g af ADHD som jeg har oven i PTSD skal jeg sikkert tag f.eks lyrica altid pga min anfalde er ligesom en der har epilepsianfald meget tit hvis ikke jeg tager dem har prøve af stoppe nogle dag og får det skidt,træt og let negativ og drømmer meget så når jeg ikke får de pillerne. Men ja jeg ville da heller leve på de her piller resten af mit liv og hved jeg er en sød.rar  og kærlig mor + pt får jeg det afvide af alle og kommune,sp,lægerne,skolen,børnehaven og vuggestuen.

Ja vi har da også været turen igellem med sygehuset,mange læger og selv kommunen ind over en tid (& mdr) men der er ikke nået af komme efter vi og jeg klar den godt her ellers have de nok fjerne børne fra mig/os..

Det er jo et valg man tager om man ville have hjælpen eller ej men jeg ved selv hvordan det er af have det skidt tankerne osv. Mit var så ikke derud hvor jeg ville eller  jeg gjorede skade på ´min børn eller råbet osv eller dem  jeg elskede. Men så mig selv gjorede dumme ting skade på mig selv selv når jeg skulle tag en pille til natten f.eks så jeg 10 piller eller flere.Men jeg nået pyha ikke af tag mit eget liv f.eks i det jeg fik hjælpen samtalerne og medicin hurigt i forløbet og i længertid.

Jeg siger bare i mine øjne hvis hun ELSKER HAM. Så  skal de også kæmpe sammen og tag hele vejen sammen om de så derefter ikke blever sammen er jo deres/hendes valg.

Men igen ja jeg ville så ikke selv som mor lade ham være alene  med barne og normal så får man slet ikke lov til 7/7 ordeningen før de er over 2 år gammel for det hved jeg for min datters far af troes jeg selv også lige have været syg efter jeg føde min datter i aug 2006 vandt jeg sagen og  bopælrette over hende ½ år efter+ kom mega op igen(som nu) + i 3 år leve jeg fra 2007-2010 uden medicin det var første her da jeg i dec 2009 føde min søn jeg igen blev dårlig i feb og indlagt i marts og endelig år efter så en overlæge mig i 15 min  og sagde du fejler det og det og en fødsel dep oveni igen er bare slemt og siden den dag har jeg leve mit liv fuldt ud så det kan lade sige gør + jeg valgt den 5/6 af få fjerne min livmoder så 3 dejlig børn her og en bonus søn og et engel barn på snart 15 år ja også er det her hjem vi nu bor i mit 49 hjem på 35 år så man kan jo tænke lidt hvad jeg har været igellem opleve og set.Alle jeg kender tager hatten af og familie siger og mener af alt det jeg har været igellem er sej af jeg den dag i dag lever og har mine børn og hus,bil og en dejlig mand igellem snart 5 år der er de mere for mig ind de to tidliger mænd jeg har haft i mit liv.

Men nok om mig.

Hun må snakke med ham og de må sammen løse det det er hendes valg.Vi andre kan kun komme med vores oplevelser,råd osv.

Knus Henriette

En anden ting er hendes kæreste kan jo have virke rask nok før hun føde f.eks. Det kan med et godt komme slemt oveni af få et barn.Jeg har gået i PTDS Guppe med en der have det lidt ligesom hun skriver om sin kæreste her han satrte nemlig osgå ud med af råbe af barnet . Men en dag han en dag var han alene hjemme med den lille på 2 mdr og kunne ikke klar den græd og græd og tog sin tog sin bil og kørte mens barn var der hjemme alene i 15-20 min.Mor kom hjem fra byen ad hun have kun været væk max 30-40 min ned i byen og handle ind i det. den lille sov mens hun tog afsted og fandt deres baby i lort til næsten nakken han kunne ikke oversku det sagde han til os samtid med han græd og græd og fortalte os han så ikke lorten som lort med en masse blod og gik i panik og kørte derfra for af finde kæresten men han glemt i panik af tag barn med og da han kom hjem til sin kæreste for af hente babyen. der stod kærsten med babyen og var igang med af skifte ham.Der fik hun sin kæreste indlagt fortalt han os. Må sku heller ikke være rart af have være krig osv.osv.

Så igen jeg ville ikke lade manden være alene med den lille før han få hjælpen og har det bedre.Vi andre hved jo ikke havd han har opleve osv måske du som kæreste heller ikke hved det hele.

Knus henriette